Nysted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nysted
Købstadsvåben Herredsvåben
Nysteds våben 1584.png
Musse Herreds våben 1584.png
Nysted Kirke 2.jpg
Nysted Kirke set fra Gl. Torv
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: John Brædder
Grundlagt: 1200-tallet
Postnr.: 4880 Nysted
Demografi
Nysted by: 1.382[1] (2016)
Kommunen: 60.979[1] (2016)
 - Areal: 903,42 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.guldborgsund.dk
Oversigtskort
         

Koordinater: 54°40′0″N 11°44′0″E / 54.66667°N 11.73333°Ø / 54.66667; 11.73333

Nysted er en by på det sydøstlige hjørne af Lolland med 1.382 indbyggere (2016)[1] i Guldborgsund Kommune, der tilhører Region Sjælland. Den er Danmarks sydligste købstad, beliggende ved Nysted Nor over for slottet Aalholm.

Byens oprindelse daterer sig til middelalderen, da byen og havnen voksede op i ly af kongeborgen Aalholm samt et franciskanerkloster. Helt frem til jernbanens indtog var Nysted det naturlige midtpunkt for handel og trafik på egnen, fordi byens havn er den eneste naturlige på hele Lollands sydkyst.

Nysted har bevaret sit gamle bymiljø med adskillige bindingsværkshuse og ældre bygninger i det gamle bykvarter, der centrerer sig om den gotiske kirke, Nysted Kirke. Den lille by har en lystbådehavn, der hver sommer besøges af mange turister og lystsejlere fra ind- og udland. Der er ikke megen industri i Nysted, hvilket er med til at skabe et roligt bymiljø.

Nysted fik købstadsretigheder i 1409 og kunne derfor fejre 600 års købstadsjubilæum i 2009. Det blev markeret blandt andet med en middelalderfestival i august dette år.

Fra Nysted er der 17 kilometer til Nykøbing Falster, 19 til Sakskøbing, knap 24 til Maribo, 25 til Rødby og godt 48 kilometer til Nakskov.

Geologi / topografi[redigér | redigér wikikode]

Under den sidste istid tyngede isen så meget på Skandinavien, at jordskorpen bulede indad. Det bevirkede, at skorpen i områderne rundt om isen, bl.a. i området hvor Nysted ligger, hævede sig. Da isen forsvandt, var Lolland stort set landfast med det nuværende Tyskland, kun adskilt af en stor og vandrig flod, der nu er blevet til Femern Bælt, Lillebælt, Storebælt m.m.

Samtidig havde isen efterladt et landskab med tykke moræneaflejringer (jord og sten), som var blevet samlet op af den glidende is undervejs hen over Østersø-egnene. Nogle steder skete aflejringen i form af store, flade sletter (det meste af Lolland og Falster), mens is og smeltevand andre steder lavede mere dramatiske landskaber (randmoræner, dødishuller, tunneldale m.m.).

I varierende dybde under morænen ligger store kalkaflejringer, der er dannet i tidligere perioder, da hele Danmark var dækket af vand. I Nysted ligger kalken tæt på overfladen og har flere steder været brudt. Nysted ligger på den sydøstligste del af et system af "bakker" og søer, der strækker sig på skrå tværs over Lolland fra Nysted over Maribo til Ravnsborg og videre ud i Smålandshavet, hvor øerne er dele af samme system.

I årene efter at isen var smeltet, hævede Skandinavien sig igen, og tilsvarende sank Nystedområdet, sådan at tidligere tiders bopladser i dag ligger på bunden af havet. Landet syd for den nuværende by "druknede" og efterlod det landskab, man kan se i dag.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Nysted nævnes ikke i Kong Valdemars Jordebog og er utvivlsomt først opstået senere omkring slottet Aalholm og et franciskanerkloster. De ældste dele af det nuværende Aalholm er fra 1300-tallets begyndelse. Kong Christoffer 2, Valdemar Atterdags far, skal efter sigende en overgang have været fange på Aalholm hos grev Johan af Holsten, som kongen selv havde overladt Aalholm til. Senere flyttede Christoffer til Nykøbing Falster, hvor han døde.

Byens indbyggere blev anset som bønder og vornede under Aalholm Slot, indtil Erik af Pommern i 1409 gav dem deres frihed og byen dens privilegier, der blev bekræftede i 1513. Byen havde handel og sejlads, navnlig på Rostock og Lübeck. I 1455 siges omtrent 100 gårde og huse at være gået til under en stor brand.

Senest fra ca. 1300 var Nysted det naturlige midtpunkt på egnen og det administrative centrum som kongeligt len. Landskabet omkring Nysted var afgrænset af vådområder i form af Flintinge å/Sakskøbing å mod nord og Maribosøerne samt (nu afvandede) moser ved Vester Ulslev mod vest, så hele egnen var et naturligt opland til byen.

Nysteds havn bidrog væsentligt til byens opretholdelse. Allerede tidligt har man vidnesbyrd om eksport af korn og især levende kreaturer til Tyskland, og tilsvarende import af øl, vin, vævede stoffer og andre varer, som ikke produceredes på egnen.

Franciskanerklosteret, der har ligget ved den østlige ende af Klosterstræde, skal være stiftet 1286 af ejerne til Kjærstrup og Kjelstrup, men i øvrigt ved man meget lidt om det. I klosterkirken blev blandt andre begravet Odensebispen Valdemar Podebusk, død 1392, ridder Anders Siundesen af Kjærstrup (1390) og gråbrødre-vikaren Michael de Lyra (1483). I 1472 fik Laurentius Brandere tilladelse til at reformere klosteret, men først 1477, efter megen modstand fra en del af munkenes side, blev konventet bragt til lydighed. I Nysted havde Gråbrødreordenen sit sidste tilflugtssted i Danmark efter Reformationen; først i 1538 synes klosteret helt nedlagt.

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

Aalholm Slot set fra havnen.

I 1554 fik præsten Nic. Wulf klosterets abildhave og humlehave, men i øvrigt blev jorderne henlagt under Aalholm. Klosterets nedbrydning blev påbudt i 1551 for, at materialerne kunne anvendes til et slot, som kongen agtede at opføre i Nakskov. Dette blev dog opgivet, og murstenene synes at være blevet sendt til København og Kolding. I 1577 stod der dog endnu et stenhus tilbage, som kongen lod nedbryde til brug i forbindelse med byggearbejder på Aalholm.

I 1560 skal 200 gårde og huse være gået op i luer under en ny storbrand. I 1641 og 1651 nævnes også ildebrande: den 22. maj 1654 brændte 100 gårde og huse, hvorefter borgerne fik store lettelser i skatter.

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Nysted år 1767

I denne periode, i hvert fald frem til midt i 1800-tallet, var Nysted stadig på omgangshøjde med mange andre byer i Danmark. De var alle små og mest rettet mod lokale behov. Byen kunne endog i perioder drage fordel af sin placering ved Østersøen og havde gennem alle årene en mindre handelsflåde og en del fiskeri. Af toldregnskaberne fra anden halvdel af 1800-tallet ser man, at de indførte varer mest kom fra København, Nordtyskland, Norge og Sverige. Til byen sejledes varer som jern, vin, spiritus, humle, kaffe, kul, te, bomuld, silke, ris, salt, sirup/sukker og træ. Fra byen sejledes først og fremmest korn og kreaturer.

I 1700, den 14. november 1729 og i 1831 brændte atter store dele af byen. I 1750 brændte Nysted (Aalholm) Ladegård, der var oprettet af klostergodset. Efter at den var genopbygget, blev den senere nedlagt og kom ind under Christiansholm.

I 1672 havde byen 691 indbyggere, i 1769 kun 486 indbyggere.

Nysteds gamle rådhus.

Helt op til 1740 lå der en latinskole i byen. Den var lille og fostrede kun en enkelt kendt person. Det var teologen Niels Hemmingsen (1513-1600), der blev født i Errindlev, en landsby mellem Nysted og Rødby. Han var dansk teolog og studerede 1537-42 ved universitetet i Wittenberg, hvor han var elev af Philipp Melanchthon. Fra 1553 var Hemmingsen professor i teologi ved Københavns Universitet og en kendt person i det europæiske akademiske miljø.

Da latinskolen blev nedlagt, overgik bygningen til "Danske Christendoms Skole", som fungerede dér og siden i en nabobygning indtil 1852, da en ny skolebygning opførtes ved siden af det nye rådhus.

Emil Aarestrups mindesten

Englandskrigen[redigér | redigér wikikode]

Indre skanse

Selv om byen befinder sig på et højdedrag, og havnen ligger godt beskyttet, er naturen også her en lunefuld modspiller. I 1811, da Danmark var i krig med England under Napoleonskrigene, fik man en tragisk demonstration af det. I oktober havde englænderne samlet en flåde af 120 fragtskibe i Hanøbugten ud for det sydlige Sverige. De skulle eskorteres gennem de danske farvande af otte linieskibe og flere mindre krigskibe. Englænderne havde bitre erfaringer med de danske kaperskibe, som lynhurtigt brød frem fra kysten, bordede et fragtskib og slæbte det i havn. Den 9. november begav konvojen sig på vej. Mellem Falster og Rygen sank ti fragtskibe i en storm. Den 15. november ankrede flåden op ud for Nysted, syd for Rødsand. Stormen blæste atter op, og to skibe sank, mens tolv skibe strandede og blev dansk krigsbytte. Også linieskibet St. George med over 800 mand om bord gik på grund. Takkelage, master og frem for alt roret gik til, men skibet kom atter flot og sejlede videre, blot for sammen med et andet linieskib, Defence, at splintres ved Thorsminde i Vestjylland den 24. december 1811. Mellem 1300 og 1400 søfolk og soldater druknede, kun sytten blev reddet i land. I 2002 blev roret fundet ved Rødsand i forbindelse med etablering af den store vindmøllepark. Det er 11,5 m langt og vejer 8,5 tons.

Under Englandskrigene blev der bygget to skanseanlæg ved Nysted. Det ene, ved indsejlingen til Nysted Nor, ses stadig i det strandanlæg, som i dag hedder Skansen. Den anden skanse er meget mindre, måske snarere et skjul for geværskytter. Den ligger der, hvor havnepladsen starter. Så vidt vides blev skanserne ikke brugt, men i forbindelse med de slesvigske krige blev de atter aktuelle for en kort stund.

Nysted som trafikknudepunkt[redigér | redigér wikikode]

Byen set fra havnen.

Selv om Nysted sammen med resten af Lolland og Falster blev – og stadig bliver – betragtet som et udkantsområde, er det vigtigt at huske på, at Holsten på den anden side af Østersøen hørte med til det danske rige helt frem til 1864. Altså måtte man have brugbare rejseruter mellem landsdelene.

Nysteds rolle i dette spil var mest uofficiel. To gange var en mere planlagt forbindelse på tale. Første gang var i tiden efter 1797. Dette år foranledigede Den kongelige Generalvejskommission nemlig, at generaladjudant Løvenørn skulle studere bl.a. mulighederne for bekvem og rentabel færgefart fra Lolland til Holsten. Efter mange års overvejelser og mange rapporter blev det den 6. marts 1804 besluttet, at der skulle oprettes en færgefart med kongelig understøttelse. Der rejste sig imidlertid et væld af problemer med materiel og personkreds, men også med besejlingsforholdene. Resultatet blev, at færgefarten indstilledes i 1807 (måske også under indtryk af krigen med England) og aldrig kom i gang igen siden.

Færgeforbindelsen optog dog fremdeles sindene, og i slutningen af 1800-tallet begyndte man at tale om dét, der i dag kaldes Fugleflugtslinjen. Også i den forbindelse kom Nysted på tale som udgangspunkt. Det blev undersøgt om kysten lige øst for byen var et egnet sted for en færgehavn. Svaret var nej. Rødsand var endnu engang i vejen.

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Nysteds befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet men stagnerede i begyndelsen af 1900-tallet: 1.082 i 1850, 1.227 i 1855, 1.261 i 1860, 1.336 i 1870, 1.438 i 1880, 1.414 i 1890, 1.411 i 1901, 1.457 i 1906 og 1.479 i 1911.[2]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen i 1856: 1 kalkbrænderi, 1 skibsbyggeri, 5 brændevinsbrænderier.[3] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen i 1871: 1 teglværk, 1 kalkbrænderi, 1 skibsbyggeri, 1 brændevinsbrænderi.[4] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet 1 dampmølle, 1 damp-sav- og høvleværk, 1 kalkovn, 1 skibsbyggeri og, i landdistriktet, 1 andelsmejeri.[5]

I Nysted blev afholdt markeder i marts, april og september med heste og kvæg, i november med heste.[5]

Byens havn blev i slutningen af 1800-tallet en del forbedret, navnlig blev den bugtede, omtrent 60 fod brede indløbsrende uddybet således, at den nu blev 10¾ fod dyb, og der er udgravet en anlægs- og svajeplads for dampskibe.[5]

Befolkningens næringsveje var i 1890: 156 levede af immateriel virksomhed, 514 af håndværk og industri, 239 af handel og omsætning, 42 af søfart, 62 var fiskere, 171 levede af jordbrug, 15 af gartneri, 157 af andre erhverv, 40 af deres midler, 18 nød almisse.[6] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.457, heraf ernærede 114 sig ved immateriel virksomhed, 166 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 106 ved fiskeri, 649 ved håndværk og industri, 210 ved handel med mere, 75 ved samfærdsel, 66 var aftægtsfolk, 45 levede af offentlig understøttelse og 26 af anden eller uangiven virksomhed.[7]

700 års historie i glimt[redigér | redigér wikikode]

  • I Nysted Nor er gjort betydelige fund fra ældre stenalder (ertebøllekultur)
  • Senest 1286 oprettes et fransiscanerkloster i byen
  • Senest ca. 1300 påbegyndes byggeriet af det nuværende Aalholm som kvarter for kongens lensmand
  • 1569: salpeterværk nævnes under dette år
Nysted fra år 1677.
  • 1600 og 1700-tallet: udførsel af korn, æbler, hasselnødder
  • 1676: hospital med 3 ”boder”= lejligheder til 4 ældre enlige kvinder (fornyet 1706)
  • 1735 Beretning om den økonomiske tilstand i Nysted. pdf-fil med byfoged Mikael Alrøes indberetning om Nysted
  • ca. 1735: stivelses- og pudderfabrik. Eksisterede til i hvert fald 1824 i Piledammen!
  • 1765 Forordning om lokale købmænds tvungne aftagelse af produkter fra statens klædemanufakturer pdf-fil med kort tekst om købmændene i Nysted
  • 1767: Pontoppidans Danske Atlas hævder at byen ”næst efter Nakskov er den velhavenste..” på Lolland
  • 1802: sælfangst (på få timer 915 sæler)
  • 1831: sygehus i Adelgade
  • 1839: nyt råd- og tinghus (Adelgade 61)
  • 1845: Den ”nye” kirkegård oprettes med kapel
  • ca. 1850: Kalkbrænderiskibsbyggeri (20 mand) – 5 brændevinsbrændere (sandsynligvis byens storkøbmænd). Købmandsgårdene bryggede også øl, men på den tid var ølbrygning i høj grad en hjemmesyssel på gårdene. Et af byens bryggerier udskilte sig som Nysted Bryggeri. Det blev etableret 1847 i et kompleks på Gl. Torv nr. 19. Det bryggede udelukkende hvidtøl frem til nedlæggelsen i 1952, undtagen de sidste 2 år hvor man forsøgte sig med pilsnerøl.
  • 1852: ny skole ved siden af rådhuset
  • før 1855: hospital (de såkaldte fattigboder for 8 lemmer) – markeder i september og november
  • ca. 1855: 7 hjemmehørende skibe – Laalands Laane- og Sparebank (senest 1923 fusioneret med Landmandsbanken som i dag hedder Danske Bank)
  • 1858: dampmølle
  • 1862: Fattighus i Søndergade 18 (nedlagt 1909)
  • 1863: Rørsøen angives på et kort at være udtørret, men stien på dæmningen: ”Alverdens Gang” er ikke vist.
  • 1864: krigslazaret på Aalholm
  • 1869: berettes om telegrafstation (med forfatteren Mathilde Fibiger som første bestyrerinde) – 34 lygtepæle (med petroleumslamper) – 15 beværtninger.
  • før 1873: nu kun 1 brændevinsbrænderi – marked i marts, april, juni og september med kram, heste og kvæg – teglværk (Klostermosen)
  • 1873: 10 hjemmehørende skibe
  • 1875: Mette Christiansens Stiftelse for 2 fattige enker (Søstræde=Slotsgade?)
  • 1876: Industri- og håndværkerforeningen oprettes
  • 1877: Borgerforeningen (oprettet 1863) opfører en stiftelse, en bygning med 4 lejligheder (Østergade 9)
  • 1880: en kommunal realklasse nedlægges
  • 1880'erne: teglværket i Klostermosen på byens markjorder blev nedlagt i 1880'erne
  • 1886: kom telefonen til byen.
  • 1883: epidemihus med 6 senge (Skansevej nr. ?) – Falsters Landbostands Sparekasse
  • 1891: høj- og landbrugsskole (Munkestien 4)
  • 1893: Teknisk Skole i Smedestræde 6 opføres
  • 1896: nyt sygehus i Fiskergade med mindst 12 senge – arresthuset opført (ombygget til rådhus i 1955)
  • før 1899: privat realskole, der benytter Teknisk Skoles lokaler – andelsmejeri – dampsavværk
  • 1899: markeder i marts, april og september med heste og køer – ugentlig dampskibsforbindelse med Lübeck og København
Nysted omkring 1900
  • 1902 Høj- og landbrugsskolen nedlægges – acetylengasværk oprettes (skal forsyne byens gadelamper med gas)
  • 1903: blev oprettet en automobilomnibusfart mellem Nysted og Nykøbing, den første i Danmark. Den blev dog nedlagt allerede i 1906.
  • 1904: Hospitalet (oprettet 1676) nedlagt og omdannet til legat – toldboden opført (nu hotel)
  • 1905: en handelsskole med aftenundervisning etableres i kommuneskolens lokaler
  • 1907: Marie Christiansens Stiftelse (oprettet 1875) i Søstræde (Slotsgade) nedlagt og omdannet til legat
  • 1909: Fattighuset i Søndergade 18 nedlægges
  • 1910: banegård bygget
  • 1910: jernbane Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted.
  • 1911: posthuset opført – ny bygning til skolen med gymnastiksal – den kommunale realskole genopstår i dele af skolebygningen fra 1852 – Skansepavillonen flyttet til Skanseanlægget fra Folehaven.
  • 1912: Industri- og Landbrugsbanken i Nykøbing F. – nyt gasværk og elektricitetsværk
  • 1913: vandværk med tårn
  • 1917: mindesmærke for byfoged Holck i Skanseanlægget
  • 1918: sygehuset nedlægges (anvendes i en periode som husvildeboliger) – ny bygning til andelsmejeriet på hjørnet af Jernbanegade og Østergade – Lollandske brostens- og skærvekompagni (ca. 30 ansatte) – Wichmands købmandsforretning i Adelgade handlede med næsten alt. Et prospekt i Danmarks sydligste købstæder 1918 viser et anseeligt kompleks af hvilket bygningerne mod Adelgade stadig står og bruges som bibliotek, apotek og privat beboelse. I baggrunden ses et savværk, der blev lukket i 2006, men fra 2014 atter er i sporadisk drift. Byen havde flere af den slags store kombinationsforretninger. Endvidere omtales M. Engelbredts Beklædningsmagasin, der senere var eksisterer som fabrik/importør af arbejdstøj, men lukkedes ca. 2010.
  • 1919: 7 sejlskibe og 1 motorskib hjemmehørende i byen – Den engelske Skole
  • 1920: rådhuset udvides med lokaler i Adelgade 90 fra 1920-1955
  • 1921: Maribo Amts Optagelseshjem for piger med 70 pladser (børnehjemmet – nu Nysted Efterskole) – Andelsbanken (nu Nordea)
  • 1923: marked i marts, april og september med heste og november med heste og kreaturer – garveri – bogtrykkeri – politikorpset består af: 2 betjente, 1 statsbetjent, 1 landbetjent og en arrestbetjent – alle borgere (mandlige?) gør tjeneste i brandkorpset – ugentlig dampskibsforbindelse med København – sælfangst: ca. 200 sæler –
  • 1926: Nysted Kalk- og kridtværk med egen anløbsbro, oprettet i til fremstilling af gødningskalk og foderkridt.
  • 1930: Det Kampmann-Boysenske Kystsanatorium (tuberkulosesanatorium) opført med plads til 30 børn
  • 1931: Nysted Kalk- og kridtværk omdannes til asfaltfabrik (asfaltmastix 6000 t pr. år)
  • 1936: Folkebiblioteket oprettes i det gamle arresthus (1955: 3300 bind), flyttes til Adelgade 90 i 1955
  • 1938: Sygehuset ombygget til alderdomshjem
  • 1948: Alderdomshjemmet udvidet mod både nord og syd
  • 1954: en større tilbygning til skolen tages i brug
  • 1955: arresthuset (opført 1896) ombygget til rådhus – Vandrerhjem om sommeren i Teknisk Skole – Banker: Andelsbanken, Landmandsbanken og Lolland-Falsters Industri og Landbrugsbank
  • ca. 1964: skolens loftsetage tages i brug som undervisningslokaler
  • 1969: var der i byen mindst 9 mindre købmandsbutikker, 3 slagterbutikker 3 bagerbutikker, 2 boghandlere, 1 tobaksforretning, en radioforretning, en skotøjsforretning samt en herretøjs- og en dametøjsforretning.
  • ca. 1970: en pavillon opføres ved Nysted Skole – politistation i den tidligere toldbod
  • 1980: første etape af en ny skole tages i brug
  • 1983: Alderdomshjemmet nedlagt og bygningen solgt til Nysted Efterskole
  • 1986: den nye skole er færdig
  • 2001: skolen udvides til ca. det dobbelte
  • 2015: Alle banker og næsten alle butikker i Adelgade nedlagt inden for en række år.
Nysted set fra vest
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Panorama over Nysted.jpg]]
Nysted set fra vest

Vandtårnet[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Nysted Vandtårn
Vandtårnet set fra syd.

Det Særlige Bygningssyn udtalte den 20. november 2002 om Nysteds vandtårn: "Det Særlige Bygningssyn finder, at Nysted Vandtårn (1912-13 af arkitekt Alf Jørgensen og ingeniør Georg Jochimsen) både har de kulturhistoriske og de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Vandtårnet er et af de tidligste vandtårne opført i jernbeton og et fint eksempel på datidens brug af dette materiale. Den arkitektoniske udformning i form af en blanding af nybarokken med dens svungne former og nationalromantikken i tårnafslutningen er tidstypisk og afstemt efter datidens opfattelse af jernbeton som et plastisk materiale. Vandtårnet er således et godt eksempel på periodens forsøg med at prøve materialets arkitektoniske muligheder af. Bygningssynet hæfter sig specielt ved indgangspartiets udformning, vandbeholderen og iltningstrappen, der fortæller om tårnets funktion, samt det åbne tagværks fine tømmerkonstruktion."

Resultatet var at vandtårnet blev fredet i 2003. Tårnet var i en ret miserabel forfatning, men blev i 2011 overdraget til en privat forening Foreningen Nysted Vandtaarn, og restaureret udvendigt. I øjeblikket undersøges hvordan tårnet fremover kan anvendes.

Foreningen Nysted Vandtaarn blev stiftet den 15. oktober 2009. I september 2014 er der 77 betalende medlemmer. Foreningens sponsorer er Thorkild Høeghs, Guldborgsund Bevaringsfond, Døllefjelde-Musse Fordelingsudvalg og Lollandsfonden[8].

Danmarks første rutebil[redigér | redigér wikikode]

Danmarks første omnibusbilrute oprettedes i 1903 mellem Nysted og Nykøbing Falster, og d. 17. september kørtes den første tur. Ruten blev etableret af C.H. Fuglsang, der dannede selskabet Dansk Automobilselskab, som han havde en ambition om at gøre landsdækkende. Udover ruten mellem Nykøbing og Nysted fik selskabet ruter bl.a. mellem København og Slangerup, København og Dragør og Assens og Aarup, men allerede i 1906 gik foretagenet fallit og de fleste ruter, heriblandt Nysted-Nykøbing, indstilledes.

Det første køretøj på ruten var en Maurer-Union, der var bygget i Nürnberg og havde en motor, der ydede 14 hestekræfter med kun 380 cm3 slagvolumen. Den kostede 4500 kr. og man skulle betale 1,50 kr. for en returbillet mellem de 2 byer, hvilket f.eks. svarede til mere end 2 timelønninger for en lærerinde. Den første chauffør var den 18-årige Martin Fischer, der senere blev Københavns første kørelærer. Bussen kunne rumme 12 passagerer, men var meget upålidelig, så bønderne langs ruten holdt efter sigende nogle heste i beredskab, så de kunne assistere i tilfælde af havari. Ruten var valgt som demonstrationsrute fordi vejen er næsten uden bakker, og fordi der på den tid endnu ikke var var en jernbane på strækningen. Den første bus blev senere afløst af en danskbygget bus, der var mere komfortabel, men ikke mere solid.

Politikorps[redigér | redigér wikikode]

I de forskellige udgaver af Traps danmarksbeskrivelse kan man læse at byen i 1855 og 1873 havde et politikorps på 24 mand og i 1899 12 ikke uniformerede mænd og en assistent. Til daglig har den ene politiassistent og hans forgængere været ene om bestillingen. De 24 mand har været en slags reserve der kunne trækkes på i farlige situationer. I 1923 bestod korpset da også kun af 2 betjente (kommunalt politi), 1 statsbetjent, 1 landbetjent og en arrestbetjent, hvilket i realiteten var en udvidelse i forhold til 1800-tallets bemanding.

I moderne tid er styrken gradvist reduceret og er nu i realiteten nedlagt. Omkring 1969 var der stadig 2 politiassistenter og en landbetjent, ca. 1980 1 landbetjent og 1 politiassistent, ca. 1990 1 landbetjent og i 2008 et par timers kontortid pr. uge og ellers betjening fra Nykøbing Falster. (Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi).

Befolkning og bebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Nysteds befolkningstal i udvalgte år.

Frem til omkring år 1900 havde Nysted en jævn stigende befolkningsvækst. På det tidspunkt gik udviklingen i stå. Skibene blev større, så de ikke kunne anløbe havnen. Jernbaner og biler overtog transporten, og for dem lå Nysted i en afkrog. Byen mistede en stor del af sit opland til først og fremmest Nykøbing på grund broerne over Guldborgsund. Industriudviklingen gik uden om Nysted.

Brande og antal huse i byen.

Nysted har gennem tiden været plaget af mange omfattende brande. Det har den til fælles med en række andre byer i Danmark. Oplysningerne om brandenes omfang skal dog tages med et gran salt. F.eks. oplyses det at en brand i 1560 ødelagde 200 huse og gårde. Så mange huse har der næppe været i hele byen på den tid.

Nutid og fremtid[redigér | redigér wikikode]

Fra kommunalreformen i 1970 til 1. januar 2007 var Nysted kommunecenter i Nysted Kommune. I dag er byen ét af mange bysamfund i Guldborgsund Kommune. I de samme år har man lagt stor vægt på at udvikle områdets turisme. Der er bygget en del sommerhuse, og flere er på vej.

I havet ud for byen er bygget 162 meget store vindmøller, der tilsammen udgjorde verdens måske største vindmøllepark da de stod færdige, men de har indtil videre ikke bidraget positivt til egnens udvikling.

Den regionale cykelrute 38 (Paradisruten) og Margueritruten fører gennem byen.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Aalholm slot er et velbevaret slot, der kan spores til første halvdel af 1300-tallet. Slottet er lukket for offentligheden, men indeholdt tidligere en omfattende samling biler, der var blandt Europas største. Den blev solgt på auktion i 2012 og 2013.[9][10]

Emil Aarestrup, der var læge og digter under senromantikken, havde en overgang praksis i Nysted. Emil Aarestrups Hus er indrettet som museum med genstande fra Aarestrups tid og en udstilling om Aarestrup.[11]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Nysteds fodboldklub B 1990 spiller på Nysted Stadion, hvor der er plads til 1.200 tilskuere.[12]

Historiske billeder[redigér | redigér wikikode]

Postkort fra omkring 1910

Berømte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Kaj Nilsson: Nysted skoles historie 1852-1977 (1977)
  • John Erik Pedersen: Litteratur om Nysted kommune (1978)
  • Fredningsstyrelsen og Nysted kommune: Huse i Nysted (Registrant, 1982 og 2008)
  • Arne Heyn: Nysted kommune historisk set (1984)
  • Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige byplaner – Lolland-Falster og Møn (1994)
  • Nystedkrøniken (årgange fra 1993-2005)
  • Danmarks sydligste købstæder 1918, fotografisk optryk med tillæg anno 1980 af fotografier fra 1900-tallets begyndelse
  • Posten er kommet, 1979 (om postkontorer bl.a. i Nysted i 17- og 1800-tallet)
  • Poul Sørensen: Nysted Bryggeri (1997)
  • Støvmiderne og Nysted Lokalarkiv: Nysted og omegn på gamle postkort og billeder (2007)
  • alle udgaver af Trap Danmark
  • Allan Vestergaard: Dansk rutebilhistorie (2003)
  • Rutebiltrafik i 75 år (1998)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 1 udgave, bind 2; Kjøbenhavn 1858; s. 814
  4. ^ [J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel; Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 357]
  5. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 146
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 145
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12
  8. ^ Index
  9. ^ Nu skal bilerne fra Aalholm Museum sælges. Bil Magasinet. Hentet 11/11-2013
  10. ^ Ålholm Slot. Lollands-herregaarde.dk. Hentet 11/11-2013
  11. ^ Emil Aarestrups Hus. Den Lille Turisme. Hentet 11/11-2013
  12. ^ Nysted Stadion. Stadions.dk. Hentet 11/11-2013

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]