Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dronning Marie)
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Dronning Marie" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Marie (flertydig).
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
Portræt udført af Jens Juel, ca. 1790
Dronning af Danmark
Periode 13. marts 18083. december 1839
Forgænger Caroline Mathilde af Storbritannien
Efterfølger Caroline Amalie af Augustenborg
Ægtefælle Frederik 6. af Danmark
Børn Arveprinsesse Caroline
Prinsesse Vilhelmine Marie
Fulde navn
Marie Sophie Frederikke
Hus Huset Hessen-Kassel
Far Carl af Hessen
Mor Louise af Danmark
Født 28. oktober 1767
Hanau
Død 21. marts 1852 (84 år)
Frederiksberg Slot
Begravet Roskilde Domkirke
Religion Lutheransk
Dronning Marie Sophie Frederikke malet af Jens Juel, ca. 1790.
Dronning Marie Sophie Frederikke malet af C.W. Eckersberg.

Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (født 28. oktober 1767 i Hanau, død 21. marts 1852Frederiksberg slot[1]) var dronning af Danmark 1808-39 og af Norge 1808-14.

Hun var datter af titulær Landgreve Carl af Hessen og Frederik 5.'s datter prinsesse Louise af Danmark. Den 31. juli 1790 blev hun gift med sin fætter den danske kronprins FrederikGottorp Slot. P. A. Heiberg skrev viser i anledning af parrets indtog i København som Indtogsvisen. Parret fik otte børn, hvoraf kun to døtre nåede voksenalder. Kongeparret fik ingen børnebørn.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Marie Sofie Frederikke var datter af landgreve Karl af Hessen og prinsesse Louise, Frederik 5.s yngste datter, født 28. oktober 1767 i Hessen. Da faderen året efter hendes fødsel udnævntes til statholder i Slesvig og Holsten, voksede hun imidlertid op på Gottorp og Louisenlund. Prinsesse Marie, der udmærkede sig ved et tiltalende ydre og et fint, vindende væsen, blev godt undervist og interesserede sig særlig for historie og dennes hjælpevidenskaber. Efter vidnesbyrd af samtidens fremragende og højtdannede mænd udmærkede Marie sig ved en åndfuld konversation, der fremsprang af en betydelig kundskabsfylde.

Ægteskabet[redigér | redigér wikikode]

Den 31. juli 1790 blev hun i kapellet på Gottorp Slot gift med kronprinsregenten Frederik, for hvem hun nærede sand kærlighed og hengivenhed. Det unge ægtepar holdt den 14. september et glimrende indtog i København og var genstand for den varmeste hyldest såvel i bunden som i ubunden stil.

I ægteskabet fødtes to prinser og seks prinsesser, men kun to af disse børn, prinsesserne Caroline og Vilhelmine, overlevede forældrene, de øvrige døde i en spæd alder. Denne store sorg her over bevirkede, at kronprinsessens religiøsitet, der havde et mystisk element, blev endnu stærkere og inderligere.

Dronningen[redigér | redigér wikikode]

1805—09 opholdt hun sig på slottet i Kiel, og her proklameredes hun altså ved Frederik 6.s tronbestigelse den 13. marts 1808 som dronning, men betrådte som sådan først hovedstadens grund den 31. oktober 1809, modtagen med begejstring af den kongetro befolkning. Dronning Marie, der i åndelig henseende var særdeles livfuld, genvandt efter den sidste barselseng ikke sin fulde legemlige kraft. Hun måtte af hensyn til sit svagelige helbred undgå enhver legemlig anstrengelse og stærkere bevægelse, hvorfor man så godt som aldrig så hende til fods. Dette gav anledning til en besynderlig myte om, at hun ved ed havde forpligtet sig til ikke at gå på dansk grund.

Under Frederik 6.’s ophold ved Wienerkongressen fra september 1814 til juni 1815 førte dronning Marie som regentinde forsædet i statsrådet og oplæste her en af hende selv affattet fransk memoire, hvori hun gav en karakteristik af Danmarks politiske stilling og udtalte sig skarpt om prins Christian’s optræden i Norge. Der efter oprandt et langt forholdsvis stille tidsrum i dronningens tilværelse. Hun syslede med genealogiske studier og udgav de værdifulde "Supplementtafeln" til Hübner’s: "Genealogiscbe Tabellen" (1822—24). Samtidig helligede hun sig godgørende foretagender og indlagde sig navnlig fortjenester af det søsterlige og det kvindelige Velgørenhedsselskab.

Enkedronningen[redigér | redigér wikikode]

Den 3. december 1839 blev dronning Marie enke, og fra det tidspunkt hengled hendes liv næsten ubemærket på Frederiksberg og i Frederik 6.s Palæ på Amalienborg. Mindet om hendes afdøde ægtefælle var hende kært og helligt, og kongens forhold til oberstinde Dannemand ses ikke at have kastet nogen skygge ind i dronningens kærlighed til ham.

Begivenhederne i 1848, særlig deres nationale side, synes Marie, der tilhørte den gamle tids humane tænkemåde, ikke rigtig at have forstået, men hun glædede sig dog over de danske våbens sejre. Enkedronningens tanker var lige til det sidste hos Frederik 6., hvis breve efter hendes udtrykkelige bestemmelse lagdes på hendes bryst.

Hun døde den 21. marts 1852 i København

Børn[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Caroline Mathilde af Storbritannien Caroline Amalie af Augustenborg