Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dronning Marie)
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Dronning Marie" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Marie (flertydig).
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
Portræt udført af Jens Juel, ca. 1790
Dronning af Danmark
Salving 31. juli 1815
Frederiksborg Slotskirke
Periode 13. marts 18083. december 1839
Forgænger Caroline Mathilde af Storbritannien
Efterfølger Caroline Amalie af Augustenborg
Ægtefælle Frederik 6. af Danmark
Børn Arveprinsesse Caroline
Prinsesse Vilhelmine Marie
Fulde navn
Marie Sophie Frederikke
Hus Huset Hessen-Kassel
Far Carl af Hessen
Mor Louise af Danmark
Født 28. oktober 1767
Hanau
Død 21. marts 1852 (84 år)
Frederiksberg Slot
Hvilested Roskilde Domkirke
Religion Lutheransk
Dronning Marie Sophie Frederikke malet af Jens Juel, ca. 1790.
Dronning Marie Sophie Frederikke malet af C.W. Eckersberg.

Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (født 28. oktober 1767 i Hanau, død 21. marts 1852Frederiksberg slot[1]) var dronning af Danmark 1808-39 og af Norge 1808-14.

Hun var datter af titulær Landgreve Carl af Hessen og Frederik 5.'s datter prinsesse Louise af Danmark. Den 31. juli 1790 blev hun gift med sin fætter den danske kronprins FrederikGottorp Slot. P. A. Heiberg skrev viser i anledning af parrets indtog i København som Indtogsvisen. Parret fik otte børn, hvoraf kun to døtre nåede voksenalder. Kongeparret fik ingen børnebørn.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Marie Sofie Frederikke var datter af landgreve Carl af Hessen og prinsesse Louise, Frederik 5.s yngste datter, født 28. oktober 1767 i Hessen. Da faderen året efter hendes fødsel udnævntes til statholder i Slesvig og Holsten, voksede hun imidlertid op på Gottorp og Louisenlund. Prinsesse Marie, der udmærkede sig ved et tiltalende ydre og et fint, vindende væsen, blev godt undervist og interesserede sig særlig for historie og dennes hjælpevidenskaber. Efter vidnesbyrd af samtidens fremragende og højtdannede mænd udmærkede Marie sig ved en åndfuld konversation, der fremsprang af en betydelig kundskabsfylde.

Prinsessen havde en levende sans for litteratur og kunst. Hun var begejstret for Klopstocks "Messiade", af hvilken hun lærte store brudstykker udenad, og forsøgte sig selv i små poesier. Fra faderen havde hun arvet tilbøjelighed til mysticisme, hvad der gav sig udslag i hendes tro på drømme.[2]

Ægteskabet[redigér | redigér wikikode]

Den 31. juli 1790 blev hun i kapellet på Gottorp Slot gift med kronprinsregenten Frederik[2], for hvem hun nærede sand kærlighed og hengivenhed. Det unge ægtepar holdt den 14. september et glimrende indtog i København og var genstand for den varmeste hyldest såvel i bunden som i ubunden stil.

I ægteskabet fødtes to prinser og seks prinsesser, men kun to af disse børn, prinsesserne Caroline og Vilhelmine, overlevede forældrene, de øvrige døde i en spæd alder. Denne store sorg her over bevirkede, at kronprinsessens religiøsitet, der havde et mystisk element, blev endnu stærkere og inderligere.

Æresporten i Frederiksværk[redigér | redigér wikikode]

Omkring år 1800 fandtes en æresport for Marie i Frederiksværk. Indskriften på den ene side var: "Velkommen hjertegode Maria" og på den anden side "kom ofte igen". Æresporten skulle være opført i forbindelse med et af hendes besøg som kronprinsesse. Baggrunden for æresporten synes desuden at have været, at general Classen havde efterladt Frederiksværk til prins Carl af Hessen (det vil sige kronprinsessens fader) på vilkår af, at han årligt skulle betale en sum på 7.000 rigsdaler til Det Classenske Fideikommis.[3]

Dronningen[redigér | redigér wikikode]

1805—09 opholdt hun sig sammen med sin ægtefælle på slottet i Kiel, og her proklameredes hun altså ved Frederik 6.s tronbestigelse den 13. marts 1808 som dronning af Danmark og Norge[4], men betrådte som sådan først hovedstadens grund den 31. oktober 1809, modtagen med begejstring af den kongetro befolkning.[4] Dronning Marie, der i åndelig henseende var særdeles livfuld, genvandt efter den sidste barselseng ikke sin fulde legemlige kraft. Hun måtte af hensyn til sit svagelige helbred undgå enhver legemlig anstrengelse og stærkere bevægelse, hvorfor man så godt som aldrig så hende til fods. Dette gav anledning til en besynderlig myte om, at hun ved ed havde forpligtet sig til ikke at gå på dansk grund.

Leder af gehejmestatsrådet[redigér | redigér wikikode]

Efter afslutningen af Freden i Kiel 1814 indtrådte der en politisk episode i dronning Maries liv. Da Frederik VI begav sig til Wienerkongressen, overdrog han hende ved et reskript af 5. september forsædet i gehejmestatsrådet, i det hun samtidig bemyndigedes til at træffe afgørejsen i de sager, der ikke skulle tilsendes kongen. I det første statsrådsmøde, hvori hun præsiderede, oplæste hun en af hende selv på fransk affattet memoire om Danmarks politiske stilling i tidsrummet fra 1807-14. Hun søgte deri at forsvare Frederik VIs forhold til Norge og omtalte i skarpe vendinger prins Christian Frederiks optræden. Men i øvrigt gav hun prinsen flere tegn på personlig velvilje. Hun sendte således briggen "Bornholm" op til Norge for at hente ham ned til Danmark efter, at han havde frasagt sig den norske krone, og da han betrådte Sjællands grund, mødte han også fra hendes side flere tegn på, at hun personlig var velvillig stemt mod ham. Den 1. juni 1815 vendte kongen tilbage til København, og dronning Maries virksomhed som regentinde ophørte dermed. Den 31. juli samme år salvedes hun i forening med kongen i Frederiksborg Slotskirke af biskop Friederich Münter.[4]

Stille år[redigér | redigér wikikode]

Der efter oprandt et langt forholdsvis stille tidsrum i dronningens tilværelse, der kun blev afbrudt, når hun ved officielle lejligheder viste sig ved kongens side.[4] Hun syslede med genealogiske studier og udgav de værdifulde "Supplementtafeln" til Hübner’s: "Genealogiscbe Tabellen" (1822—24). Samtidig helligede hun sig godgørende foretagender og indlagde sig navnlig fortjenester af Det Søsterlige Velgørenhedsselskab, som var blevet oprettet i anledning af kongeparrets vielse i 1790 og hvis formål var at yde støtte til unge piger af uformuende forældre uddannelse i husflid, boglige kundskaber og sædelighed samt yde støtte til brudeudstyr[5], samt Det Kvindelige Velgørenhedsselskab, hvis virksomhed bestod i at yde tilskud til oprettelsen af asyler. I 1838 sendte dronning Marie Sophie Frederikke således 100 rigsdaler til provst Schønning i Randers som støtte til oprettelsen af et asyl i byen.[6] Dronningens ret tilbagetrukne tilværelse skyldtes væsentlig en svaghed i underlivet, der påbød hende den største forsigtighed i bevægelser. Hendes svagelighed bevirkede også, at hun stillede sig særdeles liberalt over for forholdet mellem hendes gemal og Fru Dannemand.[4]

Enkedronningen[redigér | redigér wikikode]

Marie Sophie Frederikkes kiste i Roskilde Domkirke. For enden af kisten står:
Dine Bønner og dine Almisser
ere stegne
op for Gud og ihukommede.[7]

Den 3. december 1839 blev dronning Marie enke, og fra det tidspunkt hengled hendes liv næsten ubemærket på Frederiksberg og i Frederik 6.s Palæ på Amalienborg.[8] Mindet om hendes afdøde ægtefælle var hende kært og helligt, og kongens forhold til Fru Dannemand ses ikke at have kastet nogen skygge ind i dronningens kærlighed til ham.

Begivenhederne i 1848, særlig deres nationale side, synes Marie, der tilhørte den gamle tids humane tænkemåde, ikke rigtig at have forstået, men hun glædede sig dog over de danske våbens sejre.[8] Enkedronningens tanker var lige til det sidste hos Frederik 6., hvis breve efter hendes udtrykkelige bestemmelse lagdes på hendes bryst.

Hun døde den 21. marts 1852 på Amalienborg.[8]

Børn[redigér | redigér wikikode]

Navn Født Død Bemærkninger
Med Frederik 6. af Danmark
Christian 22. september 1791 23. september 1791
Marie Louise 19. november 1792 12. oktober 1793
Caroline 28. oktober 1793 31. marts 1881 Gift i 1829 med Prins Ferdinand af Danmark, fra 1848 arveprins
Louise 21. august 1795 7. december 1795
Christian 1. september 1797 5. september 1797
Juliane Louise 12. februar 1802 23. februar 1802
Frederikke Marie 3. juni 1805 14. juli 1805
Vilhelmine 18. januar 1808 30. maj 1891 Gift 1. gang 1828 med prins Frederik af Danmark (den senere Frederik 7.)
Gift 2. gang 1838 med hertug Carl af Glücksborg

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Caroline Mathilde af Storbritannien Caroline Amalie af Augustenborg