Bologna

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bolognas Universitet)
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen. Opslagsordet har også en anden betydning, se Bologna (provins).

BolognaRediger på Wikidata
byflag
Flag of Bologna.svg
Collage Bologna.jpg
Overblik
Land: Italien Italien
Borgmester
(fra 2011)
Virginio Merola
(PD)
Region: Emilia-Romagna
Metroområde: Bologna
Postnr.: 40121–40141Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere: 388.367 (2017)[1]Rediger på Wikidata
 - Areal: 141 km²
 - Befolkningstæthed: 2.757 pr. km²
Metroområde: 530.000[2] (2016)
Provins: 1.009.828[3] (2017)
 - Areal: 3.703 km²
 - Befolkningstæthed: 272,71 pr. km²
Andet
Tidszone: UTC+1, UTC+2Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.: 54 mRediger på Wikidata
Hjemmeside: www.comune.bologna.it
Oversigtskort
Emilia-Romagnas beliggenhed i Italien
Emilia-Romagnas beliggenhed i Italien
Bologna provins
Bologna provins

Koordinater: 44°29′38″N 11°20′34″E / 44.49389°N 11.34278°Ø / 44.49389; 11.34278 Bologna er hovedstad i Emilia-Romagna-regionen i det centrale Italien. Bologna har 388.367(2017)[1] indbyggere, og ligger i Bologna metroområde, der har 1.010.389 indbyggere. Byen er grundlagt af etruskerne omkring 534 f.Kr. under navnet Felsina. I det 16. århundrede kom byen under Pavestaten.

Bologna er kendt for sit universitet, der er grundlagt i 1088 og dermed det ældste i Europa. Universitetet gjorde, at der var et stort behov for billige boliger i byen. Derfor opstod byens karakteristiske overdækkede fortove, idet det forøgede areal ved at bygge førstesalen større end stueetagen var "gratis".

Byen er kendt for sit fodboldhold og for at lægge areal til Lamborghini-fabrikkerne.

Kælenavn[redigér | redigér wikikode]

Bologna kaldes også la grassa ("fedtet") på grund af den rige mad, som byen er berømt for. Andre kælenavne er la rossa ("de røde") på grund af husenes røde mursten og den rådende politiske retning samt på grund af det berømte universitet, la dotta ("de lærde"). Bologna kaldes også la turrita, efter de mange tårne, hvoraf de fleste blev forsvandt i slutningen af 1800-tallet, der er i dag 24 tårne i den gamle bydel.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Bologna ligger ved foden af Appenninerne mellem floderne Reno og Savena i det nordlige Italien. Adriaterhavet ligger omkring 60 km øst for byen.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Bologna
Klimaoversigt (forklaring)
J F M A M J J A S O N D
 
 
48
 
5
−1
 
 
48
 
8
1
 
 
64
 
13
5
 
 
78
 
18
8
 
 
68
 
23
13
 
 
61
 
27
17
 
 
47
 
30
19
 
 
53
 
30
19
 
 
62
 
26
16
 
 
78
 
20
11
 
 
92
 
14
7
 
 
75
 
7
1
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: Bologna, climate-data.org
Canale delle Moline, Bologna i oktober

Bologna har fugtigt subtropisk klima, ifølge Köppens klimaklassifikation Cfa. Vintrene er kølige med gennemsnitlige temperaturer fra -0,6 °C til 5,3 °C i januar, mens somrene er varme med gennemsnitlige temperaturer fra 18,8 °C til 30,3 °C i juli. Nedbøren er moderat og er højere om vinteren end på forår og sommer. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 774 mm.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Antikken[redigér | redigér wikikode]

Byen blev sandsynligvis grundlagt af etruskerne som Felsina i det 6. århundrede f.v.t. Der er fundet spor af ældre landsbybosættelser fra Villanovakulturen under den tidlige jernalder i området, der strækker sig tilbage til 11/10. århundrede f.v.t. Den etruskiske by voksede omkring en helligdom på en bakke og var omgivet af en nekropolis.

I det 4. århundrede f.v.t. erobrede keltiske bojer Felsina. 191 f.v.t. blev byen erobret af romerne og blev fra 189 f.v.t. kaldt Colonia Bononia. Under Consulerne Lucius Valerius Flaccus, Marcus Atilius Seranus og Lucius Valerius Tappo bosatte 3.000 latinske familier sig i området. Med opførelsen af ​​Via Emilia i 187 f.v.t. blev Bononia et trakfikknudepunkt: Her krydsede hovedvejen til Posletten Via Flaminia minor til Arretium. 88 f.v.t. fik beboerne i Bononia som alle byer i Italien fuldt romersk borgerskab i følge Lex Julia. Efter en brand blev den ombygget i det 1. århundrede under Nero.

Som øvrige romerske byer blev Bononia udlagt som et skakbræt omkring gadekrydsett mellem de to hovedgader, Cardo med Decumanus. Seks nord-syd-gående og otte øst-vest-gående gader delte byen ind i karreer, som er bevaret til i dag. Under Romerriget havde Bononia mindst 12.000 indbyggere, men måske op til 30.000 indbyggere. Byen havde mange templer og termer, et teater og et amfiteater. Den blev således omtalt en af de fem rigeste (opulentissimae) byer i Italien af geografen Pomponius Mela.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Efter det romerske imperiums fald, blev Bologna en grænsepost af den byzantinske eksarchate af Ravenna gentagne gange fyret af goterne; Det er i denne periode, at den legendariske biskop Petronius ifølge gamle krøniker genopbyggede den ødelagte by og grundlagde St. Stephens basilika. [13] Petronius er stadig æret som protektorens helgen i Bologna.. Efter afslutningen af ​​Romerriget Bologna var en pre udskudt bolværk af Eksarkatet Ravenna, er beskyttet af flere Wall ringe, men ikke omfatter de fleste af den ødelagte romerske by. 728, byen den lombarderne royal Liutprand blev erobret og dermed en del af Lombard. Langobarderne oprettet i Bologna en ny bydel nær Santo Stefano, kaldet i dag Addizione Longobarda i Karl fandt ly under sit besøg 786:e

I det 11. århundrede voksede byen igen som en fri kommune. 1088 'blev |' etableret 'universitetet i Bologna Studio - & nbsp; i dag, den ældste universitet i Europa & nbsp; -, undervist på de mange vigtige lærde i middelalderen, herunder Irnerius. Da byen udvidede sig yderligere, modtog den en ny vægring i det 12. århundrede, en anden blev afsluttet i det 14. århundrede.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Bologna Guglielmo Marconi Lufthavn er placeret seks kilometer nordvest for byen og blev opført i 1931. I 2012 ekspederede den knap seks millioner passagerer.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata som angiver kilden: www.demo.istat.it. Hentet 9. september 2017.
  2. ^ demographia.com: Bologna
  3. ^ Dato Istat - Indbyggertal 30. april 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Italiensk geografi Stub
Denne artikel om italiensk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi