Dværgfalk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Dværgfalk ?
Falco columbarius NAUMANN.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia
Række: Chordata
Klasse: Aves
Orden: Falconiformes
Familie: Falconidae
Slægt: Falco
Art: F. columbarius
Videnskabeligt artsnavn
Falco columbarius
Linnaeus 1758
gul - yngleområdeblå - vinterkvarter  grøn - hele året    
gul - yngleområde
blå - vinterkvarter  
grøn - hele året    

Dværgfalken (Falco columbarius) er en lille rovfugl, der har en cirkumpolar udbredelse. Den lever mest af spurvefugle, der jages ved lav flugt over jorden. Fuglen træffes i Danmark især forår og efterår som gæst fra Sverige og Norge.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Dværgfalk på Færøerne

Dværgfalken er den mindste af Europas falkearter. Den er op til 30 cm lang med et vingefang på 52-69 cm. Der er forskel i både størrelse og fjerdragt mellem han og hun af dværgfalk. Hannen er den mindste og ikke meget større end en stor drossel. Den har gråblå overside i kontrast til sorte svingfjer og sort endebånd på halen. Hannens underside er rustfarvet. Hunnen kan næsten være så stor som en lille tårnfalk. Dens overside er mørkebrun og undersiden er gulbrun. Begge køn har kraftige mørkebrune længdestriber på undersiden. Ungfuglene ligner hun. De skifter til adult dragt efter omkring et år.

Den ligner i flugten en meget lille vandrefalk eller en spurvehøg, men med hurtigere vingeslag.

Forekomst og underarter[redigér | redigér wikikode]

Arten dværgfalk er opdelt i ni forskellige underarter, der er udbredt på den nordlige halvkugle, både i Eurasien og Nordamerika. Det er underarten aesalon, der træffes i Danmark. Denne underart yngler på de Britiske Øer, i det nordlige Skandinavien og videre mod øst indtil floden Jenisej i Sibirien. I Danmark træffes den især langs kysten, f.eks. langs vadehavet eller på strandenge i Østdanmark. Nominatracen columbarius findes i Nordamerika. Det er Færøernes eneste rovfugl. Her og på Island optræder underarten subaesalon, der er mørkere og lidt større end aesalon.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Dværgfalken jager mest i åbne områder, hvor den ofte sidder på en pæl eller lignende, inden den stryger afsted blot en meter over jorden, for at overraske et bytte. De fleste fugle bliver taget på selve jorden. Det drejer sig som regel om mindre spurvefugle. I nogle områder kan føden bestå af helt op til 90% engpibere, men også gnavere og større fugle som ryle og deres unger kan være bytte.

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Dværgfalkens æg
Færøsk frimærke fra 2002

Hunnerne begynder ofte at yngle for første gang i en alder af kun et år, mens hannerne er mindst 2 år gamle. Parrene holder som regel kun sammen i en enkelt sæson. Dværgfalken bygger enten sin rede direkte på jorden (almindeligt på de Britiske Øer), i træer (f.eks. i Skandinavien) eller på klippehylder (f.eks. på Færøerne), hvor den dog også kan lægge sine 3-5 æg uden nogen form for rede. Æglægningen begynder i Skandinavien som regel i slutningen af maj eller begyndelsen af juni måned. Rugetiden er omkring 30 dage, og ungerne er flyvefærdige efter ligeledes 30 dage. De er selvstændige efter yderligere omkring 30 dage.


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org
  • Benny Génsbøl, Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, 2. udgave 1987. ISBN 87-12-01741-8
  • M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]