Jul

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Juledag)
Gå til: navigation, søg
Jesus, Jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer.
Juletræet stammer fra Tyskland fra 1810'erne. Stjernen i toppen, lys og engle symboliserr julenat i Betlehem. I Danmark ses, at juletræet bliver pyntet med nationale symboler, fx flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symbolierer at julen er hjerternes fest.[1]
Julenissen stammer fra romatikken, men har rødder i troen på et overnaturligt væsen, fx en vætte.[1]

Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.[2] Datoen er traditionelt fastsat til den 25. december[3], som er en helligdag. Julehøjtiden er til dels sammenfaldende med tidligere tiders traditioner, f.eks. fejringen af midvinter.

I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december). Liturgisk er juledag (den 25. december) højtid, hvilket vil sige, at fejringen begynder med 1. vesper den 24. december sidst på eftermiddagen og fortsætter selve juledag. Juletiden (i folkelig forstand) omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen er advent, som er en stille forberedelsestid, som starter fire søndage før jul. Liturgisk er juletiden fra den 24. om aftenen til Helligtrekongersdag d. 6. januar (epifani) eller til Herrens dåb.

Den katolske kirke i Danmark og resten af verden fejrer Jesu fødsel den 25. december.[4] Liturgisk begynder dagen den 24. om aftenen (1. vesper) og fejres med midnatsmesser[5] og højmesse juledag.[6] I visse ortodokse kirker og den koptiske kirke fejres julen 6. januar.

Fra de tidligste skriftlige vidnesbyrd er det at holde jul beskrevet som at "Drikke Jul" og stammer tilbage fra vikingerne, altså før Danmark blev kristent. Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad og alkohol. Som et led i indførslen af kristendommen i Norden, lod den kirken hedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overbeviste dem om at drikke for jesusbarnet i stedet for Odin og Thor. [7][8][9]

Kirkeårets
liturgiske farver
  Advent
  Jul
  Stefan
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  Fasten
  Mar. Beb.
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påske
  Store bededag
  Kr. Him.
  Pinse
  Trinitatis
  Trinitatis-tiden
  Allehelgen

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet jul stammer fra det hedenske jól. I det førkristne Skandinavien fejredes midvinteren med store mængder sul, øl og mjød[kilde mangler]. Festerne hed jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk). Ordet kommer sandsynligvis fra indoeuropæisk: årets drejning; ved midvinter ser vi frem til at lyset vender tilbage[kilde mangler]. Juhla er måske afledt af det latinske joculus, der betyder fest. Et andet bud er, at det skulle stamme fra ordet hjul: i nordisk oldtid var der tradition for til højtider at trille et brændende hjul ned ad en bakke som en slags solsymbol (Nazisterne genoptog traditionen). Den forklaring er generelt forkastet. [10]

Historie[redigér | redigér wikikode]

I et religionshistorisk perspektiv fremgår det ikke af de hellige skrifter, at kristne skal fejre julen og dermed deres guddoms fødselsdag.[11]

Den romerske kejser Aurelian reintroducerede fejringen af guddommen Sol Invictus i år 274, således at fejringen kom til foregå hvert år den 25. december.[12] Fejringen af guddommen Sol Invictus blev inspiration for de kristne, hvor de i 300-tallet e.Kr. begyndte at fejre deres guddoms fødselsdag, Jesu fødselsdag, den 25. december.[13]

Da kristendommen udbreder sig nordpå til det nordlige Europa, lægges festen hvor vinterens kulmination i forvejen blev fejret.[14] Nogle forskere mener, at dette foregik i januar, mens andre forskere mener, at dette var den 25. december, omkring solhvev.[14]

I Danmark fejrer den evangelisk-lutherske kirke juleaften, den 24. december, mens den katolske kirke i Danmark fejrer Jesu fødsel den 25. december. Internationalt fejres Jesu fødselsdag den 25. december.[15][4]

Symbolik[redigér | redigér wikikode]

Juletræ[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Juletræ

Juletræet har sin oprindelse i Tyskland, hvor de første lokale historier om juletræer dukker op i løbet af 1500-tallet fra byer som Bern, Freiburg og Strasbourg.[16]

Juletræspynt[redigér | redigér wikikode]

Juletræspyntet er traditionelt juletræsstjernen i toppen af juletræet, lys og engle symboliserer julenat i Betlehem. I Danmark ses, at juletræet bliver pyntet med nationale symboler, fx flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symbolierer at julen er hjerternes fest.[1]

Julemanden[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Julemanden

Julemanden har sin oprindelse i en kristen helgen, Sankt Nicolaus.[1]

Julenissen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Julenisse

Julenissen stammer fra romantikken, men har rødder i troen på et overnaturligt væsen, fx en vætte.[1]

Bibelcitater[redigér | redigér wikikode]

Den kristne jul er fejringen af Jesu fødsel. I forbindelse med Jesu fødsel fremgår det af Biblen at formålet med, at Gud sendte Jesu var, citat: "[...] derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den Enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham".[17]

Juletraditioner[redigér | redigér wikikode]

Der er mange juletraditioner, der er forskellige fra land til land, fra region til region samt fra familie til familie, samt fra tid til tid.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Udvalgte traditioner er f.eks. krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortælling om julemanden og julekort til venner og familie med ønsker om "glædelig jul og godt nytår".

De traditionelle julefarver er grangrøn (stedsegrønt), snehvid og blodrød[kilde mangler].

Julemåneden[redigér | redigér wikikode]

Julegaver under juletræet

December kaldes også julemåneden med eksempler på følgende traditioner:

Lillejuleaften[redigér | redigér wikikode]

I Danmark falder lillejuleaften den 23. december, aftenen før juleaften den 24. december.

Udvalgte eksempler på traditioner:

Juleaftensdag[redigér | redigér wikikode]

Juleaftensdag den 24. december i Danmark er ikke en officiel helligdag, men kan være en fridag.

Dagen kan f.eks. gå med at forberede juleaften, hvor aktiviteter kan være:

Juleaften[redigér | redigér wikikode]

I Danmark kan juleaftenen den 24. december holdes med følgende traditioner:

Juledag[redigér | redigér wikikode]

Familien Brøndum samles om bordet på juledag 1900 (Michael Ancher / Skagens Kunstmuseum).[19]
Verdenskort med lande, hvor juledag IKKE er en officiel helligdag er markeret med brun farve.

I Danmark kaldes Jesu fødsel den 25. december for juledag inden for den evangelisk-lutherske kirke, den katolske kirke og andre kristne kirkesamfund.

Anden juledag[redigér | redigér wikikode]

I Danmark kaldes den 26. december anden juledag (Sankt Stefans dag), hvor der ofte holdes julefrokost. Denne dag er en officiel helligdag i Danmark og få andre lande.

Tredje juledag[redigér | redigér wikikode]

Tredje juledag er ikke længere en helligdag.

Juletræsfest[redigér | redigér wikikode]

Juletræsfester afholdes i dagene op til jul eller i ugen mellem jul og nytår på mange arbejdspladser, i forsamlingshuse, lokal- og idrætsforeninger mv. Faste indslag er besøg af julemanden, uddeling af godteposer, dans om juletræet, diverse sanglege.

Internationalt[redigér | redigér wikikode]

Storbritannien[redigér | redigér wikikode]

I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne pakkes ud julemorgen (juledags morgen).

Frankrig[redigér | redigér wikikode]

I Frankrig er julemiddagen meget egnsbestemt: de fleste får laks og østers, hvorimod de i Paris er gået tilbage til marineret andebryst. Mange sværger til paté med gåselever foie gras. Julemiddagen spises efter midnatsmessen.[kilde mangler]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Finn Stefansson (2009) Symbolleksikon. Side 220. ISBN 978-87-02-06002-7
  2. ^ jul | Gyldendal - Den Store Danske
  3. ^ "Juledag". folkekirken.dk. 2015. Hentet 2015-03-20. 
  4. ^ a b [https://web.archive.org/web/20131015033556/http://www.katolsk.dk/1381/ Den katolske kirke i Danmark - kirkeåret. Hentet den 26. december 2014.
  5. ^ catholic365.com: Pope St Telesphorus Citat: "...Telesphorus is said to have begun the tradition of midnight Mass at Christmas, which is not likely because the first celebration is not mentioned until Clement of Alexandria in about 200..."
  6. ^ aquinasandmore.com: The Tradition of Midnight Mass Citat: "...The celebration of Epiphany on January 6 had previously been the major Christmas-like celebration, but once December 25 became the widely agreed-upon date of Christmas the celebrations moved to that date as well..."
  7. ^ Julen er en hedensk drukfest, videnskab.dk Hentet 05-12-2016
  8. ^ Jul, fra hendeske skikke til kristen højtid, Religion.dk Hentet 05-12-2016
  9. ^ Jule i vikingetiden og den tidlige middelalder, danmarkshistorien.dk Hentet 05-12-2016
  10. ^ Hvorfra fik julen sit navn? – dr.dk/P1/Spørgehjørnet/Udsendelser d. 17.dec 2009
  11. ^ Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 0:50
  12. ^ Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 1:02
  13. ^ Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 1:14
  14. ^ a b Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 1:30
  15. ^ ref name=25Dec /
  16. ^ juletræets historie - Dansk Skovforening. Hentet den 19. december 2014.
  17. ^ Bibelen Online - Det Nye Testamente, Første Johannesbrev, Kapitel 4,9. Hentet den 26. december 2015.
  18. ^ Lillejuleaften er en folkelig og travl dag | Kristendom.dk
  19. ^ Skagens Museum - Michael Ancher. Hentet den 26. december 2015.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Tradition[redigér | redigér wikikode]

Julepynt/tradition[redigér | redigér wikikode]

Julemad/juleslik/juledrik[redigér | redigér wikikode]

Julemad på Frilandsmuseet

Øvrigt[redigér | redigér wikikode]