Spring til indhold

Kancelli

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Det Danske Kancelli)

Kancelli (latin cancelli: "gitter, skranke, regeringskontor", jf. Fremmedordbogen) betegner dels et middelalderligt skrivekontor med ansvar for udstedelse af officielle dokumenter,[1] dels, i ældre dansk sprogbrug, et regeringskontor og frem til ministerialreformen 1848 en almindelig samlebetegnelse for statsadministrationen. Kancelliet lededes af en kansler, og titlen blev i flere lande båret af ledende ministre og er fortsat betegnelsen for regeringsoverhovedet i det moderne Tyskland, Østrig og Schweiz.

Kancelliets historie i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Kancelliernes oprindelse fortaber sig i middelalderen, men et dansk kancelli omtales første gang ca. 1150. I 1239 gav pave Gregor 9. (ca. 1170–1241) kong Valdemar Sejr tilladelse til at benytte en kannik fra hver katedralkirke til rigets tarv i kancelliet. Fra 1300-tallets anden halvdel var den øverste leder biskoppen i Roskilde, og i 1400-tallet overtog kongens kansler ledelsen. Frem til enevældens indførelse 1660 fungerede Kancelliet som den administrative enhed, der ekspederede kongelige ordrer og breve. Der fandtes samtidig et rentekammer, hvis sager dog måtte gennem Kancelliet.[2]

Fra midten af 1400-tallet deltes kancelliet i en dansk og en tysk afdeling; den tyske tog sig af sager vedrørende hertugdømmerne, mens administrationssproget i danske sager samtidig skiftede fra latin til dansk. I 1500-tallet etableredes et særskilt tysk kancelli til korrespondance på tysk og latin og fik dermed både hertugdømmesager og udenrigske anliggender. Det egentlige Tyske Kancelli oprettedes dog først i 1523 af Frederik 1.[2]

Christoffer 3. af Bayern (1416–1448) synes at være den første konge, der mere systematisk har forsøgt at opbygge en statsadministration, bl.a. gennem registrering af ind- og udgående breve i en postliste. Men først fra 1513 førtes kopibøger (registre/registranter) over udgående korrespondance, først kun for de "åbne breve" (forordninger, bevillinger, bestallinger m.m.), som indledtes "Vi etc. gøre alle vitterligt".[3] "Lukkede breve" (missiver) til enkeltpersoner, med befalinger, instrukser, stævninger m.v., indledtes "Vor Gunst tilforn" og blev først kopieret i de såkaldte tegnelser fra 1535.[4] Fra 1535 foreligger således en fortløbende række kopier i kopibøger benævnt Registre og Tegnelser, også kaldet Kancelliets Brevbøger.[2]

Indtil 1571 førtes én række registre og én række tegnelser, ordnet efter landskaber: sjællandske; skånske (herunder hallandske og blekingske); fynske og smålandske (herunder lolland-falsterske); jyske; samt norske (herunder islandske, færøske og grønlandske) registre. Fra 1572 samledes registrene i protokolrækker, og tegnelserne ordnedes tilsvarende, så der fremkom fem rækker registre og fem rækker tegnelser.[5] Breve for hele riget indførtes i de sjællandske registre og tegnelser; disse er udgivet af Rigsarkivet i serien "Kancelliets Brevbøger".

Indtil 1660 modtog og opbevarede Kancelliet desuden bl.a. mønstringsruller og rostjenestetakseringer, mønstringsruller over borgerskabet i købstæderne, jordebøger fra lensmænd, sognepræsters designationer over gårde, bol og tjenesteydere (1651 og 1657–58) samt mandtal over Københavns og Christianshavns indbyggere 1659–60.[5]

Efter statsforandringen 1660–61 omlagdes centralforvaltningen til kollegiestyre: Danske Kancelli og Tyske Kancelli adskiltes helt,[5] Rentekammeret blev selvstændigt (1660–1679 benævnt Skatkammerkollegiet),[5] og Krigskollegiet samt Admiralitetskollegiet oprettedes til hærens og flådens anliggender.[6] Hertil kom Statskollegiet for sager af almindelig betydning; det nedlagdes 1676.[7] Planer om et Konsistorialkollegium for kirke- og undervisningssager blev ikke realiseret, og disse sager kom derfor, sammen med justitssager, til at udgøre Danske Kancellis hovedarbejde. Begge kancellier fik 1670 instrukser om at fungere som kollegier. Under J.F. Struensees reformperiode 1770–72 opdeles kancellierne i departementer, men efterfølgende vendte man tilbage til den ældre ordning. Omkring 1800 opdeles de igen i mindre departementer efter sagsområder.[2]

Danske Kancelli

[redigér | rediger kildetekst]

Danske Kancelli var frem til Grundlovens forberedelse i 1848 det eneste regeringskontor for kongeriget og ekspederede alle statssager. Under Danske Kancelli var en særlig afdeling Rentekammeret, som stod for statens finanser.[3] Sager vedrørende Hertugdømmerne ekspederedes af det Slesvig-Holstenske Kancelli eller Tyske Kancelli.[3] Kancelliet blev ledet af en kansler og var fra middelalderen det kontor, hvorfra fyrstens breve og forordninger udgik, og hvor de indkomne skrivelser besvaredes.[3]

Gennem tiden blev en række nye institutioner udskilt fra kancelliet:

- Missionskollegiet og direktionen for Vajsenhuset i 1714,
- General-Kirkeinspektionskollegiet i 1737,
- Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler i 1805.[8]

I forbindelse med administrationsreformen i 1848 blev Danske Kancelli ophævet ved kongelig resolution af 24. marts 1848 og opdelt i statsministeriet, indenrigsministeriet, justitsministeriet og ecclesiastikministeriet. Rentekammerets funktioner overgik til finansministeriet. Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik VII. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki.

Tyske Kancelli

[redigér | rediger kildetekst]

Tyske Kancelli oprettedes i 1523 og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk.[9] Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de dele af riget, der ikke hørte under kronen, nemlig hertugdømmerne. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i 1770 i et særligt departement.[9]

I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i 1806 skiftede kancelliet navn til Slesvig-Holstenske Kancelli, efter Lauenborgs indlemmelse i det danske monarki i 1816 til Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli[9] (ved traktat mellem Prøjsen, Sverige og Danmark af 4. juni 1815). Ved systemskiftet 1849 blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra 1851/52 varetaget af ministerierne for Slesvig hhv. Holsten og Lauenborg. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender.[9] Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet.

Diplomati

[redigér | rediger kildetekst]

Inden for diplomatiet betegner Kancelli en ambassades eller et konsulats kontorlokaler, medens residensen er ambassadørens tjenestebolig.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Coredon, Christopher (2007). A Dictionary of Medieval Terms & Phrases (genoptrykt udgave). Woodbridge: D. S. Brewer. s. 66. ISBN 978-1-84384-138-8.
  2. 1 2 3 4 Skou, Kaare R. (2007). "Kancelli". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 382. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
  3. 1 2 3 4 Fabritius og Hatt, s. 136
  4. ↑ Fabritius og Hatt, s. 136f
  5. 1 2 3 4 Fabritius og Hatt, s. 137
  6. ↑ Fabritius og Hatt, s. 137f
  7. ↑ Fabritius og Hatt, s. 138
  8. ↑ Fabritius og Hatt, s. 141
  9. 1 2 3 4 Fabritius og Hatt, s. 144

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Albert Fabritius og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning, 3. udgave; J. H. Schultz Forlag, København 1982 (ISBN 87-569-0112-7)
  • Paul G. Ørberg: "Kancelli og brevbøger" (Fortid og Nutid, bind XXIV (1971), s. 520-528)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kancelli&oldid=12236547"