Francesco Petrarca

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En buste af Francesco Petrarca

Francesco Petrarca (20. juli 130419. juli 1374) var en italiensk digter og humanist i Renæssancen. Han kaldes humanismens og den italienske renæssances fader[1].

Petrarca blev født i Arezzo nær Firenze og boede det meste af sit liv rundt omkring i Norditalien og i Avignon. Han døde 19. juli 1374 dagen før sin 70 års fødselsdag i Arquà Petrarca i Veneto, og byen er opkaldt efter ham.

Sammen med Dante og Boccaccio har Petrarca været normsættende for det italienske sprog helt op til nutiden. De var blandt de første, der skrev på det italienske folkemål – al anden litteratur var på latin, og Petrarca skrev selv mange værker på latin. Han er dog mest kendt for sine italienske værker, særligt Canzoniere – en samling kærlighedsdigte til Laura. Mange af dem var sonetter, og Petrarca betragtes som manden, der fuldendte sonetformen.

Et maleri af Petrarca på Galleria degli Uffizi, Firenze

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi