Domkirken i Aachen

Domkirken i Aachen er et vartegn for byen Aachen, og den blev indrettet som kapel for Karl den Stores hovedby ved de varme kilder. Den store ottekantede kuppelbygning blev fuldført omkring år 800, og den var i ca. 400 år den største, selvbærende kuppel nord for Alperne. Karl den Stores berømte marmortrone, som 30 tyske konger kronedes på fra 936 til 1531, står endnu i ottekantens overetage.

Den monumentale kortilbygning anses for et mesterværk i gotisk bygningskunst. Den stod færdig i 1414, hvor de 27 m høje vinduers 1000 m² glasareal gav bygningen tilnavnet "Glashuset i Aachen". I centrum står det gyldne Karlsskrin (1215), som indeholder Karl den Stores knogler, og bag alteret findes det berømte Mariaskrin (1239), der rummer Aachens fire store helligdomme. De er blevet vist frem for pilgrimme fra hele verden hvert 7. år siden 1349

De mange kapeller, som blev tilføjet, stammer hovedsageligt fra højgotikken.

Domkirkens skatkammer rummer den meste betydningsfulde kirkeskat nord for Alperne. Ud over Lotharkorset (1000) og den forgyldte sølvbuste af Karl (1349) ser man også den marmorsarkofag, som Karl antagelig blev bisat i ved sin død i 814.

Domkirken og kirkeskatten blev i 1978 optaget som det første tyske kulturmonument på UNESCO's liste over verdensarv i Europa.