Martin Andersen Nexø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Martin Andersen Nexø
Aktiv 20. århundrede
Fotothek df ps 0000067 003 Porträts ^ Künstlerporträts ^ Dichter - Schriftstelle.jpg
Fotografisk portræt fra 1951 taget af Richard Peter.
Område Dansk litteratur
Født 26. juni 1869 i Christianshavn, København[1][2]
Død 1. juni 1954 (84 år) i Dresden Tyskland
Genre(r): Romaner, noveller
Kendt(e) værk(er) Pelle Erobreren
Litterær bevægelse Det folkelige gennembrud

Martin Andersen Nexø (26. juni 1869Christianshavn i København1. juni 1954 i Dresden) var en dansk forfatter.

Som otteårig flyttede han med sin familie til Bornholm. Hans barndomshjem i Nexø er i dag indrettet som museum. Navnet Nexø blev føjet til hans efternavn fra den bornholmske by.

Som voksen boede han i Espergærde. Det var her, at han skrev Pelle Erobreren.

Martin Andersen Nexø var i sin levetid måske mere anerkendt uden for landets grænser end i sit fædreland, idet hans bøger om de fattige og undertrykte specielt blev efterspurgt i Øst-Tyskland og Sovjetunionen. Han er dog med på den liste med forfattere som eleverne skal stifte bekendtskab med i gymnasiet, mens han på kulturkanonen kun er repræsenteret i forbindelse med filmene Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren.

Forfatterskabet[redigér | redigér wikikode]

Blandt hans hovedværker er Pelle Erobreren (1906-10) og Ditte Menneskebarn 1917-21. Begge disse romaner blev filmatiseret. Filmen Pelle Erobreren, der dog kun dækker første bind af romanens fire bind, er instrueret af Bille August, og den fik en Oscar i 1989 som bedste udenlandske film. Desuden er hans biografi i fire bind: 1. Et lille Kræ, 2. Under aaben Himmel, 3. For Lud og koldt Vand og 4. Vejs Ende

Martin Andersen Nexø er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. H-211/212.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Noveller[redigér | redigér wikikode]

  • En lønningsdag, 1896
  • Tyvetøs, 1901
  • Kærlighedsbarnet, 1907
  • Idioten!, 1909
  • Den evige jøde, 1913
  • Ulven og fårene, 1915
  • Gårdsangeren, 1916
  • Murene, 1918
  • Når nøden er størst, 1926

Kommunist[redigér | redigér wikikode]

Han var ikke blot forfatter, men deltog også aktivt i politik. Først som socialdemokrat og siden 1918 som kommunist. Han var overbevist tilhænger af Sovjetunionen. I juni 1936 skrev han i tidsskriftet Sovjet i Dag:

"Revolutionen i Rusland er indledningen til en hel ny menneskehedens æra; ...Planøkonomiens sejr betyder et mægtigt kulturelt fremstød. Den vil blive udgangspunktet for en ny lysende epoke i menneskehedens udviklingshistorie... Skabelsen af Sovjetunionen er af den allerstørste historiske betydning; den har bragt menneskeheden over det døde punkt, reddet kulturen fra "balkanisering". Uden den bedrift, Sovjetunionen er, ville menneskeheden have været nødt til - kørt fast som den er - baglæns at æde sine kulturerhvervelser i sig igen, til hele verden var et Tredie Rige."[3]

Moskva-processerne 1936-38 betegnede han som "vartegn ind til den ny epoke".[4] Han skrev:

"Det russiske folk har længe haft en ængstelig følelse af at have giftigt kryb på sig uden klart at vide, hvad der snyltede på dets livskraft. Nu er ormereden afdækket og uhyggen viger for glæden over, at krybet er dræbt..."[5] "...vi befinder os i et tidehverv. Det gamle befinder sig i opløsning, også ideologisk og moralsk, den kapitalistiske epoke lakker mod sin afslutning og stritter imod med hænder og fødder... De to processer afslører det beståendes forsøg på at dreje halsen om på sin efterfølger... Men fremtiden vil ikke være i tvivl om betydningen af de to processer. De vil stå som vartegn ind i den ny epoke og vidne om, hvor nær det gamle var ved at drage det unge med sig i graven."[6]

Efter, at Sovjetunionen havde besat det halve af Polen, angrebet Finland og gennemført en militær invasion i de baltiske lande, skrev Nexø:

"Hvad Sovjetunionens fredelige udrensning omkring Østersøen betyder i fremtidig sikkerhed for Skandinavien og især for Danmark, kan selv en blind se."[7]

I Nyt Land skrev han i 1940:

"Derfor elsker jeg denne nye verden, for alt det gode som får lov at gro dér og bliver kælet for i dette samfund - det første egentlige menneskesamfund ... Der er nok, man som menneske må holde af derovre, mens den gamle verden mer og mer udæsker til protest..."[8]

Han sad i Dansk-Russisk Samvirkes bestyrelse[9] og skrev rosende bidrag om Sovjetunionen i tidsskriftet Frisindet Kulturkamp.[9]

Han flyttede sent i livet til Dresden, hvor han blev udnævnt til æresborger. Her blev blandt andet et gymnasium opkaldt efter ham. Han opgav aldrig sin støtte til Stalins diktatur.

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Statue i Dresden.
  • Æresborger: i Allensbach am Bodensee
  • Æresmedlem af udenlandsk forening: Kulturbund, Berlin
  • Æresmedlem af udenlandsk forening: The PEN Club, London
  • Æresmedlem af den danske afdeling af PEN-klubben: Ærespræsident
  • 1945 Æresmedlem af Dansk Forfatterforening
  • 1945 Æresmedlem af udenlandsk forening: Den Norske Forfatterforening
  • 1949 Æresdoktor: Leipzig Universitet
  • 1949 Æresdoktor: Universitetet i Greifswald
  • 1952 Æresbolig: en kreds af venner har købt Martin Andersen Nexøs hus i Søllerød, og vil indrette det til æresbolig for forfatteren
  • 1953 Æresborger: i Dresden

Han har fået opkaldt flere veje og pladser efter sig i Tyskland og Danmark.

Tyskland
Martin-Andersen-Nexö-Straße i Magdeburg, Dresden, Erfurt, Sondershausen, Weimar, Ribnitz-Damgarten, Stralsund, Neustrelitz. Martin-Andersen-Nexö-Ring i Rostock og Martin-Andersen-Nexö-Platz i Greifswald.
Danmark
Andersen Nexø vej i Nexø og Søborg.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jørgen Haugan, Alt er som bekendt erotik, Gad, 1998. ISBN 87-12-03291-3. Biografi.
  • Børge Houmann: "Martin Andersen Nexø og hans samtid" I-III (1982-88)
  • Henrik Yde: "Det grundtvigske i Martin Andersen Nexøs liv" I-II (1991).

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1862-1869" s. 137; opslag 140, nr. 136) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  2. ^ Politiets registerblade: Politietsregisterblade.dk – Martin Andersen Nexø
  3. ^ Jensen, s. 55
  4. ^ Sovjet i Dag 1937
  5. ^ Jensen, s. 112
  6. ^ Jensen, s. 113
  7. ^ Nyt Land 1939
  8. ^ Jensen, s. 56
  9. ^ a b Jensen, s. 40

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]