Blackburn Rovers F.C.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Blackburn Rovers F.C.
Ewood Jack Walker Stand.jpg
Klubdetaljer
Fulde navn Blackburn Rovers Football Club
Kaldenavn(e) Rovers, The Blue and Whites, The Riversiders
Grundlagt 1875; 146 år siden (1875)
Hjemmebane Ewood Park
Blackburn, England
Kapacitet 31.367 tilskuere
Direktør Steve Waggott
Manager Tony Mowbray
Liga 2022-23 Championship
Liga 2020-21 Championship, 15.
Kit left arm rovers2122H.png
Spilledragt
Kit body rovers2122H.png
Kit right arm rovers2122H.png
Spilledragt
Kit shorts rovers2122H.png
Spilledragt
Kit socks whitetop.png
Spilledragt
Hjemmebane
Kit left arm rovers2122a.png
Spilledragt
Kit body rovers2122A.png
Kit right arm rovers2122a.png
Spilledragt
Kit shorts rovers2122a.png
Spilledragt
Kit socks redtop.png
Spilledragt
Udebane
Kit left arm blackburn2122t.png
Spilledragt
Kit body blackburn2122t.png
Kit right arm blackburn2122t.png
Spilledragt
Kit shorts blackburn2122t.png
Spilledragt
Kit socks blackburn2122tl.png
Spilledragt
3. valg

Blackburn Rovers Football Club er en engelsk fodboldklub fra Blackburn, som spiller i landets næstbedste række, Championship. Klubben spiller sine hjemmekampe på Ewood Park, hvor at de har spillet siden 1890.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Dannelse og FA-Cup hattrick[redigér | rediger kildetekst]

Blackburn Rovers Football Club blev dannet i 1875. Klubben kom i 1881 for første gang i finalen af FA Cup, men tabte dog til Old Etonians. Det lykkedes dog to år senere, da Rovers vandt FA Cuppen i 1884, efter sejr over Queen's Park i finalen. Det lykkedes herefter Rovers at forsvare deres FA Cup, da de igen i 1885 vandt, også over Queen's Park. Rovers vandt igen tuneringen i 1886, da de slog West Bromwich Albion i finalen. Blackburn Rovers blev hermed kun den anden klub nogensinde til at vinde FA Cup 3 år i streg, og intet hold har gjort det siden.[1][2]

Football League og første mesterskab[redigér | rediger kildetekst]

Rovers blev i 1888 en af de grundlæggende medlemmer af English Football League. Klubben vandt herefter igen FA Cuppen i 1890 og 1891. Klubben så stor fremgang i de første år af 1900-tallet, og i 1911-12 sæsonen vandt klubben deres første mesterskab nogensinde. Klubben vandt i 1913-14 igen mesterskabet, men som resultat af første verdenskrig fik de aldrig mulighed for at forsvare deres titel. Da de nationale fodboldrækker begyndte igen i 1919 var Blackburn holdet ikke hvad de havde været, og de kæmpede med i bunden af Division One i stedet for om mesterskabet.[1]

Mellemkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]

Blackburn så bedre resultater i løbet af 1920erne, efter at den tidligere spiller Bob Crompton overtog som træner. Dog det ikke lykkedes at vinde et mesterskab under Crompton, med det lykkedes at vinde FA Cuppen for første gang i næsten 30 år, da Blackburn imod all odds slog Huddersfield Town i 1928 finalen.[1]

Denne gode periode ville dog ophøre i løbet af 1930erne, især som resultat af den store depression, som resulterede i markant reduceret indkomst for klubben, hvis fanbase og hjemby var markant mere arbejdsklasse, og som resultat ikke havde ekstra indkomst til at brug på fodbold i krisetiden. Resultatet blev af klubben for første gang rykkede ned i 1935-36 sæsonen. Det lykkedes dog Blackburn at vinde oprykning i 1938-39 sæsonen, men deres retur til First Division var dog ikke stor, da ligaen blev aflyst efter 3 kampe som resultat af anden verdenskrig.[1]

Tilbagegang og genopblomstring[redigér | rediger kildetekst]

Efter at fodbold blev genoptaget efter anden verdenskrig havde Blackburn store udfordringer, som resulterede i nedrykning i 1948-49 sæsonen. Klubben sad over de næste sæsoner fast i Second Division, og kunne ikke lykkedes at få fat på en oprykningsplads, trods at de gentagende gange var tæt på.[1]

Klubben havde i 1959-60 deres bedste sæson i mange år, som resulterede i både oprykning til First Division, og også at Blackburn kom hele vejen til FA Cup finalen, hvor de dog led nederlag til Wolverhampton Wanderers. Klubben var hurtigt genetableret i den bedste række, og sluttede komfortabelt i midten af tabellen over de næste sæsoner.[1]

26 år udenfor den bedste række[redigér | rediger kildetekst]

1965-66 sæsonen ville dog blive en katastrofe, da klubben vandt kun 8 kampe hele sæsonen, og styrtede imod nedrykning. De næste år var plaget af økonomiske problemer og dårlige transferaftaler, som i 1970-71 resulterede i at klubben rykkede ned i Third Division for første gang i klubbens historie. Klubben tilbragte 2 skuffende sæsoner i ligaen, før at oprykning kom i 1974-75. Klubben rykkede dog igen ned i 1978-79, og var hermed tilbage i Third Division.[1]

Klubben vendte dog direkte tilbage da de vandt oprykning i 1979-80, og var i den næste sæson tæt på at sikre oprykning to år i streg, men mistede den sidste oprykningplads som resultat af en dårligere målscorer. Over de næste år måtte klubben finde sig i gentagende middelmådighed, da klubben ikke var hverken truet af nedrykning eller i konkurrencedygtig om oprykning.[1]

Graf som viser Blackburn Rovers resultater i ligaerne siden deres indgang i Football League.

Retur til toppen[redigér | rediger kildetekst]

1991-92 sæsonen ville blive sæsonen hvor at de endeligt lykkedes. Under nye træner Kenny Daglish sluttede Rovers på tredjepladsen, og kom i oprykningsslutspillet. Her vandt Blackburn først over Derby County og slog så Leicester City i finalen, og rykkede dermed op i den bedste række for første gang i 26 år. Klubben blev som resultat også en af de grundlæggende hold af Premier League, som blev grundlagt i 1992-93 sæsonen.[1]

Blackburns retur til den bedste række ville blive begyndelsen på deres bedste periode i 80 år, da de imod alle forventninger sluttede på fjerdepladsen i deres første sæson tilbage. I deres anden sæson tilbage sluttede de på andenpladsen, og 1994-95 sæsonen ville blive klubbens retur til toppen, da klubben for første gang siden 1914 vandt mesterskabet.[3]

Ned- og oprykning[redigér | rediger kildetekst]

Lige så hurtigt som Blackburn havde samlet et mesterskabsvindene hold, blev det skilt fra hinanden, og i 1998-99 sæsonen rykkede klubben ned, kun 3 år efter deres mesterskab.[1] Klubben vendte tilbage til Premier League efter at have sikret oprykning i 2000-01 sæsonen. 2001-02 sæsonen blev en god en for klubben, da de for første gang i klubbens historie vandt League Cup.[4]

Klubben havde stabilitet i Premier League over de næste år, og opnåede kvalifikation til UEFA Cup flere gange.

Retur til Championship[redigér | rediger kildetekst]

Klubben blev i november 2010 købt af den indiske V H Group. Klubben skiftede overraskende træner Sam Allardyce ud, og hyrede Steve Kean. Dette var især kontroversielt, da det viste sig at Keans agent Jerome Anderson havde spillet en stor rolle i at hjælpe V H Group i at opkøbe klubben, og ansættelsen af Kean virkede som resultat som en vennetjeneste.[5]

Efter 11 år kom nedrykning i 2011-12 sæsonen.[6] De næste år var svære for klubben, som især var plaget af dårlig ejerskab, og i 2017 rykkede klubben ned i den tredjebedste række, nu kendt som League One.[7] Klubben sikrede dog direkte retur til Championship, hvor de har spillet siden.

Titler[redigér | rediger kildetekst]

Liga[redigér | rediger kildetekst]

Cups[redigér | rediger kildetekst]


Nuværende spillertrup[redigér | rediger kildetekst]

Oversigten er opdateret til og med 8. maj 2022.[8]
Nr. Land Position Spiller
1 Belgien MM Thomas Kaminski
2 Namibia FO Ryan Nyambe
3 England FO Harry Pickering
4 England MI Bradley Johnson
5 Spanien FO Daniel Ayala
6 England MI Jacob Davenport
7 Tyskland MI Reda Khadra (Lånt fra Brighton)
8 England MI Joe Rothwell
9 England AN Sam Gallagher
10 England MI Tyrhys Dolan
11 England MI Joe Rankin-Costello
13 England MM Aynsley Pears
15 Irland FO James Brown
16 England FO Scott Wharton
18 England AN Dilan Markanday
19 Wales MI Ryan Hedges
20 England MI Tayo Edun
Nr. Land Position Spiller
21 England MI John Buckley
22 Chile AN Ben Brereton Díaz
23 England MI Bradley Dack
25 Holland FO Jan Paul van Hecke (Lånt fra Brighton)
26 Irland FO Darragh Lenihan (Anfører)
27 England MI Lewis Travis
28 England MI Ryan Giles (Lånt fra Wolves)
30 England AN Ian Poveda (Lånt fra Leeds United)
33 England FO Lenni Cirino
34 England FO Daniel Pike
35 England MI Jake Garrett
37 Wales AN Jack Vale
39 England FO Ashley Phillips
40 England MI Adam Wharton
41 Grækenland MM Antonis Stergiakis
42 Holland FO Deyovaisio Zeefuik (Lånt fra Hertha BSC)
45 England MM Jordan Eastham

Udlejet[redigér | rediger kildetekst]

Nr. Land Position Spiller
14 England AN Daniel Butterworth (Udlånt til Fleetwood Town)
17 England MI Harry Chapman (Udlånt til Burton Albion)
24 England FO Hayden Carter (Udlånt til Portsmouth)
32 Skotland AN Connor McBride (Udlånt til Queen's Park)
Nr. Land Position Spiller
36 England FO Tyler Magloire (Udlånt til Northampton Town)
England MM Joe Hilton (Udlånt til Hamilton Academical)
Gibraltar FO Louie Annesley (Udlånt til Woking)
England AN Sam Burns (Udlånt til Scunthorpe United)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i j "Club History" Blackburn Rovers. Hentet 8. maj 2022.
  2. ^ "Blackburn Rovers FC" Footballhistory.com. Hentet 8. maj 2022.
  3. ^ "1994/95 Season Review: Blackburn's glory" Premier League. 31. maj 1995. Hentet 8. maj 2022.
  4. ^ "Cole strike stuns Spurs" BBC Sport. 24. februar 2002. Hentet 8. maj 2022.
  5. ^ "Steve Kean finds value of friends in high places at Blackburn Rovers" Hytner, David. The Guardian. 16. december 2010. Hentet 8. maj 2022.
  6. ^ "Blackburn Rovers relegated after defeat to Wigan" BBC Newsround. 8. maj 2012. Hentet 8. maj 2022.
  7. ^ "Blackburn relegated to League One despite winning at Brentford" Doyle, Peter. The Guardian. 7. maj 2017. Hentet 8. maj 2022.
  8. ^ "First Team". rovers.co.uk. Blacburn Rovers F.C. Hentet 8. maj 2022.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]