Aramæisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Skrifteksempel

Aramæisk er ikke et uddødt sprog, selvom mange tror det. På trods af, at det er et oldgammelt sprog som blev talt i oldtidens Mesopotamien, er det stadig et levende sprog i dag. Det er et semitisk sprog, som det hebraiske og arabiske sprog og alfabet er inspireret af. Sproget bliver talt af Aramæere og senere af Assyrere/ Kaldæere[1] i det dagens Irak, Syrien, sydelige Tyrkiet (bl.a. Mardin), Iran (urmia) og Lebanon, da det blev lingua franca. Enkelte afsnit i Det Gamle Testamente blev skrevet på aramæisk. Det er Ezras Bog 4,8-6,18 samt 7,12-26, og Daniels Bog kapitel 2,4-7,28. [2] Endvidere var aramæisk Jesus modersmål og det sprog han brugte til daglig. I sin spillefilm The Passion of the Christ [3] fra 2004 har Mel Gibson ladet skuespillerne tale aramæisk,[4] i den grad man kan rekonstruere sproget, som det blev talt for 2.000 år siden. [5]

Codex syriacus har med enkelte afvigelser i givet ideer om udtale af sproget.[kilde mangler].

Ligesom alle andre sprog, har aramæisk ændret sig med tiden og bliver i dag kaldt for ny-aramæisk/Assyrisk. Aramæisk er modersmålet for assyrerne[1] i dag og bruges også som liturgisk sprog af de kristne maronitter i Libanon og i Østens assyriske kirke blandt kristne assyrere verden over.

Aramæisk og hebraisk[redigér | rediger kildetekst]

De jøder, som var i fangenskab i Babylon 586-538 f.Kr., talte oprindeligt hebraisk, men blev under eksilet påvirket af, at de vigtigste talesprog i det nybabylonske rige var aramæisk og akkadisk. I århundrederne efter tilbagekomsten til Israel er hebraisk fyldt med låneord fra disse to sprog og efterhånden også låneord fra persisk, og efter Alexander den stores erobringer også fra græsk.[6] På samme måde overtog jøderne i babylonsk eksil det aramæiske skriftsprog, som i tilpasset udgave benyttes som hebraisk skriftsprog i dag. Det skriftsprog, hebraisk i ældre tid blev skrevet på, kaldet palæo-hebraisk, var en variant af et vest-semittisk konsonantsystem, og blev sporadisk benyttet frem mod vor tidsregning.[7]

Forskere under ledelse af professor Geoffrey Khan ved Cambridge Universitet arbejder i England på at bevare det uddøende aramæisk for eftertiden.[8]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Assyrerne – vore kristne venner - Kronik - Debat
  2. ^ Ola Wikander: I døde språks selskap (s. 68), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3205-4
  3. ^ The Passion of the Christ (2004)Internet Movie Database (engelsk)
  4. ^ 'Passion' Stirs Interest in Aramaic : NPR
  5. ^ Jesu modersmål lever stadig | Kristeligt Dagblad
  6. ^ Ola Wikander: I døde språks selskap (s. 73)
  7. ^ Ola Wikander: I døde språks selskap (s. 65)
  8. ^ Scientists work to preserve Aramaic language spoken by Jesus