Erwin Neutzsky-Wulff

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Erwin Neutzsky-Wulff
Født 24. november 1949Rediger på Wikidata
DanmarkRediger på Wikidata
Far Aage Neutzsky-WulffRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Science fiction-forfatter, skribent, filosof, digterRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erwin Christian Neutzsky-Wulff (født 24. november 1949) er en dansk forfatter og filosof. Hans meget omfangsrige forfatterskab handler især om esoteriske emner; kabbalah og okkultisme, men også mere moderne emner som videnskab og samfund. Flere af hans skønlitterære værker er i science fiction-genren. Han er søn af Aage Neutzsky-Wulff og bror til Vita Andersen.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Erwin Neutzsky-Wulff gik i katolsk skole i København. Som 12-13-årig begyndte han at gå til spiritistiske seancer. Han fortæller selv, at han som 16-årig blev kontaktet af en gruppe, han senere har kaldt satanisterne, og dele af hans okkulte verdensbillede blev grundlagt. Han brød senere med denne gruppe. Efter studentereksamen læste han filosofi på Københavns Universitet i tre år uden at færdiggøre grunduddannelsen.

Han har været gift fire gange. Med sin første hustru, Annette Neutzsky-Wulff, er han far til filminstruktøren Adam Neutzsky-Wulff.

Neutzsky-Wulff var redaktør på Weekend Sex i en kort periode i starten af 1970'erne. Han skrev noveller og billedtekster til bladet, samt under pseudonymet "George Mason" en pornografisk roman udgivet ukomplet som Pinefulde sexlege (Forlaget Exim, 1977).

Bedre kendt er hans bidrag til tegneseriemagasinet GRU og andre horrortegneserier fra Interpresse, som han i 1970'erne forsynede med bl.a. noveller og okkulte fagartikler.

Erwin Neutzsky-Wulff begyndte ret tidligt at læse op og har tæt kontakt til sine læsere. Det er en tradition, som Neutzsky-Wulff etablerede i 1970'erne.[1]

I begyndelsen af 1990'erne fik han kontakt til gruppen, der startede udgivelsen af tidsskriftet Faklen i 1996. I 1999 kom det til brud med Faklens redaktion, og han giftede sig med Helena og flyttede fra København til Vinstrup i Jylland. Han giftede sig med Chresteria i 2007.

I starten af 2010'erne påbegyndte Neutzsky-Wulff sit eget forlag, og fik gennem internettet øget berøringsflade med sine læsere. Han har skrevet over 500 blogindlæg på blogsiden "DenFri".[2]

Romanforfatteren[redigér | redigér wikikode]

Erwin Neutzsky-Wulff debuterede i 1971 som romanforfatter med Dialog om det 21. århundredes to vigtigste verdenssystemer. Bogen var oprindeligt tænkt som første bind i en trilogi, hvor andet bind er Tidsmaskinen, en autentisk brevveksling mellem Neutzsky-Wulff og den tidligere psykiatriske patient Fleming Fürst, hvor sidstnævnte beretter detaljeret om de tanker om virkelighedens natur, der førte ham ud over kanten. Andre værker fra denne periode har karakter af essays og digtsamlinger.

Neutzsky-Wulff skriver hovedsageligt i science fiction-genren. Enkelte af romanerne er gysere som Indsigtens Sted fra 1980. Romanerne søger at formidle Neutzsky-Wulffs okkulte verdensbillede, som blandt andet er karakteriseret ved, at overnaturlig indsigt kan opnås via bl.a. sadomasochismen. I romanen Døden (1996), der udkom samme dag som det første nummer af tidsskriftet Faklen, hvori der også er en anmeldelse af Døden, kritiserer Neutzsky-Wulff højredrejningen i samtiden ved at fremskrive den og vise, at hvis den ikke bliver stoppet, ender den i regulær fascisme.

Serien om Adam Hart, der handler om det okkulte detektivbureau Victor Janis og Adam Hart, handler snarere om satanisme. Oiufael, som slutter serien, besvarer det ældgamle "ondskabens problem": Hvis Gud er god, hvorfor eksisterer ondskaben så?

Af romaner kan nævnes Adam Harts opdagelser (1972), Gud (1975), Den 33. marts (1977), Menneske (1982), Faust (1989), Verden (1994), Rum (2001) og Hjernen. Mange af romanerne er regulære "murstensbøger", der skruer længden op på over 700 sider. Hjernen er også, med sine næsten 1000 sider, muligvis det længste stykke skønlitteratur der er skrevet i Danmark i nyere tid.[3]

Neutzsky-Wulff har herudover skrevet en lang række noveller til tidsskrifter.

Tetralogierne[redigér | redigér wikikode]

En del af romanerne er udgivet som en del af en tetralogi, ofte er de udgivet i samme årti. Der er en tetralogi af tetralogier, som udgøres af følgende:

70'erne:

  • ANNO DOMINI
  • GUD
  • DEN TREOGTREDIVTE MARTS
  • HAVET

80'erne:

  • INDSIGTENS STED
  • MENNESKE
  • DEN UFULDENDTE
  • FAUST

90'erne:

  • 2000
  • VERDEN
  • DØDEN
  • UFO

00'erne:

  • RUM
  • ABATTOIR
  • HJERNEN
  • 9999[4]

Den Ufuldendte er en roman der aldrig udkom grundet arbejdet med bøgerne til computerprogrammering, men som ifl. Neutzsky-Wulff tæller med.[5]

Trilogien[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af 10'erne påbegyndte Neutzsky-Wulff en trilogi:

  • MØDE
  • LIV
  • ADFÆRD

Det faglitterære forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Neutzsky-Wulff har skrevet en række faglitterære værker. I 1980'erne om programmering og om programmeringssproget Basic. Endvidere udgav Neutzsky-Wulff i 1980'erne dobbeltværket Okkultisme (1985) og Magi (1986). I 1988 udkom Verdenshistorie. Det var meningen, at Verdenshistorie skulle være en del af en længere serie, men det blev blot til et bind. I 2004 udkom Det overnaturlige, der er Neutzsky-Wulffs faglitterære hovedværk.

En gennemgående pointe i hans forfatterskab er, at der ikke eksisterer en virkelighed uafhængig af iagttageren. Dette synspunkt begrundes bl.a. med københavnerfortolkningen af kvantemekanikken. Hos Neutzsky-Wulff er pointen, at andre kulturers religiøse verdensbillede ikke kan betragtes som ikke gyldigt.

Det faglitterære forfatterskab kan endvidere opdeles i tre perioder: 80'ernes Indsigtens Sted, Okkultisme og Magi, 00'ernes Det Overnaturlige og Menneskets Afvikling, og 10'ernes Bibelen, Religion og Teorien om Alting.

80'ernes Okkultisme og Magi[redigér | redigér wikikode]

Hvor Neutzsky-Wulff i begyndelsen af sit forfatterskab i 70'erne lancerer et menneskesyn og en etik, kommer han i 80'erne med en indføring i den Overnaturlige Fænomonologi samt en naturvidenskabelig og neurologisk underbyggelse deraf. Indsigtens sted er en skønlitterær beskrivelse af en persons indvielse i sådanne fænomener, mens der i bogens sidste sider, er en kort naturvidenskabelig forklaring på sådanne oplevelser. I hans kendte værker Okkultisme og Magi uddybes denne forklaring, med talrige referencer til religionshistorien. Centralt i Okkultisme og Magi er entitetsmodellen, der primært henter sine navne fra Alkymiens latinske betegnelser.

00'ernes Det Overnaturlige og Menneskets Afvikling[redigér | redigér wikikode]

I 2004 udgiver Neutzsky-Wulff Det Overnaturlige som en art opdateret udgave af Okkultisme og Magi, hvor entitetsmodellen er udskiftet med en model der primært tager udgangspunkt i Kabbalah og hebraiske ord for diverse overnaturlige væsner og fænomener. Som et komplement til Det Overnaturlige udgav han Menneskets Afvikling, der også kommer omkring hans religionsteori, hvor synsvinklen er historisk, og formålet at vise, hvordan overnaturlige fænomener op igennem verdenshistorien er blevet færre grundet den kommunikative udvikling, der har den bivirkning, at fraværet af overnaturlige erfaringer perverterer kulturen, hvis ophav oprindeligt har et overnaturligt udspring.

10'ernes Bibelen, Religion og Teorien om Alting[redigér | redigér wikikode]

I 2011 udgives "Bibelen" og senere Religion og Teorien om Alting, som er mere uddybende udgaver af Det Overnaturlige og Menneskets Afvikling, men med mere fokus på de overnaturlige fænomener, modsat deres fremtrædelsesformer i litteratur- og religionshistorien.

Transcendens og Descendens[redigér | redigér wikikode]

Det centrale omdrejningspunkt i Neutzsky-Wulffs forfatterskab og essensen af hans religionsteori, er hans neurologiske forklaring på og detaljering af overnaturlige fænomener. Disse fænomeners fremtrædelsesform og mekanismer beskrives primært ud fra to begreber:

Transcendens er tidlige stammefolks oplevelse af at rejse til åndeverdenen, og moderne menneskers trip på hallucinogener, hvor de oplever at komme til en anden dimension eller verden. Ifl. Neutzsky-Wulff skyldes det, at hjernen fremdrager en kognitiv model der er så inkonsistent med hverdagsvirkeligheden, at det opleves som en rejse til et andet sted - ofte akkompagneret af oplevelsen af at rejse gennem en tunnel med høj fart.[6] Ifl. Neutzsky-Wulff kan sindstilstanden også opnås gennem specifikke sadomasochistiske teknikker og ved intellektuel kontemplation af, at der ikke er noget jeg der iagttager bevidsthedsfænomenerne, men at disse er en selvbevidst manifestation.[7]

Descendens er hvor hjernen trækker et fænomen ind i bevidsthedsfeltet.[8] Dette er således grundmekanismen i al erfaring, så snart vi oplever eller ser noget, er det en descendens ind i bevidsthedsfeltet. Descendens er ofte tilknyttet erfaringen af overnaturlige væsner. Det overnaturlige væsen er en bevidstgørelse af den impuls, der foranstalter descendensen, og da den er et motiv til at frembringe det pågældende fænomen, tolkes den af hjernen som halvpersonlig. Det er Neutzsky-Wulffs neurologiske forklaring på animismen, hvor genstande, fænomener og begreber opfattes som beåndede.

Film[redigér | redigér wikikode]

Ved siden af det ordinære forfatterskab har Neutzsky-Wulff været anmelder, især af gyser- og science fiction-film. Han har anmeldt film for Levende Billeder og en række filmfanzines bl.a. Tracking, Inferno, Ultimo Mondo Franko, Filmsamleren og Obskuriøst. I 2003 begyndte Neutzsky-Wulff at udgive sit eget fanzine og filmblad, Bathos. I 2013 samlede han en stor mængde af sine engelsksprogede filmanmeldelser fra diverse fanzines i bogen Horror and Science Fiction in the Cinema Before 1980.

I 1990 fik novellefilmen Adam Hart i Sahara premiere, efter at have været i produktion siden 1983. Manuskriptet blev skrevet af Neutzsky-Wulff, baseret på en episode i hans roman Adam Hart og sjælemaskinen. I titelrollen filmdebuterede Jesper Hyldegaard, mens Søren Hyldgaard her fik sin debut som filmkomponist.

I 1998 instruerede Neutzsky-Wulff kortfilmen Roser, som improvisation uden manuskript, med bl.a. blodmagi som tema, med medlemmer af tidsskriftet Faklen. Siden fulgte kortfilmen Legekammeraten (2001), instrueret af Martin Barnewitz og baseret på en novelle i Skrækkens ABC.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Dialog om det 21. århundredes to vigtigste verdenssystemer, roman 1971
  • Adam Harts opdagelser, roman 1972, genudgivet 1978 og 2003
  • Etik, essays 1972
  • Kærlighed, digte 1972
  • Parentes begynd, digte 1972
  • Tidsmaskinen, brevveksling 1972 (med Fleming Fürst)
  • Udstillingsbilleder, digte 1972
  • 666, digte 1972
  • Phantasque-1, 1974
  • Anno Domini, roman 1975
  • Gud, roman 1976, genudgivet 1995
  • Adam Hart og sjælemaskinen, roman 1977
  • Den 33. marts, roman 1977
  • Victor Janis og søn, roman 1977
  • Oiafael, roman 1977
  • Havet, roman 1978
  • For ti kroner Wulff, noveller 1979
  • Indsigtens Sted, roman 1980
  • Menneske, roman 1982
  • Mikrodatamaten. Programmering og anvendelse, en bog om ZX81 BASIC, 1982
  • Ulvens arv og andre noveller, noveller 1984
  • BASIC-programmering med Texas 99/4A, 1984
  • Programmering med COMMODORE BASIC, 1985
  • Amstrad BASIC, 1985
  • Okkultisme, 1985
  • BASIC med COMMODORE 64, 1986
  • Comal 80 og Piccoline, 1986
  • Magi, 1986
  • Verdenshistorie.1. Oprindelse, 1988
  • Faust, roman 1989
  • Postscript-programmering, 1990
  • 2000, roman 1991
  • Skrækkens ABC, noveller 1992
  • Verden, roman 1994
  • Døden, roman 1996
  • UFO, roman 1999
  • For længe siden. Første Mosebog i nyoversættelse, 2000
  • Rum, roman 2001
  • Abattoir, roman 2003
  • Det overnaturlige, 2004
  • Hjernen, roman 2006
  • Adam Hart vender tilbage, roman 2007
  • LAWMAN, tegneserie 2008
  • 100 Gåder, 2009
  • Menneskets afvikling, 2009
  • Den overnaturlige verden, 2009
  • 9999, roman 2010
  • Bibelen, 2011
  • Jack the Ripper, roman 2012
  • Danmark, 2012
  • Horror And Science Fiction In The Cinema Before 1980, 2013
  • Roman, roman 2014
  • Religion, 2015
  • Hitler, 2015
  • Drøm, roman 2016
  • Teorien om Alting, 2017
  • Møde, roman 2018
  • Liv, roman 2019

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ www.faklen.dk
  2. ^ https://www.denfri.dk/2016/05/erwin-skred-fra-den-fri-og-du-gaetter-aldrig-hvad-der-saa-skete/
  3. ^ Henrik Palle: Erwin Neutzsky-Wulff har skrevet et hovedværk. Anmeldelse i Politiken 2006. http://politiken.dk/kultur/boger/ECE204149/erwin-neutzsky-wulff-har-skrevet-et-hovedvaerk/
  4. ^ Bathos 99, s. 35
  5. ^ www.enw.dk/nyheder.html under "Den ufuldendte" ved 15/03 2010
  6. ^ Religion s. 197 "Det, der sker i det, vi plejer at kalde transcendens, er, at den overnaturlige præsens ikke opfattes som kommensurabel med den konsensuelle virkelighed. Hjernen skaber så en anden, der "passer".
  7. ^ Danmark s. 171 "At "vi" bliver bevidste, har den besynderlige konsekvens, at verden bliver ubevidst - i stedet for en verden, hvis selvbevidsthed er dens eksistens, får vi levende sjæle fanget i en død verden. Det er, når denne illusion brister, at overnaturlige væsner manifesterer sig."
  8. ^ Religion s. 21 "Opmærksomhed eller bevidsthed er, som vi har set, qua ren tolkning ikke aktiv. Hvad der er tale om, er, at en model tvinges ind i bevidsthedsfeltet - eller et fænomen ind i verden, om man vil - af en neural dynamik ("ånd"), eksempelvis ved tiligere at være blevet øremærket af amygdala."

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

ForfatterStub
Denne danske forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi