Erwin Neutzsky-Wulff

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Erwin Neutzsky-Wulff
Født 24. november 1949Rediger på Wikidata
DanmarkRediger på Wikidata
Far Aage Neutzsky-WulffRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Science fiction-forfatter, skribent, digterRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erwin Christian Neutzsky-Wulff (født 24. november 1949) er en dansk forfatter og filosof. Hans meget omfangsrige forfatterskab handler især om esoteriske emner; kabbalah og okkultisme, men også mere moderne emner som videnskab og samfund. Flere af hans skønlitterære værker er i science fiction-genren. Han er søn af Aage Neutzsky-Wulff og bror til Vita Andersen.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Erwin Neutzsky-Wulff gik i katolsk skole i København. Som 12-13-årig begyndte han at gå til spiritistiske seancer. Han fortæller selv, at han som 16-årig blev kontaktet af en gruppe, han senere har kaldt satanisterne, og dele af hans okkulte verdensbillede blev grundlagt. Han brød senere med denne gruppe. Efter studentereksamen læste han filosofi på Københavns Universitet i tre år uden at færdiggøre grunduddannelsen.

Neutzsky-Wulff var redaktør på Weekend Sex i en kort periode i starten af 1970'erne. Han skrev noveller til bladet og til tegneseriemagasinet GRU.

Erwin Neutzsky-Wulff begyndte ret tidligt at læse op og har tæt kontakt til sine læsere. Det er en tradition, som Neutzsky-Wulff etablerede i 1970'erne.[1]

I begyndelsen af 1990'erne fik han kontakt til gruppen, der startede udgivelsen af tidsskriftet Faklen i 1996. I 1999 kom det til brud med Faklens redaktion, og han giftede sig med Helena og flyttede fra København til Vinstrup i Jylland. Han giftede sig med Chresteria i 2007.

I starten af 2010'erne påbegyndte Erwin sit eget forlag, og fik gennem internettet øget berøringsflade med sine læsere. Han har skrevet over 500 blogindlæg på blogsiden "DenFri". Dette samarbejde kulminerede med en artikel fra en af DenFris andre skribenter, der afslørede, at Erwin havde voldsomme konfrontationer med sine læsere på facebook, og ikke ville besvare spørgsmål fra dem, hvis de mente at have fundet fejl i hans teorier.[2]

Romanforfatteren[redigér | redigér wikikode]

Erwin Neutzsky-Wulff debuterede i 1971 som romanforfatter med Dialog om det 21. århundredes to vigtigste verdenssystemer. Han skriver hovedsageligt i science fiction-genren. Enkelte af romanerne er gysere som Indsigtens Sted fra 1980. Romanerne søger at formidle Neutzsky-Wulffs okkulte verdensbillede, som blandt andet er karakteriseret ved, at overnaturlig indsigt kan opnås via bl.a. sadomasochismen. I romanen Døden (1996), der udkom samme dag som det første nummer af tidsskriftet Faklen, hvori der også er en anmeldelse af Døden, kritiserer Neutzsky-Wulff højredrejningen i samtiden ved at fremskrive den og vise, at hvis den ikke bliver stoppet, ender den i regulær fascisme.

Serien om Adam Hart, der handler om det okkulte detektivbureau Victor Janis og Adam Hart, handler snarere om satanisme. Oiufael, som slutter serien, besvarer det ældgamle "ondskabens problem": Hvis Gud er god, hvorfor eksisterer ondskaben så?

Af romaner kan nævnes Adam Harts opdagelser (1972), Gud (1975), Den 33. marts (1977), Menneske (1982), Faust (1989), Verden (1994), Rum (2001) og Hjernen. Mange af romanerne er regulære "murstensbøger", der skruer længden op på over 700 sider. Hjernen er også, med sine næsten 1000 sider, muligvis det længste stykke skønlitteratur der er skrevet i Danmark i nyere tid.[3]

Neutzsky-Wulff har herudover skrevet en lang række noveller til tidsskrifter.

Det faglitterære forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Neutzsky-Wulff har skrevet en række faglitterære værker. I 1980'erne om programmering og om programmeringssproget Basic. Endvidere udgav Neutzsky-Wulff i 1980'erne dobbeltværket Okkultisme (1985) og Magi (1986). I 1988 udkom Verdenshistorie. Det var meningen, at Verdenshistorie skulle være en del af en længere serie, men det blev blot til et bind. I 2004 udkom Det overnaturlige, der er Neutzsky-Wulffs faglitterære hovedværk.

En gennemgående pointe i hans forfatterskab er, at der ikke eksisterer en virkelighed uafhængig af iagttageren. Dette synspunkt begrundes bl.a. med københavnerfortolkningen af kvantemekanikken. Hos Neutzsky-Wulff er pointen, at andre kulturers religiøse verdensbillede ikke kan betragtes som ikke gyldigt.

Neutzsky-Wulff ser den traditionelle opfattelse af en idehistorisk udvikling som absurd. Dette hænger igen sammen med hans forkastelse af den dualisme, der har domineret filosofien siden Platon.

Den har så skiftevis manifesteret sig som idealisme og materialisme. Hvis man skal samle empirismens faldne fane op og realisere dens projekt, må man fastholde, at der kun er iagttagelse, om ikke andet, fordi man dermed gør op med spøgelset i maskinen, der også hjemsøger fysikken i form af målingsproblemet.

Såvel iagttageren som det iagttagede indgår som en (nødvendig) tolkning af iagttagelsen. At en tolkning kræver en fortolker, er blot en indrømmelse til den fordom, at et verbum behøver et subjekt.

Neutzsky-Wulff gør således på samme tid op med den deduktive og induktive fejlslutning, at syntaks er det samme som logik, og at iagttagelse kræver såvel et subjekt som et objekt. Det er endvidere denne dobbelte fejlslutning, der fører til forestillingen om et præeksisterende, rationelt univers, som vi gradvist nærmer os erkendelsen af gennem sekularisering.

I stedet for den uholdbare dualisme bevidsthed-virkelighed sætter Neutzsky-Wulff aktualisation. Virkeligheden opstår ved fortolkningen af den fysiske verden, som dualisterne kalder sanseverdenen.

Denne proces beskrives forskelligt af fysikken og neurologien, men disse tolkninger er parallelle og forenes i den religiøse model, hvor det ”psykologiske” ligger til grund for det, dualisterne kalder fysisk, hvilket på et tidspunkt resulterer i den idealistiske fejlslutning. Denne ”ånd” er ikke fundamentalt personlig, men bliver det, når vi fortolker den som ”psyke” eller ”sjæl”.

Ud fra en neurologisk synsvinkel er den organismens tendens til at opretholde homøostasen ved adfærd og ved at skabe verdener. Den ligger altså tæt på definitionen på karma.

”Positivt” anskuet er den maat eller emeth, og bliver rationaliseret til logos. Da verden er skabt for cellestofskiftets skyld, og dermed sekundært for menneskets, får vi endvidere en ”venlig” modsat liberalisternes fjendtlige verden.

Mennesket er ikke blot en del af verden, men nødvendigt for dens opretholdelse, det har en transcendent skæbne, en daimon, som dets psyche er et udtryk for. Dette muliggør atter en absolut definition på ”det gode, det sande og det skønne” – med andre ord en absolut etik, epistemologi og æstetik.

Det gode er det, der faciliterer virkelighedens virkeliggørelse, descendensen, der på grund af menneskets rolle i den også er en transcendens. En sådan umuliggøres selvsagt af en dualistisk synsvinkel, hvorfor dens første forudsætning er opgivelsen af jeget.

Den ”gode”, etiske, transcendens- og descendensbefordrende handling bliver dermed den selvudslettende, altruistiske. Den æstetiske oplevelse er på lignende måde en delvis transcendens.

I begge tilfælde træder hjernens belønningscentre i aktion, eftersom en udvidelse af udvalget af modeller, hjernen har til rådighed, generelt er en fordel for bevarelsen og opretholdelsen af homøostasen, medmindre den er så brat, at den truer den begrænsede virkelighedsopfattelse, inden den udvidede er etableret, i hvilket tilfælde belønningen bliver negativ. Det sande bliver dermed den tolkning, model eller virkelighed, der sætter os i stand til at forudsige senere iagttagelser, modsat den meningsløse ”korrespondens” med en ”ydre” verden.

Lige så meningsløs er den traditionelle skelnen mellem virkeligt og uvirkeligt. Alle fænomener befinder sig et sted mellem disse to yderpunkter alt efter graden af aktualisation, de ”overnaturlige” mindre aktualiserede end de ”naturlige”.

Begge er givetvis tilgængelige for erfaring, forudsat, at de ikke strider imod den aktuelle konsensus. I sådanne tilfælde må ”magi” (akausalitet) camoufleres som tilfældighed.

Vi bliver med andre ord mindre virkelige, når vi transcenderer, og visse mennesker er født sådan. Neutzsky-Wulff gør dermed samtidig op med forestillingen om den ”spekulative” filosof.

Film[redigér | redigér wikikode]

Ved siden af det ordinære forfatterskab har Neutzsky-Wulff været anmelder, især af gyser- og science fiction-film. Han har anmeldt film for Levende Billeder og en række filmfanzines bl.a. Tracking, Inferno, Ultimo Mondo Franko, Filmsamleren og Obskuriøst.

Han har de senere år udgivet sit fanzine og filmblad, Bathos. I 2013 udgav Neutzsky-Wulff en stor mængde engelsksprogede anmeldelser i bogen Horror And Science Fiction In The Cinema Before 1980.

I 1990 blev novellefilmen Adam Hart i Sahara produceret. Manuskriptet blev skrevet af Neutzsky-Wulff, som hentede hovedpersonerne fra hans serie om den okkulte detektiv Adam Hart. Filmen blev instrueret af Nicolas Barbano.

I 1998 instruerede han kortfilmen Roser, som improvisation uden manuskript, med bl.a. blodmagi som tema, med medlemmer af Tidsskriftet Faklen.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Dialog om det 21. århundredes vigtigste verdenssystemer, roman 1971
  • Adam Harts opdagelser, roman 1972, genudgivet 1978 og 2003
  • Etik, essays 1972
  • Kærlighed, digte 1972
  • Parentes begynd, digte 1972
  • Tidsmaskinen, essays 1972
  • Udstillingsbilleder, digte 1972
  • 666, digte 1972
  • Phantasque-1, 1974
  • Anno Domini, roman 1975
  • Gud, roman 1976, genudgivet 1995
  • Adam Hart og sjælemaskinen, roman 1977
  • Den 33. marts, roman 1977
  • Victor Janis og søn, roman 1977
  • Oiafael, roman 1977
  • Havet, roman 1978
  • For ti kroner Wulff, noveller 1979
  • Indsigtens Sted, roman 1980
  • Menneske, roman 1982
  • Mikrodatamaten. Programmering og anvendelse, en bog om ZX81 BASIC, 1982
  • Ulvens arv og andre noveller, noveller 1984
  • BASIC-programmering med Texas 99/4A, 1984
  • Programmering med COMMODORE BASIC, 1985
  • Amstrad BASIC, 1985
  • Okkultisme, 1985
  • BASIC med COMMODORE 64, 1986
  • Comal 80 og Piccoline, 1986
  • Magi, 1986
  • Verdenshistorie.1. Oprindelse, 1988
  • Faust, roman 1989
  • Postscript-programmering, 1990
  • 2000, roman 1991
  • Skrækkens ABC, noveller 1992
  • Verden, roman 1994
  • Døden, roman 1996
  • UFO, roman 1999
  • For længe siden. Første Mosebog i nyoversættelse, 2000
  • Rum, roman 2001
  • Abattoir, roman 2003
  • Det overnaturlige, 2004
  • Hjernen, roman 2006
  • Adam Hart vender tilbage, roman 2007
  • LAWMAN, tegneserie 2008
  • 100 Gåder, 2009
  • Menneskets afvikling, 2009
  • Den overnaturlige verden, 2009
  • 9999, roman 2010
  • Bibelen, 2011
  • Jack the Ripper, roman 2012
  • Danmark, 2012
  • Horror And Science Fiction In The Cinema Before 1980, 2013
  • Roman, roman 2014
  • Religion, 2015
  • Hitler, 2015
  • Drøm, roman 2016

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

ForfatterStub
Denne danske forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi