Bruger:Christian Giersing/Ford C-MAX

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ford C-MAX
Produktion
Producent Ford Motor Company
Model C-MAX
Produktionsår 2003−2019
Karrosseri og platform
Type Kompakt MPV
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Ford Focus

Ford C-MAX (tidligere Ford Focus C-MAX) er en personbilsmodel fra bilfabrikanten Ford. Modellen er en kompakt MPV, som fra maj 2003 blev bygget på Ford-fabrikken i Saarlouis.[1]

Et års tid senere, i marts 2004, fik bilen af TÜV Rheinland som den første bilmodel i verden kvalitetsstemplet Allergie getesteter Innenraum ("allergitestet kabine"), som bekræfter at alle i kabinen benyttede materialer har en til et minimum reduceret allergirisiko.[1]

I marts 2007 fik modellen en optisk og teknisk opdatering, og blev samtidig omdøbt til Ford C-MAX.

I december 2010 kom den anden modelgeneration af C-MAX på markedet i Tyskland.[2] Den nye model kom også i en forlænget version, kaldet Grand C-MAX.[3] Den nye C-MAX blev kun bygget på den spanske fabrik Almussafes ved Valencia.[4]

Da fabrikken i Almussafes lukkede i september 2014, blev produktionen af C-MAX flyttet tilbage til Saarlouis, hvor den fortsatte frem til den i juni 2019[5] blev indstillet uden efterfølger.


(Focus) C-MAX (2003−2010)[redigér | rediger kildetekst]

Ford (Focus) C-MAX I (C214)
Ford Focus C-MAX (2003−2007)
Produktion
Produktionsår 2003−2010
Produktionssted Saarlouis, Tyskland Tyskland
Designer Daniel Paulin
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(2003)[6]
Beslægtede Ford Focus
Mazda3
Mazda5
Volvo C30
Volvo S40/V50
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,6−2,0 liter (74−107 kW)
Diesel:
1,6−2,0 liter (66−100 kW)
Gearkasse 5- og 6-trins manuel
Trinløs CVT
6-trins Ford PowerShift
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2640 mm
Længde 4391 mm
Bredde 1825 mm
Højde 1588 mm
Egenvægt 1372−1527 kg

Generelt[redigér | rediger kildetekst]

Focus C-MAX set bagfra

C-MAX er bygget på samme platform som anden modelgeneration af Ford Focus, men kom dog på markedet et år[7] før den. I modsætning til flere af sine tidssvarende konkurrenter har bilen ingen tredje sæderække med nødsæder, men i stedet sædesystemet "Komfort" med fleksibelt bagsæde (undtagen i basisversionen Ambiente). Efter at siddefladen og ryglænet på det midterste bagsæde er klappet bagud og hattehylden er klappet delvist væk, kan de yderste bagsæder skubbes mod venstre eller højre, hvorved benpladsen forøges eller formindskes. Ulemperne er det deraf resulterende lidt højere kabinestøjniveau, da resonansvolumet på grund af det mod bilens indvendige side delvist åbne bagagerum er større. Derudover reduceres også bagagerumsvolumet.

Et særligt kendetegn er den store midterkonsol "Premium" (standard med Ghia-udstyr) med den frem til faceliftet i foråret 2007 monterede elektroniske parkeringsbremse EPB (Electronic Park Brake).

Sikkerhed[redigér | rediger kildetekst]

C-MAX har som standard et omfangsrigt sikkerhedsudstyr. Udover ABS og selestrammere har den ESP med ASR og seks airbags (fører/forsædepassager, sideairbags foran og hovedairbags for og bag). Ved Euro NCAP's kollisionstest i november 2003 fik C-MAX som den første bil fire stjerner for børnesikkerhed, ligesom den samlede vurdering i øvrigt.[6]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var (Focus) C-MAX i årgangene 2004 til 2010 klassificeret som følger:

  • 2019: Mindst 20 % bedre end middelbilen[8]

Facelift[redigér | rediger kildetekst]

I marts 2007[7] gennemgik C-MAX, nu uden tilnavnet Focus, et facelift.

Den nye front fortsatte "Kinetic Design" fra andre tidssvarende Ford-modeller med nye, vertikalt placerede tågeforlygter, større kølergrill og andre forlygter, hvilket virker kraftigere og sportsligere. Derudover fik modellen LED-baglygter, hvilket giver bilen et futuristisk blik i mørke. Kabinen blev udvidet med nye, sølvfarvede applikationer i "børstet krom"-look og en ny midterkonsol "Premium". Samtidig blev instrumentbelysningen ændret fra den typisk for Ford grønne farve til rød.

Fra februar 2008 kunne C-MAX fra fabrikken fås med naturgasanlæg. Basis var 2,0-liters benzinmotoren med 145 hk. Bagagerumsbunden blev som følge af autogastanken på 42,5 liter hævet ca. 10 centimeter. I gasfunktionen er rækkevidden over 400 kilometer. Sammen med benzintanken på 55 liter har bilen en rækkevidde på mere end 1.100 kilometer.[9]

I juli 2010[7] blev produktionen af første generation af C-MAX indstillet.

Udstyrsvarianter[redigér | rediger kildetekst]

  • Ambiente (grundmodel med ABS, bremseassistent, ESP med ASR, seks airbags, el-ruder foran, el-justerbare sidespejle, centrallåsesystem og højdejusterbart førersæde)
  • Trend (som Ambiente samt bl.a. fjernbetjent centrallåsesystem, el-opvarmelige sidespejle, bagagerumsafdækning, kørecomputer, klimaanlæg, 12V-stikdåse i bagagerum, førersæde med lændehvirvelstøtte og bagsædesystem "Komfort")
  • Ghia (som Trend samt bl.a. tozonet elektronisk klimaanlæg, fartpilot, midterkonsol og solrullegardiner bagi)
  • Titanium
  • Trend X (specialmodel)
  • Black-Magic (specialmodel)
  • Fun X (specialmodel)
  • Futura (specialmodel; som Trend samt bl.a. solrullegardiner bagi, bilradio fra Sony og alufælge)
  • Style (specialmodel)
  • Connection (specialmodel, udgået)
  • Fun (specialmodel)
  • S (specialmodel)

I Schweiz findes C-MAX i to udstyrsvarianter:

  • Carving
  • Titanium

Tekniske data[redigér | rediger kildetekst]

1.6 1.8 2.0 1.6 TDCi 1.8 TDCi 2.0 TDCi
Byggeår 5/2003−7/2010 8/2004−3/2007 5/2003−3/2007 3/2007−7/2010 3/2004−7/2010 2/2005−2/2008 5/2003−7/2010 2/2005−2/2008 2/2008−7/2010 5/2003−7/2010
Motordata
Motortype R4-benzinmotor (Duratec) R4-dieselmotor (Duratorq)
Antal ventiler pr. cylinder 4 2 4
Ventilstyring DOHC, tandrem DOHC, kæde DOHC, tandrem OHC, tandrem DOHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Commonrail
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 79,0 × 81,4 mm 83,0 × 83,1 mm 87,5 × 83,1 mm 75,0 × 88,3 mm 82,5 × 82,0 mm 85,0 × 88,0 mm
Slagvolume 1596 cm³ 1798 cm³ 1999 cm³ 1560 cm³ 1753 cm³ 1997 cm³
Kompressionsforhold 11,0:1 10,8:1 18,3:1 17,0:1 18,0:1
Maks. effekt
ved omdr./min.
74 kW
(100 hk)
6000
85 kW
(115 hk)
6000
88 kW
(120 hk)
6000
92 kW
(125 hk)[a]
6000
107 kW
(145 hk)
6000
66 kW
(90 hk)
4000
80 kW
(109 hk)
4000
85 kW
(115 hk)
3700
81 kW
(110 hk)
4000
100 kW
(136 hk)
4000
Maks. drejningsmoment
ved omdr./min.
146 Nm
4000
155 Nm
4150
166 Nm
4000
185 Nm
4500
215 Nm
1750
240 Nm
1750
280 Nm
1900
275 Nm
2000
320 Nm
2000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel 6-trins Ford PowerShift 6-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) Trinløs CVT 6-trins Ford PowerShift
Præstationer[b]
Topfart 175 km/t 186 km/t 195 km/t 193 km/t 203 km/t 179 km/t 185 km/t
(180 km/t)
188 km/t (178 km/t) 200 km/t
(192 km/t)
Acceleration
0-100 km/t
12,9 sek. 11,9 sek. 10,8 sek. 9,8 sek. 13,1 sek. 11,3 sek.
(11,9 sek.)
11,2 sek. (11,9 sek.) 9,6 sek.
(11,2 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel
6,9 liter
Blyfri 95
6,6 liter
Blyfri 95
7,1 liter
Blyfri 95
7,3 liter
Blyfri 95
4,8 liter
Diesel
4,9 liter
(5,8 liter)
Diesel
5,4 liter
Diesel
(5,9 liter)
Diesel
5,8 liter
(8,0 liter)
Diesel
CO2-udslip
ved blandet kørsel
166 g/km 160 g/km 170 g/km 172 g/km 176 g/km 127 g/km 129 g/km
(154 g/km)
143 g/km (159 g/km) 154 g/km
(189 g/km)
  1. ^ For Frankrig 90 kW (122 hk)
  2. ^ Værdier i parentes gælder for versioner med CVT eller Ford PowerShift

Benzinmotorerne er af fabrikanten godkendt til brug med E10-brændstof.[10]

Ud over benzin- og dieselmotorerne findes C-MAX også med alternative drivkrafte såsom autogas (LPG), naturgas (CNG) samt Bioætanol (E85) (FFV).

C-MAX / Grand C-MAX (2010−2019)[redigér | rediger kildetekst]

Christian Giersing/Ford C-MAX
Ford (Grand) C-MAX
Ford C-MAX (2010−)
Produktion
Produktionsår 2010
Produktionssted Almussafes, Spanien
Karrosseri og platform
Beslægtede Ford Focus
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,0−1,6 liter (63−134 kW)
Diesel:
1,6−2,0 liter (70−120 kW)
E85:
1,6 liter (88 kW)
Autogas:
1,6 liter (86 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2648 mm
2788 mm (Grand C-MAX)
Længde 4380 mm
4520 mm (Grand C-MAX)
Bredde 1828 mm
Højde 1626 mm
1684 mm (Grand C-MAX)
C-MAX set bagfra
Ford Grand C-MAX (2010−)

Generelt[redigér | rediger kildetekst]

På det 63. Frankfurt Motor Show præsenterede Ford i september 2009 for første gang den anden modelgeneration af C-MAX.[11]

Modellen kom på markedet i Tyskland den 4. december 2010. Udover den normale C-MAX findes nu også en forlænget version med navnet Grand C-MAX. Den har to skydedøre bagtil og mod merpris en tredje sæderække, som består af to enkeltsæder.

Den nye C-MAX blev valgt til Årets Bil i Danmark 2011[12].

Teknik[redigér | rediger kildetekst]

Anden modelgeneration af C-MAX er bygget på samme platform som tredje modelgeneration af Ford Focus, men kom ligesom forgængeren på markedet før Focus. Ligesom andre Ford-modeller findes også C-MAX med de nye EcoBoost-motorer, som er benzinmotorer med direkte indsprøjtning, lavtryksturbo og to variabelt styrede, overliggende knastaksler.

Ford har også planlagt at tilbyde C-MAX som plug-in-hybrid og fuldhybrid.

Sikkerhed[redigér | rediger kildetekst]

C-MAX råder som standard over et omfangsrigt sikkerhedsudstyr. Dette omfatter front- og hovedairbags til fører og forsædepassager, sideairbags til fører, forsædepassager og de to yderste siddepladser i anden sæderække, ABS med elektronisk bremsekraftfordeling, ESP med antispinregulering (ASR) og traktionskontrol inklusiv Torque Vectoring Control (TVC). Det er et system, som under bremsning i kurver afgiver mere drejningsmoment til det yderste forhjul for at øge kørestabiliteten. Mod merpris fås også en dødvinkelassistent, hvor radarsensorer ser om der befinder sig et andet køretøj i den døde vinkel og advarer føreren med en advarselslampe i sidespejlet.

Ved Euro NCAPs kollisionstest fik såvel C-MAX som Grand C-MAX topkarakteren på fem stjerner.[13][14]

Udstyrsvarianter[redigér | rediger kildetekst]

C-MAX og Grand C-MAX fås i Tyskland i tre udstyrsvarianter.

  • Basismodellen Ambiente råder udover det førnævnte sikkerhedsudstyr over el-ruder foran og el-justerbare sidespejle med integrerede blinklys.
  • Som Trend har bilen derudover klimaanlæg, cd-radio, el-ruder bagi og højdejusterbart førersæde med justerbar lændehvirvelstøtte.
  • Topmodellen Titanium har derudover tågeforlygter, automatisk temperaturregulering på klimaanlægget, bjergigangsætningsassistent og Power-kontakt til at starte og stoppe motoren. Det forreste passagersæde er derudover højdejusterbart med justerbar lændehvirvelstøtte. Derudover er kølergrillen og sideruderne forsynet med kromlister, og gearknoppen og rattet er af læder.

Motorer[redigér | rediger kildetekst]

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.0 EcoBoost 3 12 998 74 (100) / 6000 170 / 1500 − 4500 12,6 174 9/2012 −
1.0 EcoBoost 3 12 998 92 (125) / 6000 170 / 1500 − 4500 11,4 187 9/2012 −
1.6 Duratec Ti-VCT 4 16 1596 63 (85) / 6000 141 / 2500 15,9 165 12/2010 −
1.6 Duratec Ti-VCT 4 16 1596 77 (105) / 6000 150 / 4000 − 4500 12,6 180 12/2010 −
1.6 Duratec Ti-VCT 4 16 1596 92 (125) / 6300 159 / 4000 11,5 188 12/2010 −
1.6 EcoBoost 4 16 1596 110 (150) / 5700 240 / 1600 − 4000 9,4 204 12/2010 −
1.6 EcoBoost 4 16 1596 134 (182) / 5700 240 / 1600 − 5000 8,5 217 12/2010 −
Dieselmotorer
1.6 Duratorq-TDCi 4 8 1560 70 (95) / 3600 230 / 1500 − 2000 13,3 170 12/2010 −
1.6 Duratorq-TDCi 4 8 1560 85 (115) / 3600 270 / 1750 − 2500 11,3 184 12/2010 −
2.0 Duratorq-TDCi 4 16 1997 85 (115) / 3750 300 / 1500 − 2250 11,8 185 12/2010 −
2.0 Duratorq-TDCi 4 16 1997 103 (140) / 3750 320 / 1750 − 2750 9,6 201 12/2010 −
2.0 Duratorq-TDCi 4 16 1997 120 (163) / 3750 340 / 2000 − 3250 8,6 210 12/2010 −
Benzin/E85-motor
1.6 Ti-VCT Flexifuel 4 16 1596 88 (120) / 6300 159 / 4000 11,7 185 12/2010 −
Benzin/autogas-motor
1.6 Ti-VCT-LPG1 4 16 1596 86 (117) / 6400 140 / 4200 185 2013 −

1 Foreløbige specifikationer.
Samtlige motorer opfylder Euro5-normen, og dieselmotorerne har partikelfilter som standardudstyr.

C-MAX Energi[redigér | rediger kildetekst]

Ford C-MAX Energi

Detroit Motor Show 2011 præsenterede Ford en plug-in-hybridmodel af C-MAX, som i 2012 kom på markedet i Nordamerika og i 2013 i Europa. Modellen er den første plug-in-hybrid i firmaets historie. Rækkevidden med fuldt opladede batterier er over 800 km, hvorved benzinforbruget skulle ligge under Ford Fusion Hybrid, som bruger 5,7 liter benzin pr. 100 km.

Bilen råder over et af Ford udviklet lithium-ion batteri med en ladekapacitet på 7,6 kWh. Derudover kan kabinetemperaturen styres under ladeforløbet, sågar med en app fra en smartphone.

C-MAX Energi er udstyret med det samme informationssystem som elbiludgaven af Ford Focus. Det informerer føreren om batteriets ladestand, den tilbageværende rækkevidde og strømforbruget fra batteriet. Derudover har modellen en såkaldt "Brake-Coach", som bremser bilen mest energivenligt under genvindelse af mest mulig energi fra batteriet[15].

Ud over en 2,0-liters benzinmotor, som fungerer efter Atkinson-kredsprocessen og yder 105 kW (143 hk), er bilen udstyret med en elektromotor som yder 88 kW (120 hk) og har et maksimalt drejningsmoment på 240 Nm. Tophastigheden i eldrift ligger på 136 km/t[16].

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Korp, Dieter (2012). Ford C-Max / Grand C-Max (tysk). Stuttgart: Motorbuch Verlag. s. 33. ISBN 9783613033733.
  2. ^ Korp, Dieter (2012). Ford C-Max / Grand C-Max (tysk). Stuttgart: Motorbuch Verlag. s. 35. ISBN 9783613033733.
  3. ^ "Ford pressemeddelelse om introduktion af den nye model af Ford C-MAX" (tysk). 3. december 2010. Arkiveret fra originalen 9. december 2010. Hentet 6. december 2010. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=yes (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  4. ^ "Das Ford Werk Almussafes im spanischen Valencia ist der alleinige Produktionsstandort für sämtliche Varianten des neuen Ford C-MAX und Grand C-MAX". fordfan.de (tysk). 15. september 2010. Hentet 8. maj 2020.
  5. ^ "Ford C-Max". welt.de (tysk). Die Welt. 29. marts 2019. Hentet 8. maj 2020.
  6. ^ a b "Official Ford Focus C Max 2003 safety rating". euroncap.com (engelsk). Euro NCAP. 2003. Hentet 8. maj 2020.
  7. ^ a b c Oversigt over Ford Serviceintervaller (km)_April 2020.xlsx Hentet 8. maj 2020.
  8. ^ "Hur säker är bilen? Vår rapport om krocksäkra bilar". folksam.se (svensk). Folksam. Hentet 8. maj 2020.
  9. ^ "Ford Focus und Ford C-Max ab Februar auch mit Flüssiggasantrieb verfügbar". automobilsport.com (tysk). 16. januar 2008. Hentet 8. maj 2020.
  10. ^ "Tjek om din bil eller motorcykel er godkendt til E10" (PDF). drivkraftdanmark.dk. Hentet 8. maj 2020.
  11. ^ "Auto-News.de: Neuer Ford C-MAX auf der IAA 2009" (tysk). 4. september 2010. Hentet 6. december 2010.
  12. ^ Ford C-MAX er Årets Bil i Danmark 2011 | FDM
  13. ^ Kollisionstest C-MAX (hentet 28. december 2011, på engelsk)
  14. ^ Kollisionstest Grand C-MAX (hentet 28. december 2011, på engelsk)
  15. ^ "Auto, Motor und Sport: Plug-in-Hybrid im Van-Format" (tysk). 12. januar 2011. Hentet 28. juli 2011.
  16. ^ "2013 FORD C-MAX TECHNICAL SPECIFICATIONS" (PDF; 116 kB) (engelsk). media.ford.com. Hentet 2012-11-27.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Ford C-MAX på cars-data.com (på engelsk)
  • Ford C-MAX und Ford Grand C-MAX Preisliste C. 12. december 2011 (på tysk)
  • Ford C-MAX und Ford Grand C-MAX Preisliste C. 1. februar 2013 (på tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Foregående: Årets Bil i Danmark
2011
Efterfølgende:
Volkswagen Polo V Opel Ampera