Diskussion:Crowdfunded ejendomsinvestering

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Crowdfunded ejendomsinvestering

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Artiklen er oprindeligt indstillet til sletning af Bruger:Madglad som en del af en massesletning af tre artikler, se nærmere Wikipedia:Sletningsforslag/Massesletning_af_reklamerende_artikler_fra_Investmenttools,_herunder_Brickshare.

Jeg har oprettet et separat sletningforslag. --Pugilist (diskussion) 20. jan 2019, 21:21 (CET)

  • Slet - Som påpeget af Madglad er artiklen alene oprettet for at understøtte promovering af artiklen om Brickshare. Det giver mindre mening at have artikler om investering i forskellige typer af investering (ejendomsinvestering, råvareinvestering, obligationsinvestering, devivatinvestering, futuresinvestering etc.) og endnu mindre om forskellige typer crowdfunding. Derudover er artiklens indhold noget vrøvl og indholdet peger over mod det reklamerende (for tiltag som Brickshare). Der er selvflgelig ikke tilsvarende artikler på andre Wikier. --Pugilist (diskussion) 20. jan 2019, 21:21 (CET)
  • Sammenskriv / Slet - Jf. WP:KA, mener jeg ikke at vi har nået det detaljeringsniveau. Artiklen kan sammenskrives med Crowdfunding.--Kjeldjoh (diskussion) 21. jan 2019, 07:32 (CET)
@Kjeldjoh: - Hvilket indhold i artiklen bør sammenskrives ? Indholdet er noget vås. --Pugilist (diskussion) 21. jan 2019, 08:16 (CET)
Crowdfunded ejendomsinvestering kan ændres til et Redirect til Crowdfunding, og i artiklen Crowdfunding kan der tilføjes en sætning om at det også kan bruges til investering i ejendomme. Der er ikke meget indhold i artiklen, men jeg tænker at det er bedre at det er en omdirigering, end at siden blot slettes.--Kjeldjoh (diskussion) 21. jan 2019, 09:26 (CET)
  • Slet Der er jo tale om falsk markedsføring. Som jeg kan læse det,(ikke i promoveringsartiklen, men andetsteds på internettet) er det ikke "crowdfounding", men et selskab, der sælger anparter/aktier i de ejendomsejende selskaber. Risikoen ligger hos sidstnævnte, mens moderselskabet tjener penge på administrationen. Det har intet med "crowdfounding" at gøre, men er ganske almindelig forretning, hvor den kloge narrer den mindre kloge. Følg enwiki og dewiki og slet promovering og reklame, og det helst inden, der skal spildes tid her på Wikipedia:Sletningsforslag. --Madglad (diskussion) 21. jan 2019, 09:01 (CET)
Jeg tager ikke stilling til om det virksomheden Brickshare er crowdfunding eller ej. Men kombinationen af crowdfunding og investering i ejendomme er en mulighed vi fint kan beskrive. Jeg tænker at det bedst hører til i artiklen crowdfunding.--Kjeldjoh (diskussion) 21. jan 2019, 09:26 (CET)
Artiklen er noget vås. Der er tale om en virksomhed, der bruger et buzzword i sin markedsføring. Crowdfunding og ejendomsinvestering hører ikke sammen, og med mindre, der kan findes nogle eksempler på, at ejendomsinvestering sker i form af crowdfunding (jeg tvivler; de to koncepter hører ikke sammen), så er der ingen grund til at have en omdirigering, blot fordi en bruger oprindeligt har villet reklamere for sin virksomhed. Jeg er normalt afslappet over for omdirigeringer, men de skal give mening. --Pugilist (diskussion) 21. jan 2019, 12:43 (CET)
Det er rigtignok en gang buzzwords, men det er ikke noget Brickshare har opfundet. Her er et par link: investopedia.com, thebalancesmb.com, usnews.com og therealestatecrowdfundingreview.com. --Kjeldjoh (diskussion) 21. jan 2019, 12:58 (CET)
Enig med Pugilist.
Det er fuldstændigt ligegyldigt hvilket af firmaerne, der har fundet på udtrykket, og hvem der har plagieret. Hvis man kan finde seriøse kilder (universitetsforskning og.lign.), der behandler emnet, så skriv da endeligt noget. Hvis man vil skrive {{førstehåndsforskning}} baseret på marketingsmateriale, så gør det et andet sted end på Wikipedia. Men lad dog være med at dåne af benovelse, hver gang en marketingsmand opfinder et nyt begreb.
En opfordring til administratorerne: Slet dog den slags "artikler" med det samme, så wikipedianerne kan bruge deres tid på at forbedre Wikipedia. Diskussion af indlysende sletningsforslag er spild af tid.
En opfording til medwikipedianerne: Hvis du vil skrive nye artikler til Wikipedia, skriv om et emne, der interesser dig. Bliv evt. inspireret af Wikipedia:Efterspurgte artikler og af de "røde links", du ser rundt omkring. I stedet for at lade prioriteringen af hvilke artikler Wikipedia skal have, være dikteret af hvad der er i diverse firmaers interesse.
--Madglad (diskussion) 21. jan 2019, 13:24 (CET)
Jeg er delvis enig. Hvis du vil have flere "seriøse kilder" på at crowdfunded ejendomsinvestering er noget der foregår, så se på disse artikler.--Kjeldjoh (diskussion) 21. jan 2019, 13:41 (CET)
Enhver kan jo tampe et emne ind på Google. Jeg gider ikke at gennemlæse artikler om et emne, der ikke interesser mig for at vurdere om de har en tilpas lødighed. Er det et emne, der specifikt interesser dig, Kjeldjoh? Er det begreb, der beskrives i artiklerne, det samme produkt som sælges af Brickshare og lignende firmaer, altså anparter/aktier i et ejendomsejende selskab? --Madglad (diskussion) 21. jan 2019, 13:54 (CET)
  • Slet - oprettet ud fra reklamehensyn, og uden nogen klar notabilitet. Jeg vil ikke have noget egentligt problem med, at titlen overlever som en omdirigering, men ser omvendt heller ikke det store behov for det. --Økonom (diskussion) 21. jan 2019, 19:24 (CET)
  • Slet - Så afgjort et stykke reklame, der skal fjernes. Toxophilus (diskussion) 23. jan 2019, 15:05 (CET)
Konklusion:
Enighed om, at den konkrete artikel ikke skal overleve. Spørgsmålet er blot, om der skal være en redirect tilbage. En sådan redirect kan på på crowdfunding eller på ejendomsinvestering. Det forekommer imidlertid at være noget underligt noget, og jeg har derfor konkluderet, at slette artiklen. Ønskes en redirect, kan vi tage det op igen. --Pugilist (diskussion) 1. feb 2019, 15:19 (CET)