Bruger:CarinaT/Sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Fredning[redigér | redigér wikikode]

Navn Opført I drift til Fredet år Placering Højde/m Kapacitet/m3 Arkitekt Billede
Brede Vandtårn 1907 ? 1991 Brede ? ? -
Brønshøj Vandtårn 1928 nu 2000 Brønshøj 34 ? Ib Lunding Brønshøj vandtårn 2.jpg
Esbjerg Vandtårn 1896-97 ? 1983 Esbjerg ? ~130 C.H. Clausen Esbjerg.jpg
Nyborg Vandtårn 1898-99 ? 1997 Nyborg 22,4 200 Emil Schwanenflügel Nyborg - vandtårnet på Dronningens Bastion.jpg
Nysted Vandtårn 1912-13 1976 2003 Nysted 35 94 Alf Jørgensen Nysted Vandtårn (2006).jpg
P. Andersens Vandtårn 1877 1948 1991 Frederiksberg ? 500 Vilhelm Tvede P andersens vandtårn frederiksberg alene.jpg
Silkeborg Vandtårn 1902 ? 1986 Silkeborg ? ? Anton Rosen -
Vandtårnet ved Skjern Station 1874 ? 1981 Skjern ? ? N.P.C. Holsøe -
Vandtårnet ved Skørping Station 1898 ? 1992 Skørping ? ? N.P.C. Holsøe Skørping 01 ies.jpg
Vandtårnet ved Sorø Station 1922 ? 1993 Sorø ? ? K.T. Seest Sowaterwest.jpg
Svaneke Vandtårn 1952 1988 1990 Svaneke ? ? Jørn Utzon Svaneke-vandtårn 2003.jpg

Vand i Århus[redigér | redigér wikikode]

I drift - 1 tårn
Navn Opført I drift til Placering Højde/m Kapacitet/m3 Billede
Vandtårnet i Hasle 1970 nu Bispehaven, Århus V 30 2100 Vandtårn - Hasle.jpg
Ude af drift - 4 tårne
Navn Opført I drift til Placering Højde/m Kapacitet/m3 Billede
Vandtårnet på Randersvej
(Det gamle vandtårn)
1907 1980 Randersvej, Århus N 38 200 Vandtårnet på Randersvej.JPG
Vandtårnet ved Ringgadebroen 1924 1950'erne Ringgadebroen, Århus C 12 100 Vandtårnet ved Ringgadebroen.jpg
Malling Vandtårn 1922 1958 Rønhøjvej, Malling 12 90
Vandtårnet ved Terp Skovvej 1926 1979 Terp Skovvej, Viby J 17 100 Vandtårnet på Terp Skovvej.jpg
Nedrevet - 8 tårne
Navn Opført I drift til Placering Højde/m Kapacitet/m3 Nedrevet
Vandtårnet på Brendstrupvej 1952 2002 Brendstrupvej, Århus N 31 800 ~2004
Vandtårnet på Edwin Rahrs Vej 1950 1964 Edwin Rahrs Vej, Brabrand 10,8 574 1974
Vandtårnet på Egebjergvej 1963 1970 Egebjergvej, Brabrand 30 1000 ~2002
Vandtårnet ved Harald Giersings Allé 1948 1979 Harald Giersings Allé 15 300 1991
Vandtårnet ved Skejbygårdsvej 1963 1981 Skejbygårdsvej, Vejlby 26 1500 1990
Vandtårnet ved Søndervangs Allé 1960 1992 Søndervangs Allé 20
Vandtårnet på Viborgvej 1950 1970 Viborgvej 23 150 1977
Vandtårnet ved Vikærsvej før 1926 1963 Vikærsvej, Vejlby 12 100 1964

H NMR[redigér | redigér wikikode]

1H NMR (også kaldet proton NMR) er anvendelsen af kernemagnetisk resonans i NMR spektroskopi med hensyn til hydrogen.

Simple NMR-spektre optages i opløsning og her må solvent-protoner ikke blive indblandet i spektret. Derfor laves en lang række deutererede solventer specielt til NMR, såsom deutereret kloroform CDCl3 og deutereret dimethylsulfoxid (CD3)2SO. Disse solventer indeholder små mængder ikke-deutereret solvent, hvilket kan give anledning til et signal: CHCl3 giver således en enkelt top ved 7,27 ppm. Vand kan også være til stede som urenhed, hvilket giver en bred top, hvis kemiske skift varierer meget alt efter solventet &ndahs; det viser sig omkring 1,6 ppm i CDCl3. Spektre optages normalvis med tetramethylsilan som referencestof (som nulpunkt).

Proton NMR-spektre er karakteriseret ved kemiske skift i området +12 til -4 ppm og af spin-spin kobling mellem protoner. Kurven for integralet for hver proton afspejler, hvor mange af den enkelte type proton, der er til stede.

Simple molekyler har simple spektre. Spektret for klorethan består af en triplet ved 1,5 ppm og en kvartet ved 3,5 ppm med en ratio på 3:2. Spektret for benzen består af en enkelt top ved 7,2 ppm.

Sammen med 13C NMR er proton NMR et virkningsfuldt redskab til bestemmelse af struktur i kemi.

Kemiske skift[redigér | redigér wikikode]

Tower of Power[redigér | redigér wikikode]

Gilmore Girls[redigér | redigér wikikode]

Gilmore Girls
Hovedroller
Lorelai Gilmore | Rory Gilmore | Luke Danes | Christopher Hayden | Sookie St. James | Lane Kim | Paris Geller | Jess Mariano | Logan Huntzberger | Kirk Gleason | Emily Gilmore | Richard Gilmore
Biroller
Jackson Belleville | Taylor Doose | Dean Forester | Michel Gerard | Jason Stiles | Max Medina | Trix Gilmore | Mrs. Kim
Andet

Liste over episoder | Liste over roller | Stars Hollow | Om serien

Safran[redigér | redigér wikikode]

Kemi[redigér | redigér wikikode]

Crocin formation
α–crocin dannelsesmekanisme

Esterificeringsreaktion mellem crocetin og gentiobiose.
 —  β-D-gentiobiose.
 —  Crocetin.
Picrocrocin and safranal
Picrocrocin, with the safranal moiety shaded with saffron colour.

Kemisk struktur for picrocrocin.[1]
 —  Safranal moiety.
 —  β-D-glucopyranose-derivat.

Safran indeholder mere end 150 flygtige and aroma-givende stoffer. Det har også mange ikke-flygtige aktive stoffer,[2] hvoraf mange er carotenoider, inkluderende zeaxanthin, lycopen og flere α- og β-carotener. Dog er safrans gyldne ful-orange farve primært resultatet af α-crocin. Dette crocin er trans-crocetin di-(β-D-gentiobiosyl) ester (systematisk (IUPAC) navn: 8,8-diapo-8,8-carotensyre). Dette betyder, at crocinet underlying saffron's aroma is a digentiobiose ester of the carotenoid crocetin.[2] Crocins themselves are a series of hydrophilic carotenoids that are either monoglycosyl or diglycosyl polyene esters of crocetin.[2] Meanwhile, crocetin is a conjugated polyene dicarboxylic acid that is hydrophobic, and thus oil-soluble. When crocetin is esterified with two water-soluble gentiobioses (which are sugars), a product results that is itself water-soluble. The resultant α-crocin is a carotenoid pigment that may comprise more than 10% of dry saffron's mass. The two esterified gentiobioses make α-crocin ideal for colouring water-based (non-fatty) foods such as rice dishes.[3]

Chemical composition of saffron
Component Mass %
carbohydrates 12.0–15.0
water 9.0–14.0
polypeptides 11.0–13.0
cellulose 4.0–7.0
lipids 3.0–8.0
minerals 1.0–1.5
miscellaneous
non-nitrogenous
40.0
Source: Dharmananda 2005
Proximate analysis of saffron
Component Mass %
Water-soluble components 53.0
  →  Gums 10.0
  →  Pentosans 8.0
  →  Pectins 6.0
  →  Starch 6.0
  →  α–Crocin 2.0
  →  Other carotenoids 1.0
Lipids 12.0
  →  Non-volatile oils 6.0
  →  Volatile oils 1.0
Protein 12.0
Inorganic matter ("ash") 6.0
  →  HCl-soluble ash 0.5
Water 10.0
Fiber (crude) 5.0
Source: Goyns 1999, s. 46

Den bitre glucosidpicrocrocin er ansvarlig for safrans smag. Picrocrocin (kemisk formel: C16H26O7; systematisk navn: 4-(β-D-glucopyranosyloxy)-2,6,6- trimetylcyclohex-1-en-1-carboxaldehyd) er en forening af et aldehyd-underelement kendt som safranal (systematisk navn: 2,6,6-trimetylcyclohexa-1,3-dien-1-carboxaldehyd) og et kulhydrat. It has insecticidal and pesticidal properties, and may comprise up to 4% of dry saffron. Significantly, picrocrocin is a truncated version (produced via oxidative cleavage) of the carotenoid zeaxanthin and is the glycoside of the terpene aldehyde safranal. The reddish-coloured[4] zeaxanthin is, incidentally, one of the carotenoids naturally present within the retina of the human eye.

When saffron is dried after its harvest, the heat, combined with enzymatic action, splits picrocrocin to yield D-glucose and a free safranal molecule.[1] Safranal, a volatile oil, gives saffron much of its distinctive aroma.[5][6] Safranal is less bitter than picrocrocin and may comprise up to 70% of dry saffron's volatile fraction in some samples.[4] A second element underlying saffron's aroma is 2-hydroxy-4,4,6-trimethyl-2,5-cyclohexadien-1-one, the scent of which has been described as "saffron, dried hay like".[7] Chemists found this to be the most powerful contributor to saffron's fragrance despite its being present in a lesser quantity than safranal.[7] Dry saffron is highly sensitive to fluctuating pH levels, and rapidly breaks down chemically in the presence of light and oxidizing agents. It must therefore be stored away in air-tight containers in order to minimise contact with atmospheric oxygen. Saffron is somewhat more resistant to heat.

Crocus sativus has been shown to have antidepressant effects; two active ingredients are crocin and safranal.[8]

  1. ^ a b Deo 2003, s. 4.
  2. ^ a b c Abdullaev 2002, s. 1.
  3. ^ McGee 2004, s. 422.
  4. ^ a b Leffingwell 2001, s. 1.
  5. ^ McGee 2004, s. 423.
  6. ^ Dharmananda 2005.
  7. ^ a b Leffingwell 2001, s. 3.
  8. ^ "Antidepressant effect of Crocus sativus L. stigma extracts and their constituents, crocin and safranal, in mice.". www.cababstractsplus.org. Hentet 2008-03-02.