Bruger:LatteDK/sandkasse

"Dansk konservatisme" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Dansk konservatisme, se Dansk konservatisme (flertydig).

Denne artikler omhandler konservatismens oprindelse, historie og udvikling i Danmark. For den bredere politiske og sociale filosofi, se Konservatisme.

Konservatisme i Danmark markerede sig i sin begyndelse som en spredt og ikke særligt ideologisk funderet modstand mod de nationalliberale idéer, som begyndte at præge den offentlige debat fra 1830’erne. En egentlig dansk konservatisme opstod dog først i forbindelse med partiet Højre, der fra 1865 og frem til 1901 dominerede dansk politik gennem sin alliance med kongemagten.

På socialområdet støtter dansk konservatisme typisk kristne værdier, kongehuset, et stærkt forsvar, nationalstatens suverænitet, familien, ægteskabet og general styring nedefra. Såldes adoptere dansk konservatisme afspekter af en fri markedsøkonomi.

I Folketinget er Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige erklærede konservative partier. Derudover findes der socialkonservative strømninger i Socialdemokratiet, samt liberalkonservative i Liberal Alliance.

Konservatisme som politiske ideologi er knyttet til den britiske statsmand Edmund Burkes opgør med Den Franske Revolution.

Retninger

"Konservatismen er… forsvaret for den givne virkelighed imod utopierne, et forsvar for det konkrete over for det abstrakte og for livet over for teorien."

— Chrisitan Egander Skov, Konservatismens idéhistorie

Historie

Baggrund

Konservatisme som politiske ideologi er knyttet til den britiskke statsmand Edmund Burkes opgør med Den Franske Revolution. Den første danske konservatisme markerede sig som en spredt og ikke særligt ideologisk funderet modstand mod de nationalliberale idéer, som begyndte at præge den offentlige debat fra 1830’erne. En egentlig dansk konservatisme opstod dog først i forbindelse med partiet Højre, der fra 1865 og frem til 1901 dominerede dansk politik gennem sin alliance med kongemagten.

Stæderforsamlingerne

I 1834 vedtog Frederik 6. sammen med Statsrådet en lov om oprettelsen af fire stænderforsamlinger i Kongeriget Danmark og hertugdømmerne. Dette fik bl.a. betydning for danskernes mulighed for at debattere og engagere sig i politiske emner. Stænderforsamlingerne var alene rådgivende, men den enevældige konge så sig alligevel nødsaget til at lytte til stændernes forslag. Dermed blev den politiske debat en mere legitim del af samfundslivet.

I forsamlingerne dannedes med tiden en fremtrædende konservativ gruppering af godsejere, bønder, åndseliten og embedsmænd.

Højre

Uddybende artikel: Højre (1848–1866).

Grupperingen i stæderforsamlingnerne lagde grundlaget for at konservative kræfter kunne forene sig i partigruppen Højre ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848-1849. Ved tabet af Slesvig i 1864 gik den nationalliberale regering under ledelse af Orla Lehmann og D.G. Monrad af. Herefter overtog Højre, som hen mod slutningen af 1800-tallet blev en magtfaktor i Danmark. Særlig væsentlig i dansk historie er J.B.S. Estrups regeringsperiode fra 1875-1894, hvor Højre pga. den igangværende forfatningskamp nåede at blive en reel folkebevægelse, hvilket medførte oprettelsen af Højre som et organisert, moderne parti. I 1873 får Venstre flertal i Folketinget og fra 1885 indledes Provisorietiden, der varede frem til Estrups afgang i 1894. I perioden blev samtlige finanslove (budgetter) vedtaget provisorisk (dvs. midlertidigt) udenom folketingsflertallet bestående af Venstre per dekret fra kongen. Som modsvar førte Vestre "visnepolitikken" fra 1881. I praksis betød denne, at Venstre gik i lovgivningsstrejke og nedstemte regeringsforslag på stribe. I 1890'erne skete dog en vis tilnærmelse mellem Venstre og Højre, og en række sociale reformer blev gennemført bl.a. lov og fattigvæsen, alderdomsunderstøttelse og sygekasseloven.

Efter Estrups afgang i 1895 stiftes samme år en avis ved navn Vort Land med tilknytning til Højre og siden Det Konservative Folkeparti. Vort Land virkerede frem til sin nedlæggelse i 1919 som et centralt forum for konservativ debat og idéudvikling. Som avisen skrev om sig selv i sin første udgivelse:

Dette blad skal yde et gæstfrit ly til alle konservative stemninger og strømninger, til det Højre, som ikke vil splid og splittelse, endnu mindre dorskhed og død, men som vil samles og samarbejde i fælles virken for det fælles mål. Det skal være som en fane, hvorom alle konservative borgere kunne flokkes og fylke sig.

Med Estrups død i 1913 mistede Højre og De Frikonservative deres samlede flertal i Landstinget. Dette gjorde det muligt for de øvrige partier at gennemføre grundlovsrevisionen af 1915, som indførte almindelig valgret til Landstinget.

Mulige kilder

Stiftelsen af Det Konservative Folkeparti

I lyset af grundlovsændringen og den deraf følgende mindre tilslutning reorganiserede partiet Højre sig under navnet Det Konservative Folkeparti. Det Konservative Folkeparti holdt stiftende landsrådsmøde 22. februar 1916.

VKR-regeringen

Historien om alt der gik galt.

Formål og ideologi

Konservatisme i Mellemkrigstiden

Ved parlamentarismens indføresel i 1901 mistet Højre sin magtposition.

Konservatisme i Mellemkrigstiden

• Emil Piper
• H. O. G. Ellinger
• Alexander Foss
• John Christmas Møller
• Aksel Møller
• Søren Krarup - Tilskrives af flere som en nævneværdig årsag til at Danmarks udlændingepolitik i dag, ikke i højere grad minder om Sveriges.

Konservative medier

Årsskriftet Critique

Årsskriftet Critique er et borgerligt og konservativt tidsskrift dedikeret til udgivelsen af tidsskrifter, samt forsknings- og debatlitteratur med relevans for en "engageret og kritisk borgerlig offentlighed". Critique startede i 1968 med udgangspunkt i den århusianske studenterkonservatisme og den første udgave af det nuværende årsskriftet udkom i 2008. Siden 2011 er Årsskriftet blevet suppleret med det gratis onlinetidsskrift Replique, der fokuserer på anmeldelser, kultur og opinionsstof. Siden 2013 udgives Critique på forlaget Munch & Lorenzen.

Nomos

Nomos var et nationalkonservativt, akademisk netmedie med artikler, der fra 2003-2010 udkom to gange årligt som tidsskrift. Fra 2003-2005 blev Nomos redigeret af Adam Wagner og fra 2005-2010 af Morten Uhrskov Jensen. Mange af artiklerne kan i dag læses på hjemmesiden. Navnet Nomos kommer af oldgræsk nómos (νόμος), der betyder lov, skik og brug, orden. Nomos beskrev sig selv som "et alternativ til vor tids stadig fremherskende humanistisk-naivistiske verdensbillede."

Kontrast

Kontrast er et borgerligt netmedie grundlagt i september 2020 med Mikkel Andersson som chefredaktør. Netmediet ønsker bl.a. at styrke troen på, at frihed, velstand og sammenhængskraft bedst skabes af ansvarlige borgere og deres frivillige fællesskaber inden for rammerne af den danske kultur og nation. Kontrast står bl.a. bag podcastserien Den Blå Time. Blandt erklærede konservative tilknyttet mediet hører Rasmus Ulstrup Larsen, Morten Messerschmidt, Mikael Jalving, Christian Foldager, Astrid Johanne Høg, David Munk-Bogballe og Kasper Støvring.

Munch & Lorenzen

Forlaget Munch & Lorenzen blev etableret i 2013 af redaktionen bag Årsskriftet Critique og er dedikeret til udgivelsen af tidsskrifter, samt forsknings- og debatlitteratur med relevans for en "engageret og kritisk borgerlig offentlighed."

“Vi holder på, at kultur i sig selv har værdi, men at al kultur ikke er af samme værdi. At det er muligt og nødvendigt at skelne mellem de store værker og personligheder, der afgørende præger vores selvforståelse, og det lette og overfladiske, der vil blive glemt; samt at kulturen er for vigtig til at blive overladt til politisk ensidighed.”

Berlingske Tidende

I Berlingske Tidendes redaktørerklæring af 1948, som alle nyansatte redaktører i Det Berlingske Hus underskriver, fremgår det at avisens grundsyn er konservativt. I erklæringen forpligter de sig til at lede "de Berlingske blade i national og demokratisk ånd, i ærbødighed for kristendommen og i troskab mod fædreland og kongemagt." I senere år har Berlingske fået kritik for ikke at leve op til redaktørerklæringen.

Konservative partier på tinge

Det Konservative Folkeparti

Afsnittet om kritten af Det Konservative Folkeparti

Nye Borgerlige

Nye Borgerlige blev stiftet i efteråret 2015 som reaktion på migrationskrisen.

Side 2 - Vibeke Molise

Vibeke Molise Rigmor Nibe (født XXX) er en dansk lektor og selvstændig, der siden folketingsvalget 2023 har været medlem af Folketinget for Nye Borgerlige. Vibeke Molise er ordfører for XXX.

Ved kommunalvalget 2021 stillede hun op for Liberal Alliance i Gentofte Kommune.

I april 2022 blev Vibeke Molise valgt som spidskandidat for Nye Borgerlige i i Københavns Omegns Storkreds.

Baggrund

Vibeke Molise kommer fra Horsens og i dag bosat i Charlottenlund.