Martin Andersen Nexø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Martin Andersen Nexø
Dansk litteratur
20. århundrede
Fotothek df ps 0000067 003 Porträts ^ Künstlerporträts ^ Dichter - Schriftstelle.jpg
Fotografisk portræt fra 1951
taget af Richard Peter.
Personlig information
Pseudonym Martin Andersen Nexø
Født Martin AndersenRediger på Wikidata
26. juni 1869Rediger på Wikidata
Christianshavn, København[1][2]
Død 1. juni 1954 (84 år)Rediger på Wikidata
DresdenRediger på Wikidata
Gravsted Assistens KirkegårdRediger på Wikidata
Politisk parti Danmarks Kommunistiske PartiRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Selvbiograf, journalist, forfatter
Fagområde Arbejderklasse, skribentRediger på Wikidata
Kendte værker Pelle Erobreren
Genre Romaner, noveller
Litterær bevægelse Det folkelige gennembrud
Nomineringer og priser
Udmærkelser DDRs nationalprisRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler forfatteren. For film om Martin Andersen Nexø, se Martin Andersen Nexø (flertydig).
Michael Ancher, Portræt af Martin Andersen Nexø, ca. 1910, Bornholms Kunstmuseum.
Statue foran Martin-Andersen-Nexø-gymnasiet i Dresden.

Martin Andersen Nexø (født 26. juni 1869Christianshavn, død 1. juni 1954 i Dresden) var en dansk forfatter.

Som otteårig flyttede han med sin familie til Bornholm. Hans barndomshjem i Nexø er i dag indrettet som museum. Navnet Nexø blev føjet til hans efternavn fra den bornholmske by.

Som voksen boede han i Espergærde. Det var her, at han skrev Pelle Erobreren.

Martin Andersen Nexø var i sin levetid måske mere anerkendt uden for landets grænser end i sit fædreland, idet hans bøger om de fattige og undertrykte specielt blev efterspurgt i Østtyskland og Sovjetunionen. Han er på den liste med forfattere som eleverne skal stifte bekendtskab med i gymnasiet, mens han på kulturkanonen indirekte er repræsenteret i forbindelse med filmene Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren.

Martin Andersen Nexø var en del af den kunstneriske stilperiode, socialrealismen.


Forfatterskabet[redigér | redigér wikikode]

Blandt hans hovedværker er Pelle Erobreren (1906-10) og Ditte Menneskebarn 1917-21. Begge disse romaner blev filmatiseret. Filmen Pelle Erobreren, der dog kun dækker første bind af romanens fire bind, er instrueret af Bille August, og den fik en Oscar i 1989 som bedste udenlandske film. Desuden er hans biografi i fire bind: 1. Et lille Kræ, 2. Under aaben Himmel, 3. For Lud og koldt Vand og 4. Vejs Ende

Martin Andersen Nexø er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. H-211/212.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Noveller[redigér | redigér wikikode]

  • En lønningsdag, 1900
  • Tyvetøs, 1901
  • Kærlighedsbarnet, 1907
  • Idioten!, 1909
  • Den evige jøde, 1913
  • Ulven og fårene, 1915
  • Gårdsangeren, 1916
  • Livsslaven, 1918
  • Dybhavsfisken, 1918
  • Dukken, 1918
  • Murene, 1918
  • Gulduret, 1918
  • En Strandvasker, 1918
  • Bølgen den blaa, 1918
  • Når nøden er størst, 1926
Ambox scales.svgDette afsnits neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Kommunist[redigér | redigér wikikode]

Han var ikke blot forfatter, men deltog også aktivt i politik. Først som socialdemokrat og siden 1920 som kommunist. Han var overbevist tilhænger af Sovjetunionen. I juni 1936 skrev han i tidsskriftet Sovjet i Dag:

Moskva-processerne i 1936-38 betegnede han som "vartegn ind til den ny epoke".[4] Han skrev:

Efter, at Sovjetunionen havde indtaget det halve af Polen, angrebet Finland og gennemført en militær invasion i de baltiske lande, skrev Nexø:

I Nyt Land skrev han i 1940:

Han sad i Dansk-Russisk Samvirkes bestyrelse[9] og skrev rosende bidrag om Sovjetunionen i tidsskriftet Frisindet Kulturkamp.[9]

Han flyttede sent i livet til Dresden, hvor han blev udnævnt til æresborger. Her blev blandt andet et gymnasium opkaldt efter ham.

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

  • Æresborger: i Allensbach am Bodensee
  • Æresmedlem af udenlandsk forening: Kulturbund, Berlin
  • Æresmedlem af udenlandsk forening: The PEN Club, London
  • Æresmedlem af den danske afdeling af PEN-klubben: Ærespræsident
  • 1945 Æresmedlem af Dansk Forfatterforening
  • 1945 Æresmedlem af udenlandsk forening: Den Norske Forfatterforening
  • 1949 Æresdoktor: Leipzig Universitet
  • 1949 Æresdoktor: Universitetet i Greifswald
  • 1952 Æresbolig: en kreds af venner har købt Martin Andersen Nexøs hus i Søllerød, og vil indrette det til æresbolig for forfatteren
  • 1953 Æresborger: i Dresden

Han har fået opkaldt flere veje og pladser efter sig i Tyskland og Danmark.

Tyskland
Martin-Andersen-Nexö-Straße i Magdeburg, Dresden, Erfurt, Sondershausen, Weimar, Ribnitz-Damgarten, Stralsund, Neustrelitz. Martin-Andersen-Nexö-Ring i Rostock og Martin-Andersen-Nexö-Platz i Greifswald.
Danmark
Andersen Nexø vej i Nexø og Søborg.

Filmatiseringer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1862-1869" s. 137; opslag 140, nr. 136) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  2. ^ Politiets registerblade: Politietsregisterblade.dk – Martin Andersen Nexø
  3. ^ Jensen, s. 55
  4. ^ Sovjet i Dag 1937
  5. ^ Jensen, s. 112
  6. ^ Jensen, s. 113
  7. ^ Nyt Land 1939
  8. ^ Jensen, s. 56
  9. ^ a b Jensen, s. 40

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]