Bruger:Lexzo3/sandkasse

Gjumri (armensk: Գյումրի) er et bysamfund og er den anden største by i Armenien, og tjener som det administrative center af Shirak Provinsen i den nordvestlige del af landet. I slutningen af 19 århundrede, da byen var kendt som Alexandropol, var den en af de største byer i det Russisk-styrede Øst-Armenien med en befolkning svarende til den i Jerevan. Byen blev navngivet til Leninakan under Sovjetisk tid. Byens befolkning voksede til over 200.000 før det Armenske jordskæld i 1988, da byen blev ødelagt. I folketællingen i 2011, havde byen en befolkning af 121.976, faldet fra 150.917 som var rapporteret i folketællingen i 2001.

Gjumri er sædet for bispedømmet Shirak af den Armenske Apostolske Kirke.

Etymologi

Området af nutidens Gjumri gik under navnet Armensk Kumayri under Urartu-Kongeriget. Under herredømmet af Tyrkiske stammer, blev Kumayri tyrkificeret og blev til Gümrü. I 1837, blev Kumayri omdøbt Alexandropol efter Tsar Nikolaj I's kone, Prinsesse Alexandra Fyodorovna. I årene imellem 1924 og 1990, blev byen kendt som Leninakan i ære for Vladimir Lenin. Efter selvstændighed, blev det originale navn Kumayri brugt fremtil 1992, hvor Gjumri blev valgt som byens navn.

Historie

Antikken og Det Armenske Oldtidsrige

Orontid bosættelsen af Kumayri, 5.-2. århundrede f.Kr.

Arkæologiske udgravninger udført gennem den Sovjetiske tid har vist at nutidens område af Gjumri har været befolket siden mindst det 3. årtusinde f.Kr. Området blev nævnt som Kumayri i de historiske Urartuiske inskriptioner, som der går tilbage til det 8. årtusinde f.Kr. Historikere tror at Xenofon passerede forbi Kumayri under hans tilbagevenden til Sortehavet, en rejse foreviget i hans bog Anabasis.

Ved faldet af Urartu-Kongeriget i den anden halvdel af det 6. årtusinde f.Kr., blev Kumayri en del af det Achæmenidiske rige. Resterne af en kongelig bosættelse, som er fundet syd for Gjumri i nærheden af landsbyen Beniamin, der går tilbage til det 5. til 2. århundrede f.Kr., er gode eksempler på den Achæmenidiske indflydelse i regionen. I begyndelsen af det 5. århundrede f.Kr. blev Kumayri dog en del af Satrapien af Armenien, som var under Orontidernes styre. En alternativ teori er at Kumayri blev dannet som en by bosættelse senere hen i det 5. århundrede f.Kr., ca. år 401 f.Kr., af Græske kolonister.

Senere hen i år 331 f.Kr., blev hele området inkluderet i Ajrarat provinsen i Det Armenske Oldtidsrige som en del af Shirak kantonen. I årene mellem 190 f.Kr. og 1 e.Kr. var Kumayri under styreret af Artashesian dynastiet af Armenien. I løbet af den 1. århundrede e.Kr., blev Shirak givet til Kamsarakan familien, som styrede Kumayri i løbet af Arshakuni dynastiet af Armenien.

Middelalderen

Efter opdelingen af Armenien mellem Byzantinerne og Perserne i år 387, og som et resultat af faldet af Arshakuni-kongeriget i år 428, blev Shirak og Kumayri en del af Sassanideriget af Persien. I år 658 e.Kr., da de arabisk-islamistiske invasioner var på sit højeste, blev Kumayri erobret i løbet af den Muslimske erobring af Iran for at blive en del af Den Armenske Emirat (Arminiya) under Umayyade-kalifatet.

Kumayri var en betydningsfuld og ganske udviklet bosættelse i løbet af Middelalderen. Ifølge den Armenske videnskabsmand Historikeren Ghevond, var byen centeret for det Armenske oprør som var ledt af Artavazd Mamikonian mod den Islamistiske-Arabiske Kalifat, imellem år 733 og 755. Efter 2 århundrede af Islamistisk styre over Armenien, erklærede Bagratunierne selvstændighed i år 885 og etablerede Bagratuni Kongeriget af Armenien. Kumayri gik ind i en ny æra af udvikling og fremgang, især da den nærliggende by Ani blev hovedstaden af kongeriget i år 961. I den anden halvdel af det 10. århundrede, var Kumayri under indflydelsen af den Armenske Pahlavuni familie, som er efterkommerne af Kamsarakanerne. Pahluvinerne bidragede meget til fremgangen af Shirak ved at oprette mange fæstninger, klostre, uddannelsesinstitutioner, osv.

Marmashen Klosteret 6 kilometer (3,7 miles) nordvest for Gjumri (10. århundrede)

Efter faldt Armenien til Det Byzantinske Rige i år 1045 og senere hen til de invaderende Seldsjukker i år 1064. Under styreret af fremmede herskere, havde byen gradvist mistet sin betydning i løbet af de efterfølgende århundreder, indtil etableringen af Zakarid fyrstendømmet af Armenien i år 1201 under den Georgiske protektorat. I løbet af Zakarid styreret, gik de Østisk-Armenske landområder, hovedsageligt Lori og Shirak, ind i en ny periode af vækst og stabilitet, og blev handelscenteret imellem østen og vesten. Efter Mongolerne erobrede Ani i år 1236, blev Armenien lavet om til en Mongolsk protektorat som en del af Ilkhanatet, og Zakariderne blev en vasal for Mongolerne. Efter faldet af Ilkhanatet i midten af det 14. århundrede, havde Zakaride prinser styreret over Lori, Shirak og Ararat sletterne indtil år 1360 da de faldt til de invaderende Tyrkiske stammer.

I den sidste kvarte del af det 14. århundrede, tog den Ag Qoyunlu Sunni Oghuz Tyrkiske stamme over Armenien, inklusivt Shirak. I år 1400 invaderede Timur Armenien og Georgien, og tog mere end 60,000 af de overlevende af de lokale folk til fange som slaver. Mange distrikter inkluderende Shirak var affolkede. I år 1410, faldt Armenien under herredømmet af den Kara Koyunlu Shia Oghuz Tyrkiske stamme. I følge den Armenske historiker Thomas af Metsoph, var de tidlige år af Kara Koyunlus styre forholdsvis fredlige og nogle genopbygninger af byer fandt sted, selvom Kara Koyunluen opkrævede høje skatter af Armenierne.

Under styreret af Tyrkiske stammer, blev Kumayri kendt som Gümrü for Tyrkerne.

Persisk og Russisk styre

Martyren Saint Alexandras Russisk Ortodokse kirke, bygget fra 1837 til 1842

I år 1501, var det fleste af de Østisk-Armenske territorier, inklusivt Kumayri, erobret af det nye Safaviderige af Iran som der var ledt af Shah Ismail I. Efter år 1502, blev Kumayri snart en del af det nye etablerede Erivan Beglarbegi, et nyt forvaltnings territorium af Iran som var dannet af Safaviderne. I løbet af den første halvedel af det 18. århundrede, blev Kumayri en del af Erivan Khanatet under styreret af Afsharidriget og senere hen under styreret af Qajar dynastiet af Persien.

Dioramaet af det gamle Alexandropol med Holy Saviour's (Hellig Frelser) Kirken (1859–1873)

I Juni, år 1804, havde de Russiske væbnede styrker styreret over Shirak regionen i begyndelsen af den Russisk-Persiske Krig i år 1804 til 1813. Kumayri blev officielt en del af det Russiske Imperium da det Russiske Imperium og Qajariske Persien skrev under på Gulistan Traktaten mellem hinanden den 1. Januar år 1813 .

I løben af perioden under Russisk styre, blev Gjumri en af de udviklende byer i Transkaukasien. I år 1829, i den Russisk-Tyrkiske Krigs kølvand, var der en stor tilstrømning af den Armenske befolkning, idet omkring 3.000 familier som havde udvandret fra det Osmaniske Riges territorier - især fra byerne Kars, Erzurum og Doğubeyazıt - beboede sig i og omkring Gjumri. Den Russiske digter Aleksandr Pusjkin besøgte Gjumri igennem hans rejse til Erzurum i år 1829.

Surp Nshan Kirken (1870)

I år 1837 ankom den Russiske Tsar Nikolaj I til Gjumri og skiftede byens navn til Alexandropol. Navnet var valgt i ære for Tsar Nikolaj I's kone, Prinsesse Charlotte af Preussen , som havde skiftet hendes navn til Alexandra Fyodorovna efter at konvertere til den Ortodokse Kristendom.

En stor Russisk fæstning blev bygget i år 1837. Alexandropol blev endelig dannet som en by i år 1840 for at blive centeret af det nye etablerede Alexandropol Uyezd, som oplevede hurtig vækst i løbet af dens første årtier. I år 1849, blev Alexandropol Uyezd en del af Erivan Guvernementet. Byen var en vigtig forpost for det Russike Imperiums væbnede styrker i Transkaukasien hvor militær kaser var etablerede (f.eks ved Poligons, Severski, Kazachi Posterne). Russerne byggede den Sorte Fæstning fæstningen ved byens vestlige udkant i løbet af 1830'erne som svar til den Russisk-Tyrkiske Krig fra 1828 til 1829.

Alexandropol var hurtigt blevet transformeret for at blive en af de største centre for de Russiske væbnede styrker i løbet af den Russisk-Tyrkiske Krig fra 1877 til 1878. Efter jernbanestation blev etableret i 1899, oplevede Alexandropol signifikant vækst og blev en af de største byer i Øst-Armenien. I slutningen af det 19. århundrede, var Alexandropol hjem til 430 indkøbs butikker såvel som en del workshops og kulturelle institutioner.

Moderne historie

Alexandropol i 1901

I år 1902, blev den første bank i byen åbnet. Indtil sovjetiseringen af Armenien i 1920, havde Alexandropol 31 fabrikker der deriblandt lavede øl, sæbe, tekstil, osv. Efter Oktoberrevolutionen i 1917 og Russernes tilbagetrækning fra Syd Kaukasus, satte de Osmaniske væbnede styrker et angreb i gang for at erobre Alexandropol i 11. Maj 1918, i løbet af Kampene i Kaukasus i 1. verdenskrig. Dog, tilbagetrak Osmanerne sig fra byen på 24. december 1918, som et resultat af Våbenhvilen i Mudros.

Den nye etablerede Republik af Armenien erklæret den 28. Maj 1918, inklusivt byen Alexandropol. Den 10. Maj 1920, prøvede de lokale Bolshevik Armeniere, støttet af den muslimske befolkning, et Statskup i Alexandropol mod den Armenske Dashnak regering. Opstandene i Maj blev slået ned af den Armenske regering på 14. Maj, og lederne blev henrettet. Dog, i løbet af en anden Tyrkisk invadering (Tyrkish-Armenske krige), angreb de Tyrkiske tropper Alexandropol og okkuperede byen på den 7. November 1920. Armenien var tvunget til at skrive under på Alexandropol Traktaten på den 3. December for at stoppe Tyrkerne fra at bevæge sig fremad imod Jerevan, selvom en samtidig Sovjetisk invasion ledte til faldet af den Armenske regering på den 2. December. De Tyrkiske væbnede styrker tilbagetrak sig fra Alexandropol efter Kars Traktaten var skrevet under på i October, år 1921 af de ikke-anerkendte Sovjetiske og Tyrkiske regeringer.

Rizhkov Gaden i det centrale Gjumri

Under Sovjetisk styre, skiftede byens navn omdøbt til Leninakan efter den afdøde Sovjetiske leder Vladimir Lenin. Byen blev ramt af et jordskæld i år 1926, hvor mange af dens betydningsfulde bygninger blev ødelagt, inklusivt den Græske kirke af Saint George. Leninakan blev et stort industrielt center i den Armenske Sovjetsocialistiske Republik og blev den anden største by, lige efter hovedstaden Jerevan. Byen led store skader under det Armenske jordskælv i 1988, som ødelagde mange dele af landet. Jordskælvet forekom langs en kendt forkastning med en længde af 60 kilometer (37 mi). Skælvet løb langs Kaukasus bjergkæden og bøjede af mod nordnordøst. Bruce Bolt, en seismolog og professor i jord- og planetarisk videnskab ved University of California, Berkeley, gik langs kanten af brudlinjen i 1992 og opdagede, at den lodrette forskydning målte 1 m det meste af vejen med nåede op på 1,6 m i den sydvestlige del.

Jordskælvet havde en katastrofal virkning på byen, idet mange bygninger stadig ikke er blevet sig selv igen. Fra 2014 af, i følge nogle nyheds hjemmeside, har imellem 4.000 til 5.000 af Gjumris borgere forblevet hjemløse, selvom der ikke er givet nogle officielle tal fra byens myndigheder.

Gjumris Rådhus ved Vartanants Torvet

På daværende tidspunkt for Sovjetunionens opløsning blev byen omdøbt til Kumayri mellem årene 1990 frem til 1992 da byen endelig blev omdøbt til Gjumri. Den 102. Russiske Militær Base finder sted i byen.

Gjumri blev priset kulturhovedstaden i 2013 af Fællesskabet af Uafhængige Stater. Store begivenheder fandtes sted i byen den 30. Juni 2013.

Den 12. Januar 2015, myrdede soldaten fra den 102. Russiske Base, Valery Permyakov, syv medlemmer af en Armensk familie i Gjumri.

Den 25. Juni 2016, holdte Paven Frans en højmesse ved Gjumris Vartanants Torv. Catholicos af Alle Armeniere Garegin II var også med til ceremonien.

Geografi og klimaet

Gjumri med Aragats Bjerget i bagrunden

Gjumri er 126 kilometer (78 miles) nord for hovedstaden Jerevan ved den centrale del af Shirak højslettene. Den har en omtrentlig højde på 1,550 meter over havets overflade, med et højdepunktet the high altitude line being 1,500 meter (4 feet 11,1 inchs). The Akhurian River passes through the western suburbs. The Shirak plateau is surrounded with the Pambak Mountains from the east and Aragats volcanic range from the south. The city of Gyumri is 196 kilometer (122 miles) away from the Black Sea. The surrounding lands near the city are rich in tufa, basalt and clay.^{[kilde mangler]}

Gyumri has a humid continental climate (Köppen Dfb), characterized by freezing and snowy winters where the minimum temperature in extreme spells can plummet to −41 °C eller −41,8 °F. On the other hand, summer in Gyumri is relatively hot with temperatures reaching up to 38 °C eller 100,4 °F. The annual precipitation averages 486 millimeter eller 19,13 inchs.

Vejr for Gyumri, 1.523 meter (5.000 ft) asl (1981–2010 normals)
	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Højest målte °C	10,4	13,9	21,2	32,4	32,9	33,5	38	38,2	35,8	30,3	22,9	14	38,2
Gennemsnitlig maks °C	−2,7	−1,5	4,6	14	17,9	22,8	27,1	26,7	24	15,7	7,2	−0,2	13
Gennemsnitlig °C	−8,2	−6,8	−0,8	7,4	11,4	15,9	20,1	19,4	15,8	8,7	2	−4,8	6,7
Gennemsnitlig min °C	−13,6	−12	−6,2	0,8	5	8,9	12,9	12,1	7,5	1,6	−3,2	−9,3	0,4
Lavest målte °C	−41	−35	−30,1	−16	−7,6	−3,6	1,4	−1,1	−4,1	−14,6	−23,8	−31,2	−41
Gennemsnitlig nedbør mm	19,5	31,8	24	46,3	78,3	63,4	47,2	32,9	21,1	42,2	32,5	20,2	459,4
Gns. dage med nedbør (≥ 1 mm)	5,5	5,5	5,8	8,7	13,5	10,6	6,6	6,4	3,6	6,3	6,6	5,1	84,2
Kilde 1: Météo climat stats Météo Climat
Kilde 2: Climatebase.ru

Befolkningsgrupper

Befolkningen

Kirken af den Hellige Frelser der bliver rekonstrueret efter jordskælvet i 1988.

Ærkeengelen Sankt Mikael Russisk kirke

Gjumris befolkning har lidt efter lidt vokset siden 1840 efter den fik stillingen som by. Et stor fald i Gjumris befolkning var på grund af det katastrofale jordskælv i 1988. Gjumris borgere har et særligt udseende og stil, og en grænseløs stolthed for deres by. Gjumri dialektet er en variant af Karin dialektet, som er tæt forbundet med Vestisk-Armensk.

Tabel af Gjumris befolkning og etniske grupper gennem hele dens historie:

Årstal	Befolkning	Armeniere (%)	Russere (%)	Andre (%)
1829	~600
1830	4,000
1850	15,000
1873	20,000
1897	30,616	21,771 (71.1%)	5,157 (16.8%)	3,688 (12%): 1,090 Kaukasiske muslimer, 415 Jøder, 316 Litauere, 266 Grækere, 127 Georgiere
1914	51,300
1923	58,600
1926	42,313	37,520 (88.7%)	3,634 (8.6%)	1, 159 (2.7%):
1939	67,729	62,159 (91.8%)	4,249 (6.3%)	1,321 (1.9%)
1959	108,446	100,960 (93.1%)	5,630 (5.2%)	1,856 (1.7%)
1970	164,966
1984	222,000
1989	122,587
2001	150,917
2011	121,976
2018	114,500

↑a Kaldt "Tatarer" før 1918

Religion

Russiske kirke af Severskys 18. Dragoon Regiment

Sankt Gregor Kirken

Sankt Arsenije Russisk kirke

Sank Jakob af Nisibis Kirken

Katedralen af de Hellige Martyrer

Flertallet af Gjumris befolkning hører til den Armenske Apostolske Kirke. Katedralen af den Hellige Moder af Gud af Gjumri -også kendt som Katedralen af de Syv Sår af den Hellige moder af Gud -er sædet for bispedømmet Shirak af den Armenske Apostolske Kirke.

Den Armenske Katolske Kirke er en minoritet i Armenien og er under jurisdiktion af Ordinariatet af Armenien, Georgien, Rusland og Øst Europa, med basis i Gjumri. Der er omkring 16.000 Armenske Katolikkere i Shirak Provinsen. Sædet for Ordinariatet for Armenien, Georgien, Rusland og Øst Europa for den Armenske Katolske Kirke er Katedralen af de Hellige Martyrer i Gjumri.

Tilstedeværelsen af et lille Russisk Ortodoks fælleskab sammen med den Russiske Militær Bases personale er markeret med Martyeren Sankt Alexandra's Kirke (inden i den Russiske base), Kirken af Ærkeengelen Mikael og Kirken af Sankt Arsenije.

Dog, så er mange historiske kirker i Gjumri enten i ruiner eller ødelagte, inklusivt:

• Dprevank Klosteret og Basilikken Kirken af det gamle Kumayri (Dprevank Monastery and the Basilic Church) som der får helt tilbage til det 7. århundrede: den var den første kirke nogensinde til at blive bygget i det gamle Kumayri. Dog, så blev det helt smadret i 1852 da de Russiske militær kaser blev konstruerede.
• Græsk Ortodoks Kirke - Sankt George (Saint George Greek Orthodox Church), lukkede op i år 1850. Den blev helt ødelagt i årene fra 1933 til 1934.
• Armensk Katolsk Kirke - Hellige Moder af Gud (Holy Mother of God Armenian Catholic Church), bygget mellem årene 1849 til 1854. Selvom den stadig står, blev kirken lavet om til en privat bolig under Sovjetisk tid.
• Russisk Kirke af Severskys 18. Dragoon Regiment (Russian church of the Seversky 18th Dragoon Regiment), bygget i 1856. Den blev indviet i år 1901 og ødelagt i Sovjetisk dage.
• Russiske kirke af det Kaukasiske 7. Riffel Regiment (Russian church of the Caucasian 7th Rifle Regiment), bygget i 1850'erne. Den blev fuldstændig ødelagt under Sovjetiske tid.
• Russisk kirke af det Kaukasiske 7. Riffel Regiment (Russian church of the Caucasian 8th Rifle Regiment), bygget i 1850'erne. Den blev fuldstændig ødelagt under Sovjetiske tid.
• Russisk kirke af Bakus 154. Infanteri Regiment (Russian church of the Baku 154th Infantry Regiment), bygget i 1850'erne. Den blev fuldstændig ødelagt under Sovjetiske tid.

Fra 2017 af, blev Gjumri et hjem for de følgende kirker:

• Martyren Sankt Alexandras Kirke inden for komplekset af den Russiske militær base, bygget i år 1837 til 1842. Den blev helt renoveret og åbnet op den 8. Maj, 2008.
• Kirken af den Hellige Frelser eller Surp Amenaprkich, konstrueret mellem 1859 til 1873: designet til at ligne Katedralen af Ani. Kirken blev ramt hårdt af Spitak jordskælvet, 1988 og bliver i øjeblikket genopbygget.
• Surp Nshan eller Hellig Tegn Kirken, Åbnede i år 1870.
• Lysbringeren Sankt Gregor Kirken, bygget mellem år 1875 og 1880.
• Russisk Ortodoks Kirke - Ærkeengelen Sankt Mikael, kendt som Plplan Zham (Det flimrende kapel) af de lokale, byggen imellem år 1875 til 1880.
• Katedralen af den Hellige Moder af Gud også kendt som De Syv Sår af den Hellige Moder af Gud, konstrueret imellem år 1873 og 1884. Den er i øjeblikket sædet for Bispedømmet Shirak of the Armenian Apostolic Church.
• Russisk Ortodoks Kirke - Sankt Arsenije, byggen i 1870'erne og åbnede i år 1910. Den er kendt som Kirken af Kazachi Post af de lokale.
• Sankt Hripsime Kapelet, åbnede i år 1992.
• Sankt Jakob af Nisibis Kirken eller Surp Hakob Mtsbinetsi Kirken, åbnede i år 2005.
• Surp Sarkis Kapellet, bygget i år 2008 og åbnede i år 2011.
• Surp Minas Kapellet, åbnede i år 2013.
• Katedralen af de Hellige Martyrer af de Katolske Armeniere, åbnede i år 2015.

Culture

Museums and art

Aslamazyan Sisters House-Museum

Hovhannes Shiraz House-Museum

Gyumri is home to many prominent museums of Armenia, including the House-Museums of sculptor Sergey Merkurov, poets Avetik Isahakyan and Hovhannes Shiraz, and actor Mher Mkrtchyan. The Aslamazyan Sisters Gallery, built in the 1880s, is home to more than 700 drawings, paintings and other works of the Aslamazyan sisters who were the Soviet-era artists. The Dzitoghtsyan Museum of Social Life and National Architecture of Gyumri is an old mansion, housing collections related to both history and the everyday-life of Gyumri, as well as paintings and other works of art.

Throughout centuries, Kumayri-Gyumri was labelled as the "city of crafts and arts", being famous for its schools, theaters and gusans.

"October" cinema hall

In 1865, an amateur theatre group in Gyumri performed H. Karinyan's "Shushanik". In 1912, Gyumri was home to the first opera show ever staged in Armenia, when composer Armen Tigranian presented Anoush to the public in Alexandropol. In 1923, the first Armenian opera theatre was opened in Gyumri (where the first ballet performance in Armenia took place in 1924), while the Vardan Ajemian State Drama Theatre was founded in 1928. Prominent directors Ruben Simonov and Vardan Ajemian, actors Mher Mkrtchyan, Azat Sherents and Varduhi Varderesyan worked in theatre. The theatre's new building was opened in 1972. The artistic director is Nikolay Tsaturyan. Gyumri is known for its 19th-century architecture and urban constructions.

The first printing house of Gyumri was founded in 1876 by G. Sanoyan and operated until 1918. It published literary works (including Avetik Isahakyan's first book), calendars, textbooks. Another printing house, Ayg (founded 1892), published historical books and the first periodical of Gyumri, Akhuryan.

Gyumri is home to the Gyumri Biennial, organized by the artist Azat Sargsyan and the Gyumri Centre of Contemporary Art (GCCA). Gyumri was officially declared Commonwealth of Independent States cultural capital in 2013.

Music

A statue of two gusans in Gyumri, depicting Sheram and Jivani

The city of Gyumri has a great contribution in Armenian folk music. Throughout the 19th century, Alexandrapol was considered the centre of folk and traditional Armenian music. The musical culture of Alexandrapol has greatly influenced the art of Jivani, who is considered the founder of modern Armenian folk music during the 19th century. Another 19th-century ashik Sheram who was born in Alexandropol, is one of the earliest gusans of traditional Armenian music in the modern history of Armenia. He is one of the most celebrated Armenian composers of folk music.

The mystic philosopher of Alexandropol George Gurdjieff has produced many influential works of music during the 20th century.

Different genres of music became popular in the city during the 2nd half of the 20th century. Rock, folk rock and ethnic rock are widely popular through the local famous rock band Bambir, active since 1978.

In 1986, the Gyumri State Orchestra of Folk Instruments was founded, followed by the Gyumri State Symphonic Orchestra founded in 1993. In 1997, the KOHAR Symphony Orchestra and Choir was founded in Gyumri through the efforts of the Lebanese-Armenian philanthropist Harout Khatchadourian. Soon after, KOHAR became one of the most celebrated choirs in Armenia as well as throughout the Armenian diaspora.

Influenced by Gurdjieff, the Armenian musician Levon Eskenian founded The Gurdjieff Ensemble in 2008. The award-winning ensemble gathers many of Armenia's leading practitioners of traditional music, performing on duduk, sring, kamancha, oud, kanōn, santur, tar, saz, daf, dhol, and tombak.

The Renaissance international music festival of Gyumri is held annually since 2009.

In 2011 WhoCares, a supergroup formed by Ian Gillan and Tony Iommi with the participation of a great number of rock artists, raised money to build the "Octet" music school in Gyumri (opened two years later).

Monuments

Kirk Kerkorian (formerly Alexandrovsky) Street of Kumayri district

Rustaveli Street the Kumayri historic district

• Kumayri historic district: is the old part of Gyumri with its unique architecture. It has more than a thousand buildings dating back to the 18th and 19th centuries. The district is one of few places in the Republic of Armenia, and the world, with authentic urban Armenian architecture. Almost all the structures of the Kumayri district have survived the two major earthquakes in 1926 and 1988 respectively. The historic district of Kumayri occupies the central and western part of modern-day Gyumri.
• Sev Berd or the Black Fortress (armensk: Սև բերդ; russisk: Чёрная Кре́пость, Chornaya Krepost): is an abandoned Russian imperial fortress in Gyumri built between 1834 and 1847, located 8 kilometer (5,0 mi) east of the closed border with Turkey. It was erected in response to the Russo-Turkish War of 1828–1829. Currently, it is a national cultural heritage monument of Armenia, used as an art and cultural centre
• The monumental statue of Mother Armenia erected in 1975.
• Vartanants Square is the central town square of Gyumri.
• Independence Square.
• Charles Aznavour Square.
• Garegin Nzhdeh Square.
• Gyumri Central Park, founded during the 1920s on the site of the old cemetery of the city.
• Statue of Avetik Isahakyan (Gyumri)

The restoration process of the damaged buildings of Gyumri has been spearheaded by Earthwatch to preserve the city's unique architecture.

In spite of suffering severe damages during the disastrous earthquake in December 1988, Gyumri is still preserving its own architectural characteristics.

Local customs

Rentable horse-drawn carriage at the centre of Gyumri

The residents are Gyumri are widely known as conservative people. Traditions and local customs are widely preserved by the local citizens. It is very common among Armenians to refer to the dignity of Gyumri (armensk: Գյումրվա թասիբ Gyumrva tasib).

Gyumri is considered to be the "laughter and humor capital" of Armenia. The jokes and anecdotes of famous local humorists like Jgher Khachik and Poloz Mukuch are widely known by the local citizens. Many works have been published to narrate about the legacy and heritage of the humor in Gyumri.

The city celebrates the "Gyumri Day" annually on the first Sunday of October. It is marked with many cultural and entertainment activities.

Media

Gyumri has 4 regional TV stations:

• Tsayg TV, operating since 1991.
• Shirak Public TV, operating since 1992.
• Gala TV, operating since 2005.
• Shant, operating since 1994.

"Shrjapat" weekly is the local newspaper of Gyumri.

Transportation

Air transportation

Shirak Airport

Gyumri is served by the international Shirak Airport, about 5 kilometer (3,1 miles) to the southeast of the city centre. It was inaugurated in 1961 and is the second largest airport in Armenia. At the beginning of 2006, the government of Armenia felt the importance of having a second international airport, when adverse weather conditions meant that many flights had to be diverted from Yerevan's Zvartnots International Airport into Gyumri's Shirak Airport. New air traffic control equipment allowed airport workers to identify planes in a 400-kilometer (250-mile) radius.

Following moderate use in 2005 and 2006 during which annual passenger traffic was at about 46,000 and several hundred aircraft movements took place each year, the airport's activity quickly declined again to the point where in 2016 passenger traffic amounted to only 12,421 and a mere 54 aircraft movements took place. However, in the beginning of 2017, as part of new efforts to develop Gyumri and its tourism industry, the government focused on revitalizing the airport. Multiple new airlines began operating flights to the airport, including Taron Avia, a new Armenian airline based in Gyumri. In order attract more customers, the Ministry of Nature Protection made meteorological services free for all airlines flying to Gyumri, lowering ticket costs. The Gyumri Technology Center also participated in helping revitalize the airport by adding interior design details to improve the airport's look.

Railway

Gyumri Railway Station

The railway junction of Gyumri is the oldest and the largest one in Armenia. It was formed in 1897 and the first railway link to Alexandropol that connected the city with Tiflis was completed in 1899. The rail line was then extended from Alexandropol to Yerevan (in 1902), Kars (in 1902), Jolfa (in 1906), and Tabriz. As a result, Alexandropol became an important rail hub.

Skabelon:As of, the Gyumri Railway Station operates regular trips to Yerevan and Batumi. The South Caucasus Railway CJSC, is the current operator of the railway sector in Armenia.

Public vans and taxis

Public transport is dominated by the private sector in Gyumri. Public transit is mainly served by public vans, locally-known as marshrutka. Most of the marshrutkas Russian-made GAZelle vans with 13 seats that operate with certain routes and stops. As of 2017, the one-way trip fee is AMD 100 (around US$0.21). Passengers need to pay the money directly to the driver when getting out of the vehicle, with no established ticketing system.

The central station of the city serves as bus terminal for inter-city transport, serving outbound routes towards other major cities and towns in Armenia, as well as cities in Georgia. The M-7 Motorway passes across the Shirak Province from east to west, connecting the city of Gyumri with the rest of Armenia.

Armenia is among the top 10 safest countries where one can wander around and go home alone safely at night. Taxis are available in the city at any time of the day or night.

Economy

The old brewery in Gyumri opened in 1898

During the pre-Soviet era, Alexandropol was considered the third-largest trade and cultural centre in Transcaucasia after Tiflis and Baku (Yerevan would not rise to prominence until being proclaimed as the capital of independent Armenia in 1918 and Armenian SSR in 1920). At the end of the 19th century, the population of Alexandropol had grown to 32,100 inhabitants, with a majority of Armenians.

Poloz Mukuch Beerhouse at Jivani Street

The economy of Gyumri is mainly based on industry and construction. However, tourism and banking services are also among the developed sectors in the city.

The industrial sector in the provincial centre Gyumri includes the production of building materials (tufa and basalt), hosiery and textile manufacturing, food processing and dairy products, alcoholic drinks, electronic machines, etc. The largest industrial plant in Gyumri is the Gyumri-Beer Brewery opened in 1972. The factory produces a variety of lager beer under the brands Gyumri, Ararat and Aleksandrapol. The city is also home to the "Factory of Bending Machinses" opened in 1912, the "Arshaluys" hosiery manufacturing enterprise established in 1926, the "Karhat" machine tools plant opened in 1959, the "Chap Chemical LLC" since 1999, the "Armtex Group" clothing factory since 2000, and the "Lentex" hosiery manufacturing plant is operating since 2001. Other industrial firms of the city include the "Aleqpol" factory for dairy products, the "Anusharan" confectionery plant, and the "Gold Plast" plant for building materials.

The nearby village of Akhuryan is home to the "Lusastgh-Sugar" factory (opened in 2010), the largest sugar producers in the Southern Caucasus region.

Education

Progress Gyumri University at the Independence Square

Gyumri Technology Center

Gyumri has a large number of educational institutions, following the capital Yerevan in the number of educational institutions. It is considered the cultural and educational centre of northern Armenia.

As of 2017, Gyumri is home to the following higher educational centers:

• Shirak State University named after Mikael Nalbandian, opened in 1934 and is currently home to 7 faculties.
• Gyumri campus of the National Polytechnic University of Armenia, operating since 1959 with 2 faculties:
  • Faculty of Technologies and sectoral economics,
  • Faculty of Natural sciences and communication systems.
• Gyumri campus of Komitas State Conservatory of Yerevan, operating since 1988.
• Progress Gyumri University, opened in 1990.
• Shirakatsy campus of Haybusak University of Yerevan, operating since 1991.
• Imastaser Anania Shirakatsi University, opened in 1992.
• Gyumri campus of Armenian State University of Economics, operating since 1997.
• Gyumri campus of Yerevan State Academy of Fine Arts, operating since 1997.
• Gyumri campus of Yerevan State Institute of Theatre and Cinematography, operating since 1997.

In 2014, the Gyumri Technology Center was opened in the city, in an attempt to turn Gyumri into a regional and international center of information and high technologies.

The Gyumri branch of Tumo Center for Creative Technologies was opened in May 2015, following a fundraising initiative by Shant TV. It will move to the old theatre building of Gyumri upon the completion of the reconstruction process, expected in June 2019.

Skabelon:As of, the city is home to 47 public education schools, 23 pre-school kindergartens, as well as 7 special schools for music.

Sport

Football

Gyumri City Stadium

Gyumri is home to the Armenian football club FC Shirak. They play their home games at the Gyumri City Stadium, the oldest football stadium in Armenia dating back to 1924. Shirak are one of the most popular football teams in Armenia, having won the championship of the Armenian Premier League four times, with the most recent one in the 2012–13 season. Shirak have also won the Armenian Independence Cup once. The native of Gyumri and former Shirak player Artur Petrosyan was the all-time leading scorer for the Armenia national football team until his record was surpassed by Henrikh Mkhitaryan in 2013.

Aragats FC was the second football club that represented the city. However, the club was dissolved in 2002 due to financial difficulties.

Gyumri Football Academy

The Gyumri Football Academy of the Football Federation of Armenia was opened on 13 September 2014. It is home to four natural-grass and two artificial turf regular-sized football training pitches.

Futsal

Futsal is also very popular in Gyumri. Being one of the most successful Futsal teams in Armenia, FC Gyumri played at the Armenian Futsal Premier League. Starting from 2017–18 season, FC Gyumri became known as Shirak Futsal, representing the futsal branch of FC Shirak. The newly founded Sh.S.U. Futsal -representing the Shirak State University- will also participate in the domestic league competition. The futsal teams of Gyumri regularly play their home games at the Armen Sargsyan Sports Hall, located in the Ani district at the northwest of the city.

Olympic individual sports

Gyumri has made a major contribution to the sporting life of Armenia. Many Olympic and world champion wrestlers, weightlifters and boxers are from Gyumri. The city is notable for its worldwide champions in individual sports, such as Robert Emmiyan in long jump, Yurik Vardanyan and Nazik Avdalyan in weightlifting and Artur Aleksanyan in Greco-Roman wrestling.

Many special sport schools are serving the young generation of Gyumri such as the Robert Emmiyan school of athletics, Levon Ishtoyan football school, Tigran Petrosian school of chess, Ludvig Mnatsakanyan school of winter sports, Artur Aleksanyan school of wrestling, Yurik Vardanyan school of weightlifting, Aleksan Haobyan school of tennis and table tennis, as well as other special schools for boxing, artistic gymnastics, sambo-judo, fencing, and chess. The city is also home to the Gyumri Swimming Complex. The National Federation of Black Belts of Aikido (NFBBA) is based in Gyumri since its establishment in 2012.

The Gyumri State Sports College of Olympic Reserve and Gyumri School of Sport Masters are among the prominent sport schools in Armenia that produced many champions in several individual sports.

Twin towns – sister cities

Map of Gyumri

Se også: List of twin towns and sister cities in Armenia.

Gyumri is twinned with:

• Alexandria, United States (1990)
• Ashfield, England, United Kingdom (1998)
• Białystok, Poland (2013)
• Créteil, France (2009)
• Domodedovo, Russia (2014)
• Glendale, United States (2015)
• Halle, Germany (2020)
• Mozdok, Russia (2011)
• Nardò, Italy (2013)
• Osasco, Brazil (2006)
• Petah Tikva, Israel (2019)
• Pitești, Romania (2012)
• Plovdiv, Bulgaria (2004)
• Xi'an, China (2013)

Notable people

Se også: Category:People from Gyumri.

• Artur Aleksanyan, wrestling Olympic , european and world champion
• Mourad Amirkhanian, opera singer (bass-baritone)
• Mkrtich Armen, Armenian novelist
• Mariam Aslamazian, Soviet-Armenian painter
• Khachatur Avetisyan, Armenian composer
• Nazik Avdalyan, weightlifting world champion
• Olga Chekhova, Russian actress
• Robert Emmiyan, European long jump record holder
• Bagrat Galstanyan, Armenian theologian and cleric
• Alik Gunashian, popular singer
• George Gurdjieff, mystic and philosopher
• Tigran Hamasyan, jazz pianist and composer
• Avetik Isahakyan, Armenian poet
• Mnatsakan Iskandaryan, wrestling Olympic champion (1992)
• Levon Ishtoyan, footballer, Soviet champion with FC Ararat (1973)
• Levon Julfalakyan, wrestling Olympic champion (1988)
• Araksya Karapetyan, Armenian-American TV anchor
• Emil Kazaz, Armenian-American sculptor
• Karekin Khajag, journalist, victim of the Genocide
• Edmond Keosayan, film director
• Hayk Kotanjian, Armenian military diplomat
• Shushanik Kurghinian, Armenian influential writer
• Vazgen Manukyan, former Prime Minister of Armenia
• Flora Martirosian, Armenian folk songs performer
• Sergey Merkurov, Soviet sculptor
• Israel Militosyan, weightlifting Olympic champion (1992)
• Ashot Mkhitaryan, weightlifting trainer
• Levon Mkrtchyan, film director
• Mher Mkrtchyan, renowned actor
• Artavazd Peleshyan, film director
• Artur Petrosyan, footballer, manager of the Armenian team
• Samvel Sevada, painter and poet
• Sheram, gusan, poet and composer
• Hovhannes Shiraz, Armenian poet
• Nariné Simonian French-Armenian musical director
• Karen Smbatyan, Armenian painter
• Svetlana Svetlichnaya, actress
• Armen Tigranian, opera composer
• Nikoghayos Tigranian, composer and ethnomusicologist
• Gennady Timchenko, Russian businessman
• Seda Tutkhalyan, Russian gymnast
• Valmar, Armenian painter
• Yurik Vardanian, weightlifting Olympic champion (1980)
• Boris Vladimirov, Soviet Army officer
• Mkhitar Manukyan, world wrestling champion
• Meline Daluzyan, european weightlifting champion
• Tigran Vardan Martirosyan, european weightlifting champion
• Nazik Avdalyan, european and world weightlifting champion
• Arsen Julfalakyan, european and world wrestling champion
• Tigran Gevorg Martirosyan, world weightlifting champion

See also

• Aleksandropolsky Uyezd
• Sev Berd
• Russian 102nd Military Base
• List of Honorary Citizens of Gyumri

Skabelon:Portal bar

References

notes

references

External links

Wikivoyage har rejseinformationer relateret til: [Lexzo3/sandkasse].

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lexzo3/sandkasse

• Official municipality website
• Surp Amenaprkich cathedral in Gyumri

Denne side vil blive placeret i følgende kategorier, hvis den bliver flyttet til artikel-navnerummet.

Kategorier:

• Gyumri
• Populated places in Shirak Province
• Populated places established in the 8th century BC
• Cities destroyed by earthquakes