Jægerkorpset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Jægerkorpset
Aktiv 1. november 1961 (1784)
Land Danmark Danmark
Værn Hæren
Type Specialoperationsstyrke (SOS)
Rolle Kontraterrorisme
Arktisk krigsførelse
Gidselredning
High-value target
Kampopgaver
Overvågning
Personbeskyttelse
Search and rescue (SAR)
Combat Search & Rescue (CSAR)
Rekognoscering
Myndighedsniveau III
Overordnet myndighed Specialoperationskommandoen (SOKOM)
Størrelse 150 ansatte
Del af Forsvaret
Garnison/HQ Flyvestation Aalborg
Kaldenavn(e) JGK, Jægerne, Eliten
Farver Grøn og sort. Bordeaux baret.
Slag og krige Den kolde krig
UNPROFOR
Krigen i Bosnien-Hercegovina
Kosovokrigen
Krigen i Afghanistan
Task Force K-Bar
Operation Panther's Claw
Irakkrigen
Dekorationer Streamer PUC Army.PNG
Presidential Unit Citation (USA)
Battle honours Task Force K-Bar
Hjemmeside forsvaret.dk
Ledere
Nuværende leder Kåre Jakobsen

Jægerkorpset (JGK) er Hærens specialoperationsstyrke (SOS), der har til opgave med kort varsel at blive indsat i operationer, hvor konventionelle styrker ikke kan anvendes, i såvel nationalt som internationalt regi.

I 1960'erne, hvor Den kolde krig var på sit højeste, og hvor Berlinmuren blev opført i 1961, besluttede man i Danmark at oprette en specialenhed, som først og fremmest kunne være indhentningsorgan under en eventuel grå periode op til en mulig konflikt mellem Warszawapagten og NATO. Det var baggrunden for, at det nuværende Jægerkorps så dagens lys den 1. november 1961.[1]

Korpsets opgaver er informationsindhentning, kontraterrorisme, aktiv indsats, forbindelsesvirksomhed, humanitær bistand og katastrofehjælp. Dertil kommer militær støtte, også til alliance- og koalitionspartnere, samt uddannelse af militære og paramilitære enheder. De danske jægersoldater indgår i det danske antiterrorberedskab. Jægersoldaterne har bl.a. været i aktion i Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Afghanistan og Irak.[2]

Jægerkorpset har garnisonFlyvestation Aalborg og hører direkte under Specialoperationskommandoen (SOKOM) med oberstløjtnant Kåre Jakobsen som chef. I dag er korpset arbejdsplads for 150 ansatte på Flyvestation Aalborg.

Den 2. januar 2013 døde den første danske jægersoldat i en international operation. Den 39-årige oversergent René Brink Jakobsen omkom efter at være blevet ramt af en eksplosion under en operation i den uroplagede Helmand-provins i Afghanistan.[3]

Korpsets latinske motto, Plus esse, quam simultatur, betyder på dansk Mere at være, end at synes, hvilket referer til, at Jægerkorpset både som enhed og som individuelle soldater sjældent praler med og taler offentligt om deres bedrifter og evner samt generelt meget sjældent giver offentligheden indblik i deres dagligdag. Jo mindre, der vides om dem, desto mere effektive er de.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forud for Jægerkorpsets oprettelse i 1961 sendte Hæren nogle officerer til udlandet i 1960 for at samle erfaringer fra tilsvarende udenlandske specialstyrker. Officererne gennemgik kurser ved de amerikanske Army Rangers og britiske Special Air Service (SAS). Betegnelsen jægerkorps blev overtaget fra en få år tidligere nedlagt bataljon.

En af de første jægere (med jægernummer 2) var den senere forsvarschef Jørgen Lyng. Han var med til at danne jægerkorpset sammen med oberstløjtnant Poul Kjeld Larsen (jægernummer 1) samt at planlægge uddannelsen af det første hold jægere. Jørgen Lyng var i en periode også chef for Jægerkorpset.

I starten af 1990’erne fik offentligheden for første gang et lille indblik i arbejdet og træningen i Jægerkorpset igennem den dokumentariske tv-serie Eliten. Her fulgte man aspiranternes vej til udnævnelsen som jægerelever, lige fra den indledende optagelsesprøve til de hårde og udmattende afsluttende prøver.

Anti-terrorstyrken[redigér | redigér wikikode]

Jægerkorpset fik siden deres anti-terror-afdeling. Det var, efter at hele verden i 1980 havde oplevet Englands anti-terrorstyrke Special Air Service (SAS) i aktion. Terrorister havde besat Irans ambassade i London, men blev uskadeliggjort, da 30-35 SAS-soldater i en koordineret aktion stormede bygningen, dræbte alle gidseltagere på nær én. Gidseltagerne nåede at dræbe et gidsel og såre to alvorligt. Resten blev reddet ud. Opgaven omkring anti-terror stod bl.a. B.S. Christiansen for. Jægerkorpsets træning havde hidtil ikke værret rettet mod anti-terror-indsatser.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Jægersoldaterne gennemgår en faldskærmsuddannelse og får kampsvømmeruddannelse hos Frømandskorpset . Dertil kommer en lang række kurser hos andre specialstyrker og på skoler i og uden for NATO.[kilde mangler] Uddannelserne omfatter udvidet sanitetstjeneste, radiotjeneste, sprængningstjeneste, materielkendskab, taktisk skydeuddannelse, infiltrations- og exfiltrationsmetoder og ekstra faldskærmsuddannelse med frit fald (HAHO og HALO), samt specialisering inden for et særligt område.

Jægerkorpset afvikler en række kurser for forsvarets øvrige personel, blandt andet: Faldskærmskursus, patruljekursus, jægeraspirantkursus og Protection Team-kurser/uddannelse for SSRs frivillige.

Opgaver[redigér | redigér wikikode]

Jægersoldaternes primære opgave er rekognoscering og efterretning/informationsindhentelse. Med andre ord er de trænet i at være øjne og ører for danske og internationale styrker bag fjendens linjer. Jægerne kan indgå i egentlig kamp og jagt på højtstående medlemmer i fjendtlige grupper (Taliban, al-Qaeda eller andre). Imidlertid er styrken ikke så stor, hvorfor det normalt for kostbart at bruge jægersoldater i større kampe eller jagtoperationer, medmindre der opereres inden for ovenstående områder (rekognoscering og informationsindhentning).

I stedet lægges vægten af aktive kamphandlinger på såkaldte nålestiksoperationer, hvor sårbarheder hos taktiske mål udnyttes, eksempelvis angreb på fjendens infrastruktur. Jægerkorpset blev brugt som rekognosceringsenhed, ét år forud for, at Danmark valgte at indgå i Irakkrigen.[forklar yderligere] Desuden har de været indsat i Mali.[4] Jægerkorpset er som tidligere nævnt også en del af det danske antiterrorberedskab.

En jægerpatrulje består af otte mand: En patruljefører, næstkommanderende, spejder, sanitetsmand og sprængningsekspert. Herudover tre personer, der kan supplere de fem øvrige i tilfælde, fx hvis der opstår en kampsituation.[kilde mangler]

Bevæbning[redigér | redigér wikikode]

Jægersoldaterne bruger bl.a. følgende våben:

Type Kaliber Fabrikat Model dansk betegnelse
Pistol 9 mm Glock Ges.m.b.h Glock 26 Glock 26
Pistol 9 mm Heckler & Koch USP H&K USP
Pistol 9 mm SIG SIG P210 Neuhausen M/49
Pistol 9 mm, .38 Super,
.40 S&W, .45ACP
STI Tactical 5.0 STI Tactical
Maskinpistol 9 mm Heckler & Koch MP5 MP5
Maskinpistol 5,56 mm Heckler & Koch G53 MP85
Gevær 5,56 mm Colt Canada C8 CQB C8 CQB
Gevær 5,56 mm Colt Canada C8 SFW C8 SFW
Let Støttevåben 5,56 mm Colt Canada LSV M/04 LSV M/04
Maskingevær 5,56 mm Heckler & Koch 23 E MG85
Skarpskytteriffel 7,62 mm Heckler & Koch MSG 90 MSG 90
Maskingevær 7,62 mm Rheinmetall MG3 LMG M/62
Maskingevær 7,62 mm Heckler & Koch 21 E H&K 21 E
Finskytteriffel 8,6 mm Sako TRG Sako TRG-42

Kendte jægersoldater[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jægerkorpsets Historie
  2. ^ PETER ERNSTVED RASMUSSEN (6. november 2011). Det frustrerede jægerkorps. Jyllands-Posten. 
  3. ^ "Dansk jægersoldat dræbt i Afghanistan". KRIGEREN. 2013-01-03. Hentet 2017-01-16. 
  4. ^ Ritzaus Bureau (2016-09-22). "Danske jægersoldater døjer med varme og regn i Mali". KRIGEREN. Hentet 2017-01-16. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.