Bruger:Christian Giersing/Peugeot 307

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Giersing/Peugeot 307
Peugeot 307 femdørs (2000−2005)
Produktion
Producent Peugeot
Koncern PSA Peugeot Citroën
Model 307
Produktionsår 2000−2009
Karrosseri og platform
Type Lille mellemklassebil
Karrosseriformer 3- og 5-dørs hatchback
5-dørs stationcar
2-dørs coupé-cabriolet
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(2001)[1]
(CC, 2003)[2]
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,4−2,0 liter (55−130 kW)
Diesel:
1,4−2,0 liter (50−100 kW)
Gearkasse 5- og 6-trins manuel
4-trins automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2608−2708 mm
Længde 4202−4432 mm
Bredde 1730−1759 mm
Højde 1417−1544 mm
Egenvægt 1217−1685 kg
Kronologi
Forgænger Peugeot 306
Efterfølger Peugeot 308

Peugeot 307 er en bilmodel fra den franske bilfabrikant Peugeot. Bilen, som tilhører den lille mellemklasse, gik i produktion i august 2000[3] og kom på markedet i Danmark i juni 2001[4] som efterfølger for Peugeot 306. Den blev valgt til Årets Bil i Danmark[5] og Europa[6] 2002.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Det første år kunne modellen kun leveres som tre- og femdørs hatchback. I marts 2002[3] kom stationcarversionerne Break og SW, og i oktober 2003[3] fuldendte coupé-cabriolet-versionen CC programmet.

307 findes alt efter udførelse med forskellige benzin- og dieselmotorer. I april 2004 kom der en 1,6-liters HDi-dieselmotor med 80 kW (109 hk) og partikelfilter, som opfylder Euro4-normen. Denne motor giver hatchbackudgaven med den standardmonterede femtrins manuelle gearkasse en acceleration fra 0 til 100 km/t på 11,2 sekunder og en topfart på 188 km/t. Seriens topmodel er 307 coupé-cabriolet (CC) med elektrohydraulisk nedfældeligt ståltag, som findes med tre benzinmotorer fra 1,6 til 2,0 liter og en 2,0-liters HDi-dieselmotor.

Facelift[redigér | rediger kildetekst]

I juni 2005[3] fik 307 et facelift med ændret frontparti og nye baglygter. Hatchbackudgaven findes efter faceliftet i seks forskellige udstyrsvarianter: Filou, Grand Filou Cool, Tendance, Prémium, Sport og det bedste og dermed også dyreste udstyr Platinum.

I april 2006 kom der to specialmodeller af 307: Oxygo og Épok. To yderligere specialmodeller fulgte i november 2006 (RC-Line) hhv. april 2007 (Business Line) og var forbeholdt 307 SW.

Karrosserivarianter[redigér | rediger kildetekst]

307 findes i samlet set seks forskellige karrosserivarianter:

  • Hatchback med tre døre
  • Hatchback med fem døre
  • Sedan med fire døre (fra 2003, kun til Kina og Sydamerika)
  • Stationcar (Break) med fem døre og fem siddepladser
  • Stationcar (SW) med fem døre, syv siddepladser og glastag
  • Coupé-cabriolet med to døre, fire siddepladser og nedfældeligt ståltag

Sikkerhed[redigér | rediger kildetekst]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 307 klassificeret som følger:

  • 2007: Mindst 20 % bedre end middelbilen[7]
  • 2009: Mindst 20 % bedre end middelbilen[8]
  • 2011: Mindst 20 % bedre end middelbilen[9]
  • 2013: Mindst 20 % bedre end middelbilen[10]
  • 2015: Mindst 20 % bedre end middelbilen[11]
  • 2017: Mindst 20 % bedre end middelbilen[12]
  • 2019: Mindst 20 % bedre end middelbilen[13]

Tekniske specifikationer[redigér | rediger kildetekst]

307 deler motorer med mange af PSA Peugeot Citroëns andre bilmodeller fra samme tid. Dieselmotorerne er udviklet i samarbejde med Ford og Mazda.

Model Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår Varianter
Benzinmotorer
1.4 8 1360 55 (75) / 5500 120 / 2800 TU3JP (KFW) 13,8 167 2001 − 2004 Hatchback, Break
1.4 16 1360 65 (88) / 5250 133 / 3250 ET3J4 (KFU) 12,5 175 2003 − 2007 Hatchback, Break
1.6 16 1587 80 (109) / 5800 147 / 4000 TU5JP4 (NFU) 10,6 190 2001 − 2007 Hatchback, Break, SW, CC
2.0 16 1997 100 (136) / 6000 190 / 4100 EW10J4 (RFN) 9,1 207 2001 − 2005 Hatchback, Break, SW, CC
2.0 16 1997 103 (140) / 6000 200 / 4000 EW10A (RFJ) 8,9 205 2005 − 2007 Hatchback, Break, SW, CC
2.0 16 1997 130 (177) / 7000 202 / 4750 EW10J4S (RFK) 8,2 220 2005 − 2007 Hatchback, CC
Dieselmotorer
1.4 HDi 8 1398 50 (68) / 4000 160 / 2000 DV4TD (8HX/8HZ) 15,2 160 2002 − 2004 Hatchback, Break
1.6 HDi 16 1560 66 (90) / 4000 215 / 1750 DV6(A)TED4 (9HX/9HV) 12,5 179 2006 − 2007 Hatchback, Break, SW
1.6 HDi 16 1560 80 (109) / 4000 240 / 1750 DV6TED4 (9HZ/9HY) 12,3 188 2004 − 2007 Hatchback, Break, SW
2.0 HDi 8 1997 66 (90) / 4000 205 / 1750 DW10TD (RHY) 12,4 179 2001 − 2005 Hatchback, Break, SW
2.0 HDi 8 1997 79 (107) / 4000 250 / 1750 DW10ATED4 (RHS) 11,8 188 2001 − 2004 Hatchback, Break, SW
2.0 HDi 16 1997 100 (136) / 4000 320 / 2000 DW10BTED4 (RHR) 11,0 202 2003 − 2007 Hatchback, Break, SW, CC

307 SW/Break (2002−2008)[redigér | rediger kildetekst]

Peugeot 307 SW (2002–2005)
307 SW bagfra

Peugeot 307 SW var en i juni 2002 introduceret stationcar med aftagelige sæder i anden og tredje række. Der var plads til syv personer, hvoraf tredje række kun var beregnet til børn og mindre personer med en højde på op til 1,60 m. 307 SW havde i modsætning til 307 Break et som "panoramatag" betegnet 1,4 m² stort glastag af varmeisolerende sikkerhedsglas, som kunne formørkes ved hjælp af et elektrisk solrullegardin. I modsætning til hatchbackmodellen var Break og SW udstyret med tagræling til befæstigelse af en tagbagagebærer.

I maj 2005 fik modellen sammen med resten af 307-serien en ansigtsløftning, så den kom til at ligne den større Peugeot 407. Bagenden forblev bortset fra nye kromapplikationer i baglygterne uændret.

307 CC (2003−2008)[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Peugeot 307 CC
Peugeot 307 CC (2005–2008)
307 CC bagfra

307 CC kom på markedet i august 2003 og var en firepersoners coupé-cabriolet med et todelt elektrohydraulisk nedfældeligt metalfoldetag udviklet af Magna Car Top Systems og genbrugt næsten uændret i efterfølgeren 308 CC. Biler med lignende tagudførelse er bl.a. Peugeot 206 CC, 207 CC eller Renault Mégane CC. 307 CC er noget lavere og længere end hatchbackversionen. På grund af det nedfældelige tag kan 307 CC ikke udstyres med tagbagagebærer.

Også 307 CC fik i maj 2005 den nye front ligesom hatchback og SW/Break. Den faceliftede udgave af 307 CC kunne i 2005/2006 leveres i fire forskellige udstyrsvarianter: Filou, Tendance, Sport og JBL.

Motorer[redigér | rediger kildetekst]

307 CC fandtes med tre forskellige benzinmotorer og fra september 2005 også med 2,0-liters dieselmotor. Benzinmodellerne havde femtrins manuel gearkasse, mens 2,0-litersmotoren som ekstraudstyr kunne fås med en firetrins automatgearkasse med Tiptronic. Dieselmodellen var derimod udstyret med sekstrins manuel gearkasse. Alle versionerne fandtes med fartpilot og parkeringshjælp.

  • 1.6 16V med 80 kW (109 hk)
  • 2.0 16V med 100 kW (136 hk, til 2005) eller 103 kW (140 hk, fra 2006)
  • 2.0 16V med 130 kW (177 hk)
  • 2.0 HDi 16V FAP (partikelfilter) med 100 kW (136 hk)

Efterfølger[redigér | rediger kildetekst]

I september 2007 blev hatchbackmodellerne af 307 afløst af 308. Produktionen af Break/SW blev indstillet i starten af 2008, og CC i slutningen af 2008.

På visse markeder (bl.a. Kina og Sydamerika) fortsatte 307 frem til november 2009.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Official Peugeot 307 2001 safety rating". euroncap.com (engelsk). Euro NCAP. 2001. Hentet 10. marts 2020.
  2. ^ "Official Peugeot 307 CC 2003 safety rating". euroncap.com (engelsk). Euro NCAP. 2003. Hentet 10. marts 2020.
  3. ^ a b c d "Bosch produktliste, viskerblade 2020/2021" (PDF) (tysk, fransk og italiensk). Bosch. september 2019. Hentet 10. marts 2020.
  4. ^ "Peugeot 307 på trapperne". bilpriser.dk. Peugeot. 9. februar 2001. Hentet 10. marts 2020.
  5. ^ N.H. Toftvang (11. oktober 2001). "Peugeot 307 kåret som Årets Bil". Jyllands-Posten. Hentet 10. marts 2020.
  6. ^ "Sejr til Frankrig". Ekstra Bladet. 2. december 2001. Hentet 10. marts 2020.
  7. ^ "Hur säker är bilen? 2007" (PDF) (svensk). Folksam. november 2007. Hentet 10. marts 2020.
  8. ^ "Hur säker är bilen? 2009" (PDF). folksam.se (svensk). Folksam. maj 2009. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=yes (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  9. ^ "Hur säker är bilen? 2011" (PDF). trafiksakerhet.se (svensk). Folksam. maj 2011. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. august 2014. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=yes (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  10. ^ "Hur säker är bilen? 2013" (PDF). folksam.se (svensk). Folksam. september 2013. Arkiveret fra originalen 6. juli 2014. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=yes (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  11. ^ "Hur säker är bilen? 2015" (PDF). f.fennia.fi (svensk). Folksam. september 2015. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. maj 2019. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=yes (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  12. ^ Anders Kullgren (12. september 2017). "Hur säker är bilen? 2017" (PDF) (svensk). Folksam. Hentet 10. marts 2020.
  13. ^ "Hur säker är bilen? Vår rapport om krocksäkra bilar". folksam.se (svensk). Folksam. Hentet 10. marts 2020.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

[[Kategori:Peugeot-modeller|307]] [[Kategori:Små mellemklassebiler]] [[Kategori:Stationcars]] [[Kategori:Forhjulstrukne biler]] [[Kategori:Biler introduceret i 2000]] [[Kategori:Biler fra 2000'erne]] [[Kategori:Årets Bil i Danmark]] [[Kategori:Årets Bil i Europa]]