West Ham United F.C.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
West Ham United FC
250px
Klubdetaljer
Fulde navn West Ham United Football Club
Kælenavn(e) The Irons, The Hammers
Grundlagt 1895 som Thames Ironworks F.C.
Hjemmebane London Stadium
London,
Kapacitet 60.000 tilskuere
Formand David Gold og David Sullivan
Manager Slaven Bilić
Liga 2016-17 Premier League
Liga 2016–17 Premier League, 11.
Andet
Websted http://www.whufc.com
Kit left arm westham1314h.png
Spilledragt
Kit body westham1314h.png
Kit right arm westham1314h.png
Spilledragt
Kit shorts adidasonwhite.png
Spilledragt
Kit socks westham1314a.png
Spilledragt
Hjemmebane
Kit left arm westham1314a.png
Spilledragt
Kit body westham1314a.png
Kit right arm westham1314a.png
Spilledragt
Kit shorts westham1314a.png
Spilledragt
Kit socks westham1314a.png
Spilledragt
Udebane

West Ham United Football Club (også kendt som The Hammers) er en engelsk fodboldklub med hjemmebane på London Stadium med en kapacitet på 60.000 tilskuere. Klubben spiller i den bedste engelske fodboldrække, Premier League. Klubben blev stiftet i 1895 som Thames Ironworks F.C. og skiftede i 1900 navn til West Ham United. I 1904 flyttede klubben hjemmebane til det nuværende Boleyn Ground-stadion. I 1923 rykkede klubben op i den bedste engelske række og nåede samtidig finalen i den britiske FA-cup, hvor holdet tabte til Bolton Wanderers.

Klubben har vundet har vundet FA Cuppen 3 gange, i (1964, 1975 og 1980). Efter pokaltriumfen i 1964 vandt klubben den efterfølgende sæson Pokalvindernes Turnering. I 2000 blev det også til en sejr i Toto Cuppen. I 2006 var klubben igen i FA Cup-finalen, men tabte til Liverpool efter straffesparkskonkurrence.

West ham United var repræsenteret med 3 spillere, da England i 1966 for hidtil eneste gang vandt verdensmesterskabet i fodbold. Udover anføren Bobby Moore var det Martin Peters og Geoff Hurst, der scorede henholdsvis 1 og 3 i finalesejren på 4-2 over Vesttyskland. Bobby Moore spillede alle sine 108 landskampe (rekord for en markspiller i England)som West Ham spiller.

West Ham United er desuden kendt for at klare sig godt i kampene mod storholdet Manchester United. West Ham United har samlet vundet flere kampe over Manchester United, end Manchester United har vundet over West Ham United.[Kilde mangler]

West Ham United deltager i en række lokalopgør mod andre klubber fra London i særlig grad Tottenham Hotspur, Arsenal, Chelsea og ærkerivalen Millwall. Opgørene mod Millwall anses som nogle af de mest passionerede lokalopgør i England, og da de to klubber mødtes i Liga-cuppen i 2009 udløste mødet betydelige uroligheder.[1]

West Ham United er også kendt for, at have nogen af mest trofaste og stolte fans i verden. I nyere tid er rivaliseringen med Tottenham Hotspur blevet forstærket efter at klubben har hentet profiler som Michael Carrick, Jermain Defoe og senest Scott Parker i West Ham United. Ligeledes har Tottenham Hotspur haft manager Harry Redknapp ansat, som i perioden 1994-2001 var manager i West Ham United.

I optakten til 2010/2011 sæsonen ansatte klubben Avram Grant der havde sagt sin stilling op i Portsmouth. Grant trak Frederic Piquionne (fri transfer) og Tal Ben-Haim (lejeaftale) med sig fra Portsmouth. Han har desuden forstærket truppen med den danske landsholdspiller Lars Jacobsen, dansk/new zealandske Winston Reid, mexicanske Pablo Barrera, tyske Thomas Hitzlsperger og lejesvendene Victor Obinna fra Inter.

I transfervinduet i januar 2011 hentede West Ham Wayne Bridge på lejeaftale fra Manchester City, Demba Ba på lejeaftale fra Hoffenheim og Gary O'Neil fra Middlesbrough.

Efter en skuffende sæson rykkede West Ham ned i The Championship, og Grant blev fyret som manager, få timer efter det skæbnesvanger nederlag i Wigan Athletic, hvor West Ham smed en 2-0 føring over styr, og tabte 2-3. I sæsonen 2012/13 var klubben dog tilbage i Premier League igen.

Ungdomsakademiet[redigér | redigér wikikode]

West Ham United har et succesfuldt ungdomsakademi, der har udviklet flere spillere, der i dag spiller hos topholdene i Premier League fx Rio Ferdinand, Michael Carrick, Frank Lampard, Joe Cole og Glen Johnson. Flere af de faste spillere i West Ham Uniteds startopstilling, Mark Noble, Jack Collison og James Tomkins kommer fra ungdomsakademiet og senest er Zavon Hines, Freddie Sears, Junior Stanislas, Josh Payne, Reece Oxford og Jordan Spence blevet en del af førsteholdet.

Spillere[redigér | redigér wikikode]

Spillertruppen i 2017/2018[redigér | redigér wikikode]

2 New Zealand Winston Reid (FOR) (Vice Anfører)
3 England Aaron Cresswell (FOR)
4 Portugal José Fonte (FOR)
5 Argentina Pablo Zabaleta (FOR)
7 Algeriet Sofiane Reghouli
8 Senegal Cheikhou Kouyaté (MI)
9 England Andy Carroll (ANG)
10 Argentina Manuel Lanzini (MI)
11 Skotland Robert Snodgrass (MI)
13 Spanien Adrián (MÅ)
14 Spanien Pedro Obiang (MI)
15 Senegal Diafra Sakho (ANG)
16 England Mark Noble (MI) (Anfører)
17 Mexico Javier Hernández (ANG)
19 Wales James Collins (FOR)
20 Ghana André Ayew (ANG)
21 Italien Angelo Ogbonna (FOR)
22 England Sam Byram (FOR)
23 Montenegro Sead Hakšabanović (MI)
25 England Joe Hart (MÅ) (Udlejet fra Manchester City)
26 Frankrig Arthur Masuaku (FOR)
27 Østrig Marko Arnautović (AN)
30 England Michail Antonio (MI)
31 Schweiz Edimilson Fernandes (MI)

Udlejede spillere[redigér | redigér wikikode]

' England Reece Oxford (FOR) til Borussia Mönchengladbach indtil 30. juni 2018
' England Reece Burke (FOR) til Bolton Wanderers indtil 31. december 2017
' Republikken Irland Josh Cullen (MI) til Bolton Wanderers indtil 31. december 2017

Årets Hammer[redigér | redigér wikikode]

Year Winner
1958 England Andy Malcolm
1959 England Ken Brown
1960 England Malcolm Musgrove
1961 England Bobby Moore
1962 Skotland Lawrie Leslie
1963 England Bobby Moore
1964 England Johnny Byrne
1965 England Martin Peters
1966 England Geoff Hurst
1967 England Geoff Hurst
1968 England Bobby Moore
1969 England Geoff Hurst
1970 England Bobby Moore
Year Winner
1971 England Billy Bonds
1972 England Trevor Brooking
1973 England Bryan 'Pop' Robson
1974 England Billy Bonds
1975 England Billy Bonds
1976 England Trevor Brooking
1977 England Trevor Brooking
1978 England Trevor Brooking
1979 England Alan Devonshire
1980 England Alvin Martin
1981 England Phil Parkes
1982 England Alvin Martin
1983 England Alvin Martin
Year Winner
1984 England Trevor Brooking
1985 England Paul Allen
1986 England Tony Cottee
1987 England Billy Bonds
1988 England Stewart Robson
1989 England Paul Ince
1990 England Julian Dicks
1991 Tjekkiet Luděk Mikloško
1992 England Julian Dicks
1993 England Steve Potts
1994 England Trevor Morley
1995 England Steve Potts
1996 England Julian Dicks
Year Winner
1997 England Julian Dicks
1998 England Rio Ferdinand
1999 Trinidad og Tobago Shaka Hislop
2000 Italien Paolo Di Canio
2001 England Stuart Pearce
2002 Frankrig Sebastian Schemmel
2003 England Joe Cole
2004 England Matthew Etherington
2005 England Teddy Sheringham
2006 Wales Danny Gabbidon
2007 Argentina Carlos Tevez
2008 England Robert Green
2009 England Scott Parker
Year Winner
2010 England Scott Parker
2011 England Scott Parker
2012 England Jussi Jääskeläinen
2013 New Zealand Winston Reid

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Noter[redigér | redigér wikikode]