Freie Deutsche Jugend

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Freie Deutsche Jugends logo.

Freie Deutsche Jugend (FDJ) er en kommunistisk ungdomsorganisation.

I DDR var FDJ den eneste statsligt anerkendte og støttede ungdomsorganisation og var det regerende kommunistparti SED's officielle ungdomsorganisation.[1] Som en betydende masseorganisation udgjorde FDJ et vigtigt supplement til skolesystemet i DDR. Den i DDR etablerede ungdomsorganisation FDJ har siden 1948 været medlem af det kommunistisk dominerede[2] Demokratisk Ungdomsverdensforbund[3] og af Det Internationale Studenterforbund (IUS).

I Vesttyskland var organisationen selvstændigt organiseret under navnet FDJ in Westdeutschland, men blev i 1954 forbudt som stridende mod Vesttysklands forfatning.

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

FDJ blev grundlagt i januar 1936 ved en sammenlægning af Kommunistischer Jugendverband Deutschlands, Sozialistischer Jugend-Verband Deutschlands og Sozialistische Arbeiter-Jugend[4] som en undergrundsbevægelse i opposition til Hitler og det tyske Naziparti. Det lykkedes dog Gestapo og de tyske myndigheder effektivt at bekæmpe pro-kommunistiske grupperinger og organisationen forlod derfor Tyskland og rettede i stedet exilgrupper i Paris i juni 1936 og i Prag den 8. maj 1938. Senere blev oprettet en gruppe i London.[5] I Storbritannien lykkedes det organisationen at opbygge et stabilt netværk af grupper, der strakte sig til Skotland og andre regioner, hvor organisationen var aktiv indtil 1946.[6]

Etablering i 1946 i den sovjetiske besættelseszone[redigér | redigér wikikode]

Erich Honecker på talerstolen ved åbningen af FDJ's kongres i 1949 i Leipzig.

Kort inden de ledende partimedlemmer i det tyske kommunistparti KPD drog fra Moskva til Berlin var der lagt planer for efterkrigstidens ungdomspolitik. Partiet ville ikke at etablere et kommunistisk ungdomsforbund, men ønskede i stedet en "bred anti-imperialistisk demokratisk" ungdomsorganisation under navnet "Freie Deutsche Jugend" (Frie Tyske Ungdom).

I sommeren 1945, var den sovjetiske militære administration i Tyskland (SMAD) orienteret om planerne om en anti-fascistisk ungdomsorganisation og den 1. september 1945 mødtes repræsentantet for KPD og SPD for at etablere et udvalg for oprettelsen af ​​en ungdomsorganisation i hele den sovjetiske besættelseszone. Selvom SPD også arbejdede med etablering af en egen ungdomsorganisation, tilsluttede SPD's repræsentanter sig grundlæggelsen af organisationen Zentralen Antifaschistischen Jugendausschusses ("Antifa-Jugend") hvor SPD og KPD havde lige repræsentation i de centrale organer. Erich Honecker fra KPD blev udpeget til leder af forretningsudvalget. Efter KPD havde været i stand til at tage føringen i dannelsen af ​en ungdomsorganisation ​anti-fascistiske front i den sovjetiske besættelseszone, fik organisationen i februar 1946 tilladelse fra Moskva til grundlæggelsen af organisationen "Freie Deutsche Jugend". Centralkomiteen erklærede organisationen for stiftet den 24. februar 1946, formelt godkendt af SMAD den 6. marts og offentliggjort næste dag den 7. marts 1946, der anses som den officielle stiftelsesdato.

Statsligt understøttede ungdomsorganisationer havde på daværende tidspunkt en fremtrædende rolle i samfundet som middel til opdragelse af ungdommen. I Nazi-Tyskland havde nazisterne anvendt Hitlerjugend som redskab til politisk opdragelse og i Sovjetuinionen var etableret Komsomol med samme formål.

Formålet de første år[redigér | redigér wikikode]

Det oprindelige formål for FDJ i den sovjetiske besættelseszone var oprindeligt og indtil 1949:[7]

  1. at bevare Tysklands enhed
  2. at vinde den tyske ungdom for de store idealer om frihed, humanisme, et kæmpende demokrati og international fred og venskab mellem folkene
  3. aktiv deltagelse af alle unge i genopbygningen af ​​fædrelandet
  4. oprettelsen af ​​et nyt Tyskland, hvor ungdommen indrømmes ret til aktiv deltagelse i forvaltningen af ​​det offentlige liv, og hvor alle unge uanset deres oprindelse, formue eller tro sikres muligheden for en god faglig uddannelse, adgang til alle uddannelses- og kulturinstitutioner, lige løn for lige arbejde, passende ferie og hviletid
  5. fremme ungdommens samhørighed gennem udvikling af alle livets interesseområder; dannelsen af ​​arbejdsmæssige og sociale interessegrupper af kulturel og sportslig karakter, og fremme af unges friluftsliv.

FDJ i DDR[redigér | redigér wikikode]

Efter DDR's oprettelse i 1949 blev FDJ tilpasset i den nye stat. FDJ havde i DDR til opgave at uddanne og opdrage[8]DDR's ungdom i Marxistisk-Leninistisk tankegang og til at uddanne "klassebevidste socialister", der skulle hjælpe med til at forme et "avanceret socialistisk samfund i Den Tyske Demokratiske Republik".[9] Organisationen betragtede sig selv som "aktiv hjælper og kampreserve" for det regerende kommunistparti SED.[9] FDJ skulle udbygge venskabet med kommunismens grundlægger, Sovjetunionen, og skulle understøtte alle verdens folk i kampen mod "det imperialistiske system". I DDR's væbnede organer skulle medlemmer af FDJ stå bag forsvaret for socialismen på samme side som Sovjetunionens Røde Hær.[9] FDJ's brigader bidrog med arbejdskraft i Sovjetunionen til bl.a. opførelsen af ​​gasrørledningen "Druzhba" og jernbanen Bajkal-Amur.

FDJ fik også en central rolle i undertrykkelsen af kirkelige ungdomsorganisationer. Kirkens repræsentanter beklagede i 1946, at "FDJ, trods alle forsikringer om frivillighed, blot er en tvangsungdoms- henholdsvis statsungdomsorganisation i nyt udtryk."[10] I 1950'erne blev FDJ medlemmer mobiliseret specifikt mod kirkens ungdomsarbejde.[11]

Organisationsstruktur[redigér | redigér wikikode]

Den 12. delegeretforsamling i FDJ i 1985 i Berlin

FDJ var som alle partier og masseorganisationer i DDR, og som DDR selv, organiseret eter princippet om demokratisk centralisme. Organisationen var hierakisk med følgende følgende organisatoriske enheder:

  • Gruppe (skoleklasse/seminargruppe, Ungdomsbrigade)
  • Afdeling ('Abteilungs-FDJ-Organisation'), Grundorganisation (skole, universitet, virksomhed)
  • Kreds ('Kreisleitung', der var kredse inden for Statssikkerhedsministeriet, Folkehæren, i stålindustrien og andre kombinater (virksomhedssammenslutninger i DDR)
  • Bezirk (en slags amt) og
  • Centralkomitéen med førstesekretæren i spidsen.

Det øverste organ i FDJ var delegeretforsamlingen, der afholdtes hvert fire år. På delegeretforsamlingen blev FDJ's centralkomité valgt. Centralkomitéen havde til huse i BerlinUnter den Linden og beskæftigede mellem 120 og 130 medarbejdere. Den daglige drift blev varetaget af et af centralrådet udpeget sekretariat på 13 personer, der igen udpegede en første sekretær. Førstesekretær, og dermed leder af FDJ, var i organisationens levetid i DDR bl.a. Erich Honecker, Günther Jahn og Egon Krenz.

Medlemskab[redigér | redigér wikikode]

Blå FDJ-skjorte og kasket for medlemmerne

Freie Deutsche Jugend i DDR var for unge mellem 14 og 25 år.[1] Medlemskab var frivilligt, men ikke-medlemmer havde vanskeligheder ved at blive optaget på egnede gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, og blev udsat for et hårdt pres fra partitro lærere til at slutte sig til organisationen. Så allerede i slutningen af ​​1949 havde FDJ mere end en million unge medlemmer, svarende næsten til en tredjedel af DDR's ungdom. I Berlin, hvor der på grund af byens opdeling i sektorer var godkendt andre ungdomsorganisationer, var andelen af unge dog under 5%.[12]

I 1985 havde organisationen omkring 2,3 millioner medlemmer, svarende til omkring 80 procent af DDR unge mellem 14 og 25 år. De fleste unge forlod FDJ medlemskab efter afslutningen af ​​lærlingeuddannelse eller studier og i forbindelse med indtræden på arbejdsmarkedet. I forbindelse med værnepligt i Folkehæren blev medlemskabet af FDJ dog normalt genoptaget. Langt flere var medlemmer af FDJ i landdistrikterne end i byerne.

Uniformen i FDJ bestod af en blå FDJ-skjorte - til piger en blå FDJ bluse - med FDJ-emblem med den opgående sol på venstre ærme. Hilsenen mellem ​​FDJ-medlemmer var "Venskab!" (Freundschaft).

Udover at fungere som et redskab for indoktrinering[Kilde mangler], stod FDJ bag en række sociale aktiviteter, bl.a. rejser til andre socialistiske lande.[8]

Ved Tysklands genforening blev FDJ's formue sat under Treuhandanstalts forvaltning. FDJ har i dag ca. 200 medlemmer[Kilde mangler].

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 East Germany. Library of Congress Country Studies. Hentet 2015-05-22. 
  2. Leksikon.org om WFDY
  3. FDJ's hjemmeside om organisationens historie
  4. Langkau-Alex, Ursula. Geschichte des Ausschusses zur Vorbereitung einer Deutschen Volksfront. Berlin: Akad.-Verl, 2004. p. 119
  5. young pioneers : East Germany. Histclo.com. Hentet 2013-02-09. 
  6. Arno Gräf: Die Freie Deutsche Jugend in Schottland 1942 bis 1946, i: Jahrbuch für Forschungen zur Geschichte der Arbeiterbewegung, No. I/2009 (Tysk)
  7. Blaue Hemden — Rote Fahnen: Die Geschichte der Freien Deutschen Jugend, Ulrich Mählert, Gerd-Rüdiger Stephan, 2013
  8. 8,0 8,1 "Kender de DDR?" 1969, DDR's beskrivelse af organisationen på dansk
  9. 9,0 9,1 9,2 FDJ's love (1976)
  10. Erklärung der kirchlichen Vertreter zu den Verhandlungen über die Freie Deutsche Jugend vom 26. Februar 1946. Ulrich Mählert og Gerd-Rüdiger Stefan: Blaue Hemden – Rote Fahnen. Die Geschichte der Freien Deutschen Jugend. Opladen 1996, p. 33.
  11. Ellen Ueberschär: Junge Gemeinde im Konflikt. Evangelische Jugendarbeit in SBZ und DDR 1945–1961. Stuttgart 2003.
  12. Vgl. Marc-Dietrich Ohse: „Wir haben uns prächtig amüsiert“ – Die DDR, ein „Staat der Jugend“? In: Thomas Großbölting (Hg.): Friedensstaat, Leseland, Sportnation? DDR-Legenden auf dem Prüfstand. Berlin 2009, S. 76.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]