Carl Nicolai Starcke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Nicolai Starcke
Medlem af Folketinget
valgt i Faaborgkredsen
Embedsperiode
20. maj 1913 – 22. april 1918
Foregående Rasmus Christiansen
Efterfulgt af Frederik Sporon-Fiedler (Svendborg Amtskreds)
Personlige detaljer
Født 29. marts 1858
København, Danmark
Død 7. marts 1926 (67 år)
Frederiksberg, Danmark
Gravsted Holmens Kirkegård
Politisk parti Venstre
Retsforbundet
Børn Henrik Starcke,
Viggo Starcke Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Vestre Borgerdydskole
Beskæftigelse Sociolog, lærer, lærebogsforfatter, filosof, politiker Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Carl Nicolai Starcke (født 29. marts 1858 i København, død 7. marts 1926 sammesteds) var en dansk filosof, sociolog og skolemand, fader til Viggo Starcke.

Starcke tog i 1881 magisterkonferens i filosofi, to år efter doktorgraden (disputats om Feuerbach). I sin filosofi har han navnlig undersøgt de socialt bestemte sider af menneskelivet: Etikkens teoretiske Grundlag (1889), Samvittighedslivet, I—III (1894-97), Personlighedens Moral (1912), Pædagogik (1914).

Navnkundigt blev Starckes sociologiske hovedværk: Die primitive Familie (1888, også på engelsk og fransk), hvori han vender sig mod de alt for vidtgående slutninger, man havde draget af forskellige primitive folks slægtskabsbetegnelser, og viser, at disse ikke altid kan tages som udtryk for familie-, men snarere for retsforhold.

Andre arbejder er: Skepticismen siden Reformationen (1890), Typer af den filosofiske Tænknings Historie (1918), Videnskaben og Kulturudviklingen i det 19. Aarhundrede (1919), Baruch de Spinoza (1921) og en lang rækle socialpolitiske skrifter samt lærebøger. I slutningen af 1890'erne udviklede Starcke sine skoletanker om en ny skole i forskellige skrifter og foredrag. Dette førte i 1899 til oprettelse af den første ny skole i Danmark, Det danske Selskabs Skole, med Starcke som skoleforstander indtil 1911, hvor det besluttedes at lukke skolen. Fra 1916 var Starcke professor i filosofi ved Københavns Universitet.

Ved siden heraf drev Starcke en omfattende politisk virksomhed: 1913-1918| som folketingsmand (Venstre, valgt i Faaborgkredsen), 1913-1916 som formand for Henry George-foreningen. Det herfra udskilte Retsforbundet og dets organ Det frie Blad ofrede Starcke siden 1920 en stor del af sine kræfter (1924 partiets rigsdagskandidat i Svendborgkredsen).

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]