Brunstad Kristne Menighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Den Kristne Menighed)
Gå til: navigation, søg
Merge-split-transwiki default.svg Flytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til Brunstad Kristne Menighed. Klik her for at se flytteforslaget.
Johan Oscar Smith

Brunstad Kristne Menighed, også kaldet Smiths venner, er et religiøst samfund, som opstod tidligt i 1900-tallet i Vestfold, Norge. I dag har samfundet medlemmer over hele verden. Som internationalt navn har man i senere tid benyttet Brunstad Christian Church, forkortet BCC. Menigheden tror på sejr over al bevidst synd, de satser på børn og unge, og så har de deres egen TV-kanal og bibelskole i Norge.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Menigheden lejer sig ind på Oslofjord Convention Center til stævner. Stedet ligger ved Melsomvik i Stokke i Vestfold. Hytterne på området har plads til 6000 overnatningsgæster, og mødesalen har 6800 pladser.

Nøglepersoner[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggere var Johan Oscar Smith (1871–1943), som var underofficer i Marinen, og broderen Aksel Smith (1880–1919) som var tandlæge. Johan Oscar Smith var født i Fredrikstad, men boede senere i Horten. En anden vigtig person var Elias Aslaksen (1888–1976), som også havde sin baggrund i Marinen.

Menigheden var indledningsvis en vennekreds, som samlede sig omkring de karismatiske brødre. Smith tjenestegjorde i en årrække i Kystforsvaret, noget som gav ham mulighed for at finde folk som havde interesse for hans budskab langs hele kysten, fra Oslofjorden til Mehamn i Østfinnmark. Forsamlingen voksede meget langsomt og omkring 1950, var der kun omkring 1.000 medlemmer i Norge og Danmark.
Menigheden fik sit uofficielle navn efter grundlæggeren: Smiths Venner, og Johan O. Smith var aktiv i evangeliseringen. Menigheden var ikke registreret som selvstændig enhed.

Efter Johan Oscar Smiths død i 1943 blev forsamlingen ledet af Elias Aslaksen. Efter ham var det Smiths søn Aksel J. Smith og J. O. Smiths svigersøn Sigurd Bratlie (1905–1995), som havde ledelsen. I løbet af denne tid fik forsamlingen international udbredelse. I løbet af 90’erne blev mere og mere ansvar overdraget til Johan O. Smiths sønnesøn, Kåre Johan Smith (født 1944), som nu leder forsamlingen. Under hans ledelse har forsamlingen flyttet sig fra en del skikke og regler, som traditionelt har været betegnende for kristne grupperinger gennem det 20. århundrede. Det betyder, at der i dag er tale om en mere sund og liberal livsstil i foreningen.
Under den nye ledelse har forsamlingen også lagt vægt på omfattende ejendomsudvikling. De enkelte lokalmenigheders ejendomme blev samlet under en "paraply". På denne måde blev menigheden anerkendt som landsomfattende og kunne nyde godt af ordningen med skattefradrag for frivillige organisationer. Der er bygget mange nye lokaler i hele verden de sidste 20 år. Videre har forsamlingens hovedsæde, Brunstad stevnested i Stokke, gennemgået omfattende udvidelser i begyndelsen af årtusindet.

Brunstad Kristne Menighed var forholdsvis anonym i medierne, helt til dens leder Sigurd Bratlie blev fængslet i Bagdad i 1978. Både det norske udenrigsministerium og Kong Olav engagerede sig stærkt i hans løsladelse; dette medførte en del omtale i pressen. Udenrigsminister Knut Frydenlund besøgte også Brunstad flere gange sammen med sin daværende sekretær Thorvald Stoltenberg. Der kom senere fokus på bevægelsen i medierne under vækkelsen i begyndelsen af 1990'erne.

Bevægelsen har mellem 20.000 og 25.000 medlemmer fordelt på over 55 lande. To tredjedele af disse er børn og unge, og derfor satses der stærkt på at tilrettelægge gode faciliteter og aktiviteter for disse.

Udvikling af Brunstad Kristne Menighed i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har der været medlemmer siden 1924. Den første forbindelse opstod, da en dansk sygeplejerske arbejdede i Norge, hvor hun kom i kontakt med bevægelsen. Hjemme igen kom hun i forbindelse med det yngre ægtepar Ejner og Margrethe Kristensen (Ejner Kristensen 1892-1965), der i de følgende årtier forestod den lille kreds af "venner". Da Sigurd Bratlie i 1930 flyttede til København, kom han, på det skrædderværksted hvor han arbejdede, i forbindelse med Georg Riis Pedersen. Georg Riis Pedersen kom til tro, og han overtog senere lederskabet efter Ejner Kristensen. Riis Pedersen blev en central person i menigheden i København og af stor betydning for dens lokale udvikling; han døde i 2002, 90 år gammel.

Også i Jylland, i Fredericia, Esbjerg, Holstebro, Haderslev og Aalborg opstod der menigheder. I dag er aktiviteterne dog samlet i ét større menighedscenter ved byen Feldborg nær Holstebro (ca. 300 medlemmer). I København har vennerne menighedscenter på Tårnfalkevej i Hvidovre (ca. 600 medlemmer). Vennerne i København har indtil 3. januar 2011 ejet en ejendom på Fyrvej, nær Stevns Klint. Denne er solgt til Stevns Kommune.

Teologi[redigér | redigér wikikode]

Grundsyn[redigér | redigér wikikode]

Troen på at det er muligt at besejre synden spiller en vigtig rolle i menighedens gudsdyrkelse. Altså sejr over bevidst synd. De forkynder, at Jesus blev fristet, men at han ikke gjorde synd, og at det er muligt ved tro på ham at følge hans eksempel (fodspor). Den er grundlagt på Hebræerbrevet kap 2,17 og kap 4,15. Jesu fødsel og liv, hans fristelser og sejre samt hans korsfæstelse og opstandelse står centralt i menighedens lære.

Dele af Smiths Venners grundsyn falder sammen med traditionel konservativ kristen teologi. Bibelen anses som Guds Ord i fuld forstand, en ufejlbarlig bog, som i sin helhed er inspireret (indblæst) af Gud.
Udover Bibelen bruges en del bøger og skrifter som er skrevet af medlemmer, og eksempler på disse kan findes på www.aktivkristendom.dk. Den mest centrale egenpublikation er Smiths Breve, en samling af breve som grundlægger Johan O. Smith skrev til sin bror, til Elias Aslaksen og andre brødre og søstre, samt Skjulte Skatter som er et månedlig abonnementsblad udgivet på eget forlag.

Menigheden opfatter Satan og hans dæmoner som engle som gjorde oprør mod Gud. Fordi Adam syndede, blev han og hans efterkommere ufuldkomne. Gennem at efterfølge Jesus og udføre læren om helliggørelse kan man vinde fuldkommenheden tilbage helt eller delvist, afhængig af hvor langt man kommer på denne vej i sin levetid.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: