Akkadisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Akkadisk)
Gå til: navigation, søg
Mesopotamien
Babylonlion.JPG
Eufrat · Tigris
Assyriologi
Byer / Imperier
Sumer: Uruk · Ur · Eridu
Kish · Lagash · Nippur
Akkadisk imperium: Akkad
Babylon · Isin · Susa
Assyrien: Assur · Nineve
Nuzi · Nimrud
Assyriske paladsrelieffer
Babylonien · Kaldæa
Elam · Amoritter
Ziggurat · Hurritter
Mittani · Kassiter
Kronologi
Konger af Sumer
Konger af Assyrien
Konger af Babylonien
Sprog
Kileskrift
Sumerisk · Akkadisk
Elamittisk · Hurrittisk
Mytologi
Enuma Elish · Gilgamesh
Marduk

Akkadisk (lišānum akkadītum) er det ældst belagte semitiske sprog og blev i oldtiden talt af særligt de to kulturfolk assyrerne og babylonierne med centrum i Mesopotamien, dvs. i det nuværende Irak. Sproget kendes fra ca. 2.500 fvt. nedskrevet ved hjælp af kileskriften, der oprindelig var udviklet af sumererne, som talte sumerisk – et ikke-beslægtet sprog. Sproget har sit navn fra byen Akkad, som var ét af de tidlige centre for den mesopotamiske civilisation.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Akkadisk kendes fra midt i det tredje årtusinde før vor tidsregning som oldakkadisk, som sidenhen ved det andet årtusindes begyndelse opdeltes i hhv. babyloniske (sydlige) og assyriske (nordlige) dialekter:

Varianter af akkadisk
Babylonisk Periode Assyrisk
Oldakkadisk 2500-1950 fvt. Oldakkadisk
Oldbabylonisk 1950-1530 fvt. Oldassyrisk
Mellembabylonisk 1530-1000 fvt. Mellemassyrisk
Nybabylonisk 1000-600 fvt. Nyassyrisk
Senbabylonisk 600-100 evt.

I det tredje årtusindes Mesopotamien var sumererne indledningsvist det dominerende kulturfolk, og deres sprog – sumerisk – var rigets officielle sprog, men en stadig indvandring af semitisk-talende akkadere kulminerede i oprettelsen af det såkaldt Akkadiske Rige (2334–2154 fvt.) under Sargon af Akkad, der gjorde akkadisk til rigssprog, selv om sumerisk forblev i brug til litterære og religiøse formål. De næste ca. 1500 år forblev akkadisk hovedsproget i den østlige del af Nærorienten og fik også i vid udstrækning status som lingua franca i de omkringliggende egne, men omkring år 800 fvt. begyndte akkadisk at tabe terræn til aramæisk, som hurtigt overtog rollen som fællessprog i området, og i den hellenistiske tid anvendtes akkadisk kun af præster og skrivere i assyriske og babylonske templer. Det sidste kendte dokument på akkadisk er affattet i det første århundrede evt., og herefter gik ethvert kendskab til akkadisk og dets kileskrift tabt i godt 1500 år. Først i 1800-tallet begyndte man at afkode kileskriften og genopdagede da det sprog, den rummede.

Akkadisk lapidarskrift

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • John Huehnergard: A Grammar of Akkadian. (Harvard Semitic Museum Studies 45.) Scholars Press. Atlanta. Georgia. ISBN 0-7885-0318-9

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikibooks-logo.svg
Wikibooks har en bog, der er relateret til denne artikel: