Martin Andersen Nexø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Martin Andersen Nexø
Dansk litteratur
20. århundrede
Fotothek df ps 0000067 003 Porträts ^ Künstlerporträts ^ Dichter - Schriftstelle.jpg
Fotografisk portræt fra 1951
taget af Richard Peter.
Personlig information
Født Martin AndersenRediger på Wikidata
26. juni 1869Rediger på Wikidata
Christianshavn, København[1][2]
Død 1. juni 1954 (84 år)Rediger på Wikidata
DresdenRediger på Wikidata
Gravsted Assistens KirkegårdRediger på Wikidata
Politisk parti Danmarks Kommunistiske PartiRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Selvbiograf, journalist, forfatter
Fagområde Arbejderklasse, skribentRediger på Wikidata
Kendte værker Pelle Erobreren, Ditte Menneskebarn
Genre Romaner, noveller
Litterær bevægelse Det folkelige gennembrud
Nomineringer og priser
Udmærkelser DDRs nationalprisRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler forfatteren. For film om Martin Andersen Nexø, se Martin Andersen Nexø (flertydig).
Michael Ancher, Portræt af Martin Andersen Nexø, ca. 1910, Bornholms Kunstmuseum.
Statue foran Martin-Andersen-Nexø-gymnasiet i Dresden.

Martin Andersen Nexø (født 26. juni 1869Christianshavn, død 1. juni 1954 i Dresden) var en dansk forfatter. Hans barndomshjem i Nexø er i dag indrettet som museum. Navnet Nexø blev føjet til hans efternavn fra den bornholmske by. Martin Andersen Nexø var en del af den kunstneriske stilperiode socialrealismen. Næst efter H.C. Andersen er han den danske forfatter der er oversat til flest sprog. Martin Andersen Nexø blev især meget populær i Østeuropa og Sovjetunionen, hvor hans bøger fik kanonisk status.[3] I Danmark er han på den liste over forfattere som eleverne skal stifte bekendtskab med i gymnasiet og er på kulturkanonen indirekte repræsenteret i forbindelse med filmene Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren.

Liv og levned[redigér | redigér wikikode]

Martin Andersen Nexø blev født i den københavnske bydel Christianshavn i 1869. Hans far var stenhugger og moren datter af en smed. Der var 11 børn i familien og faren var alkoholiker, hvilket betød at han voksede op i stor fattigdom.[4] Som otteårig flyttede han med sin familie til Bornholm. I 1889 blev han uddannet skomager i Rønne, hvor han desuden fik interesse for litteratur og kunst. Han fik kurser på bl.a. Bornholms Højskole og ved hjælp fra private samt statsstøtte også et ophold på Askov Højskole.[4]

Som voksen boede han i Espergærde. Det var her, at han skrev Pelle Erobreren. Han flyttede sent i livet til Dresden, hvor han blev udnævnt til æresborger. Her blev blandt andet et gymnasium opkaldt efter ham. Martin Andersen Nexø er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. H-211/212.

Forfatterskabet[redigér | redigér wikikode]

Blandt hans hovedværker er Pelle Erobreren (1906-10) og Ditte Menneskebarn 1917-21, der begge beskriver stærk fattigdom og social uretfærdighed omkring 1900-tallet. Begge romaner blev filmatiseret. Filmen Pelle Erobreren, der dog kun dækker første bind af romanens fire bind, er instrueret af Bille August, og den fik en Oscar i 1989 som bedste udenlandske film. I perioden 1932-39 udgav han sine erindringer i fire bind: 1. Et lille Kræ, 2. Under aaben Himmel, 3. For Lud og koldt Vand og 4. Vejs Ende.

Politisk holdning[redigér | redigér wikikode]

Han var ikke blot forfatter, men også politisk aktiv, fra 1910 som socialdemokrat og siden 1918 som kommunist. Han var fra 1937 til sin død medlem af DKP's centralkomité.[5] Hans forbillede var Sovjetunionen som han så som virkeliggørelsen af den socialistiske drøm.[3] Historikeren Bent Jensen har i bogen Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle citeret ham således fra tidsskriftet Sovjet i Dag (juni 1936):

Ifølge Bent Jensen besvarede han i 1940 spørgsmålet "Hvorfor er jeg ven af Sovjetunionen", der var stillet i tidsskriftet Nyt Land, således:

Martin Andersen Nexø er blevet kaldt naiv og delvist politisk blind.[8] Han protesterede ikke over de såkaldte Moskvaprocesser i 1930'erne, selvom han var til stede i Moskva under den anden af disse skueprocesser i 1937. Her blev flere af Stalins politiske modstandere dømt til døden uden at almindelige retsstatslige principper blev overholdt. Andersen Nexø mente, at retssagen var blevet afviklet "menneskeligt" og med "absolut talefrihed" for de anklagede. Han var dog ikke alene om sit synspunkt, også den amerikanske ambassadør talte positivt om retssagen.[8]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Noveller[redigér | redigér wikikode]

  • En lønningsdag, 1900
  • Tyvetøs, 1901
  • Kærlighedsbarnet, 1907
  • Idioten!, 1909
  • Den evige jøde, 1913
  • Ulven og fårene, 1915
  • Gårdsangeren, 1916
  • Livsslaven, 1918
  • Dybhavsfisken, 1918
  • Dukken, 1918
  • Murene, 1918
  • Gulduret, 1918
  • En Strandvasker, 1918
  • Bølgen den blaa, 1918
  • Når nøden er størst, 1926

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

  • Æresborger: i Allensbach am Bodensee
  • Æresmedlem af udenlandsk forening: Kulturbund, Berlin
  • Æresmedlem af udenlandsk forening: The PEN Club, London
  • Æresmedlem af den danske afdeling af PEN-klubben: Ærespræsident
  • 1945 Æresmedlem af Dansk Forfatterforening
  • 1945 Æresmedlem af udenlandsk forening: Den Norske Forfatterforening
  • 1949 Æresdoktor: Leipzig Universitet
  • 1949 Æresdoktor: Universitetet i Greifswald
  • 1952 Æresbolig: en kreds af venner har købt Martin Andersen Nexøs hus i Søllerød, og vil indrette det til æresbolig for forfatteren
  • 1953 Æresborger: i Dresden

Han har fået opkaldt flere veje og pladser efter sig i Tyskland og Danmark.

Tyskland
Martin-Andersen-Nexö-Straße i Magdeburg, Dresden, Erfurt, Sondershausen, Weimar, Ribnitz-Damgarten, Stralsund, Neustrelitz. Martin-Andersen-Nexö-Ring i Rostock og Martin-Andersen-Nexö-Platz i Greifswald.
Danmark
Andersen Nexø vej i Nexø og Søborg.

Filmatiseringer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1862-1869" s. 137; opslag 140, nr. 136) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  2. ^ Politiets registerblade: Politietsregisterblade.dk – Martin Andersen Nexø
  3. ^ a b Kirstine Marie Ersbøll (2005). Martin Andersen Nexø på forfatterweb.dk. Hentet 22. nov. 2018
  4. ^ a b Sidsel Sander Mittet: Martin Andersen Nexø på litteratursiden.dk
  5. ^ Henrik Yde: Nexø, Martin Andersen (2/10 2005) i Leksikon for det 21. århundrede. Hentet 22. nov. 2018
  6. ^ Jensen 1984, s. 55.
  7. ^ Jensen 1984, s. 56.
  8. ^ a b Michael Kuttner (5. april 2004): En mand der så rødt på berlingske.dk. Anmeldelse af tysksproget biografi.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]