Malling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Malling
Malling Kirke1.JPG
Malling Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Aarhus Kommune
Sogn: Malling Sogn
Postnr.: 8340 Malling
Demografi
Malling by: 3.694 (2012)
Kommunen: 340.421[1] (2018)
 - Areal: 468,87 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.aarhus.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°2′22.5″N 10°11′40″Ø / 56.039583°N 10.19444°Ø / 56.039583; 10.19444 Malling er en by i Østjylland med 3.694 indbyggere (2012) [2] beliggende knap 15 kilometer fra Aarhus C. Den ligger i den sydligste udkant af Aarhus Kommune og hører dermed til Region Midtjylland. Malling voksede i løbet af 2012 sammen med Beder til een by Beder-Malling (8.131 indbyggere, 2013) jf. Danmarks Statistiks opgørelsesmetode.

Kirken[redigér | redigér wikikode]

"Malling" hed i 1245 Malend (af oldnordisk mol = "banke af småsten" + endelsen -und = "som er forsynet med"). Ordet betyder altså "stedet med stenet bakke", hvilket også kendetegner byen og dens jorde. Den er nemlig centreret omkring en bakke, hvorpå den befæstede kirke, Malling Kirke, ligger. Muren er i dag tilnærmelsesvis bevaret, og vidner om en meget stærk befæstelse omkring kirken. Den nuværende kirke er opført i 1200-tallet og ligger den dag i dag centralt placeret i byen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Malling landsby bestod i 1682 af 13 gårde, 5 huse med jord og 4 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 530,4 tønder land skyldsat til 84,54 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var tovangsbrug (to vange med rottationen 4/4 + 1 sås årligt).[4]

I 1879 beskrives byen således: "Malling med Kirke og Skole, tæt ved Byen en Veirmølle".[5]

Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Malling (1245: Malend, 1470: Malingh), ved Landevejen, med Kirke, Skole, teknisk Skole (opr. 1897), Landbrugsskole (opr. 1889), Fattiggaard (opr. 1872, Plads for 40 Lemmer), Lægebolig, Andelsmejeri, Dampmølle (Aktieselsk.), Savværk, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".[6]

Malling stationsby havde 640 indbyggere i 1906, 672 i 1911, 660 i 1916.[7]

Malling stationsby havde 703 indbyggere i 1921, 666 i 1925, 745 i 1930, 745 i 1935[8], 725 i 1940.[9] I 1930 var erhvervsfordelingen følgende: 74 levede af landbrug, 307 af håndværk og industri, 71 af handel og omsætning, 47 af transport, 108 af immateriel virksomhed, 69 af husgerning, 67 var ude af erhverv og 4 havde ikke oplyst indkomstgrundlag.[10]

Efter 2. verdenskrig udviklede Malling sig efterhånden til en satellitby til Aarhus. Malling havde 718 indbyggere i 1945, 860 i 1950, 896 i 1955, 955 i 1960[11] og 1.287 indbyggere i 1965.[12] I 1965 var erhvervsfordelingen følgende: 54 levede af landbrug, 368 af industri og håndværk, 118 af bygge- og anlægsvirksomhed, 154 af handel og omsætning, 130 af transport, 214 af administration og liberale erhverv, 36 af andre serviceeerhverv, 192 af formue eller understøttelse og 21 havde ikke oplyst indkomstkilde.[13] I 1962 blev der udarbejdet en dispositionsplan for Malling by. Den forudsatte, at der skulle ske en industriudvikling vest for landevejen til Aarhus i byens nordvestlige del, mens boligudviklingen skulle ske mod øst og syd.[14]

Engene nord for byen[redigér | redigér wikikode]

Engdragene nordøst for Malling.

Byjordene har fra gammel tid været adskilt fra Beders jorde af et stort moseområde. Det er nu delvist drænet, men afvandes stadig af vandløbet "Hovedgrøften", der har sit udløb i Giber Å nord for Beder. Midt i mosen og lidt sydøst for den lille skov, "Egelund", er der udgravet et stort overløbsreservoir for regnvand. Her har svømmefugle fundet et kærkomment raste- og ynglested.

Byen i dag[redigér | redigér wikikode]

Tilhørsforholdene til de omkringliggende landsbyer er tydelige, og Malling har domineret den nærliggende nabolandsby Beder, der dog inden for de seneste 50 år har overhalet Malling rent befolkningsmæssigt. Selv om mange forretninger er ændret til privatboliger, er Mallings oprindelige bymidte bevaret, og den gamle hovedvej, Bredgade, løber stadig som en central og betydningsfuld transportåre gennem byen.

Hovedgaden i Malling, Bredgade, set mod syd.

Malling Bio er en af de få lokalbiografer, der stadig bruges efter deres oprindelige formål. Gennem indsamlede midler og ved et betydningsfuldt bidrag fra Sallingfondene er biografen i dag (2015) fuldt digitaliseret og kan vise de nyeste film.

Odder-Grenåbanen, der forbinder Odder med Aarhus og Grenå, har station i Malling, og det har medført, at Malling har et betydeligt handels- industriområde. Byen har de seneste år oplevet en markant stigning i huspriserne, og der er omfattende nybyggerier.

Malling blev i 1992 sat på danmarkskortet, da Jacob Haugaard sendte tv-udsendelser fra vandtårnet i sin have.

Malling Kro.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Berømte mallingensere[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Statistikbanken Tabel BEF44
  3. ^ Pedersen, s. 195
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 61
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 153
  7. ^ Folketællingen 1916, s. 70
  8. ^ Folketællingen 1935, s. 178
  9. ^ Folketællingen 1940, s. 129
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5 . November 1930; København 1935; s. 146
  11. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 189
  12. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 16
  13. ^ Statistisk Tabelværk 1969:II Folke- og boligtællingen 27. september 1965; Danmarkls Statistik, København 1969; s. 59
  14. ^ Kaufmann, s. 45

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]