G.K. Chesterton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
G.K. Chesterton
Gilbert Chesterton.jpg
Personlig information
Født 29. maj 1874Rediger på Wikidata
KensingtonRediger på Wikidata
Død 14. juni 1936 (62 år)Rediger på Wikidata
BeaconsfieldRediger på Wikidata
Religion Romerskkatolske kirkeRediger på Wikidata
Søskende A.K. ChestertonRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted St Paul's School,
Slade School of Fine Art,
University College LondonRediger på Wikidata
Beskæftigelse Detective writer[1], selvbiograf, journalist, manuskriptforfatter, skribent, filosof, digter, illustrator, romanforfatter, biografiforfatterRediger på Wikidata
Kendte værker The Poet and the Lunatics[2]Rediger på Wikidata
Genre Fantastisk litteraturRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør med stjerne av Sankt Gregor den stores orden[3]Rediger på Wikidata
Signatur
GK Chesterson signature.svg
Eksterne henvisninger
G.K. Chestertons hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gilbert Keith Chesterton (29. maj 187414. juni 1936) var en indflydelsesrig engelsk forfatter og journalist, der skrev mere end 100 bøger om de forskelligste emner. [4]

Chesterton nægtede at betegne sig selv som enten konservativ eller liberal, men var en stærk kritiker af den britiske imperialisme. Han var katolik og en stor kristen forkæmper. Han var en blændende skribent og en mester i at udtrykke sig i paradokser. For ham var paradokser "sandhed, der står på hovedet for at få opmærksomhed." [5]

Bedst kendt er bogen Orthodoxy, på dansk Fritænkeri og Rettroenhed.

En af Chestertons nærmeste venner var dramatikeren George Bernard Shaw, som han ganske vist var uenig med om det meste. I det hele taget holdt Chesterton af at indgå i debat med andre af tidens meningsdannere: Shaw, Wells, Russell, Darrow m.fl.

Hans berømteste litterære figur er nok den lille præst, fader Brown, som optræder som detektiv i Chestertons kriminalhistorier, der også er blevet til en BBC-serie. [6]

Chesterton og hans kone Frances[redigér | redigér wikikode]

Han giftede sig med Frances Blogg i 1901. Hun holdt orden på hans aftaler, ansatte hans maskinskrivere og førte hans regnskaber. Chesterton skabte sensation, da han i 1922 gik over til katolicismen. Han havde trukket det længe ud, delvis i håb om, at hans kone også ville konvertere (hvad hun til sidst også gjorde), delvis fordi han var "altfor skræmt af den overvældende Virkelighed ved alteret." [7] Han koketterede med sin medfødte distraktion; han var også yderst upraktisk og kunne ikke selv knytte sit slips. Hans kone sagde, at han ikke en gang klarede at få det ud af skuffen. Hun bar over med ham, da han beskrev feministerne sådan: "20 millioner kvinder rejser sig og råber: "Vi vil ikke dikteres noget!" - og ender med at blive stenografer." Han fandt aldrig ud af telefonen. Regelmæssigt fór han vild; en gang sendte han et telegram til sin kone: " Er ved Market Harborough. Hvor skulle jeg have været." Hun svarede: "Hjemme." [8]

Chesterton og Shaw[redigér | redigér wikikode]

Selvportræt af Chesterton.

Det var Shaw, der overtalte Chesterton til at skrive et skuespil. Shaw sagde også, at verden ikke var nær taknemlig nok for Chesterton. Chestertons bog om Shaw udkom i 1909. Da Shaw selv anmeldte den, skrev han: "Denne bog er, hvad enhver havde forventet: det bedste litterær kunstværk, jeg så langt har fremprovokeret." Chestertons forord til bogen bestod af to sætninger: " De fleste siger enten, at de er enige med Bernard Shaw, eller at de ikke forstår ham. Jeg er den eneste, der forstår ham, og jeg er ikke enig med ham." Han kaldte Shaw "den mest vildt alvorlige mand i sin tid", der til og med tog sine vittigheder alvorligt. Shaw var en mager vegetarianer, mens Chesterton holdt af mad og proppede sig. En gang kunne han ikke dy sig for at sige til den magre Shaw: "Jeg ser, at der har været hungersnød i landet." Shaw svarede: "Og jeg ser årsagen til den." [9]

Chesterton som litterær figur[redigér | redigér wikikode]

Han er forbillede for John Dickson Carrs litterære skikkelse dr. Gideon Fell. [10]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ "G.K. Chesterton, the Eccentric Prince of Paradox" | Christianity Today
  5. ^ Quote by G. K. Chesterton: “Paradox - Truth standing on her head to get att...”
  6. ^ Father Brown: the empathetic detective | Books | The Guardian
  7. ^ "G.K. Chesterton, the Eccentric Prince of Paradox" | Christianity Today
  8. ^ "G.K. Chesterton, the Eccentric Prince of Paradox" | Christianity Today
  9. ^ http://www.chesterton.org/lecture-13/
  10. ^ Dr. Gideon Fell

Eksterne lænker[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi