Arianisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256336), født i Alexandria, Egypten.

Hans tilhængere kaldtes arianere. Arianerne hævdede at Sønnen var skabt af Faderen, og derfor ikke lige med Faderen, ikke evig, og ikke guddommelig af væsen. Arianismen blev fordømt af det økumeniske koncil i Nikæa (325), men det varede længe før den forsvandt. En central modspiller i kampen mod arianismen var den alexandrinske biskop, Athanasius, der fastholdt, at sønnen, Kristus, var en del af Guds væsen og dermed ikke skabt.

Den 27. november 326 blev Arius indkaldt til Konstantinopel, hvorfra lejesoldater spredte arianismen ud i Europa, til den katolske kirkes vrede, fordi det ansås for et ødelæggende kætteri at nogen benægtede Jesu Kristi guddom. Blandt mange af de germanske folkeslag, bl.a. goterne i Spanien og vandalerne i Nordafrika og longobarderne i Italien levede arianismen videre i adskillige århundreder, dog også af magtpolitiske årsager.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Kristologi
Adoptionisme | Aftartodoketisme | Antitrinitarisme | Apollinarisme | Arianisme | Doketisme | Dynamisme | Dyoenergisme | Dyofysitisme | Dyoteletisme | Ebjonitisme | Eutychianisme | Homoousios | Homoiousios | Modalisme | Monarkianisme | Monoenergisme | Monofysitisme | Monoteletisme | Nestorianisme | Patripassianisme | Photinianisme | Psilantropisme | Sabellianisme | Socianisme | Socinianisme | Subordinationisme | Unitarisme


Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.