Missionskollegiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Missionskollegiet (Collégium de cúrsu Evangelii promovendo) blev oprettet af Frederik 4. ved reskript af 10. december 1714 for at udbrede evangeliet blandt hedningerne (det vil sige de ikke-kristne) og tillige virke for en vækkelse inden for statskirken.[1]

Missionsvæsenet havde hidtil hørt under Danske Kancelli, der fortsat beholdt visse sager herom. Missionssagernes antal havde været ringe i kancelliet, og oprettelsen af kollegiet betyder, at man nu tillagde denne side af den kirkelige politik forøget vægt.[1]

Missionskollegiets første formand blev geheimeråd Johan Georg Holstein, dets sekretær Chr. Wendt, som var page-hovmester hos kongens broder, Prins Carl. Begge disse mænd var udprægede pietister. Missionskollegiets vigtigste opgave var at øve tilsyn med den 1705 begyndte Trankebar-mission. I 1715 udgav kollegiet en "Kort Efterretning om nærværende Anstalt i Danmark, til Hedningenes Omvendelse" for dermed at slå til lyd for missionen. Fra antipietistisk side fremkom der flere modskrifter mod Trankebar-missionen, men en forordning af 28. januar 1718 bød, at alle skrifter mod Missionskollegiet skulle konfiskeres.[1] I 1716 begyndte Missionskollegiet at udgive billige bibler, de såkaldte "Missionsbibler" (senere Vajsenhusbibler). Missionskollegiet støttede også Thomas von Westen i hans bestræbelser for "den nedfaldne Christendoms Oprettelse" i Norge, særlig blandt lapperne i Finmarken, lige som det senere fik tilsyn med den af Hans Egede i 1721 begyndte missionsvirksomhed i Grønland.[1]

Den vestindiske mission hørte under Generalkirkeinspektionskollegiet men efter dettes ophævelse i 1791 overgik tilsynet til Missionskollegiet, der imidlertid allerede i 1797 måtte afgive det til det Vestindisk-guineiske rente- og generaltoldkammer og Danske Kancelli.[1]

I slutningen af det 18. århundrede sygnede missionsinteressen hen under indflydelse af Oplysningstidens tankegang. I Grønland blev missionærernes antal mindsket. Missionen i Lapland blev henlagt under kancelliet i stedet for under Missionskollegiet i 1802.[1] I Trankebar gik missionen ligeledes stærkt tilbage og bestod væsentlig kun som en skoleanstalt. Da Trankebar blev solgt til England i 1845, blev missionen og dens bygninger overdraget til det tyske missionsselskab i Leipzig.[1] Missionskollegiet havde der efter kun ledelsen af missionen i Grønland. Imidlertid var "Det Danske Missions-Selskab" blevet oprettet i 1821, men det embedsmyndige Missionskollegium var ikke gunstigt stemt over for det ikke-autoriserede, frie missionsselskab og forbød endog præsterne i Grønland at brevveksle med selskabet - et forbud, som dog senere blev taget tilbage. I 1860 blev Missionskollegiet ophævet, og ledelsen af missionen i Grønland blev lagt ind under Kultusministeriet.[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]