Gedser-Rostock
Færgeruten Gedser-Rostock er en del af den korteste vej mellem København og Berlin (europavej E55). I dag sejles ruten mellem Gedser Havn og Rostock Überseehafen af Scandlines med de tidligere storebæltsfærger M/F Kronprins Frederik (1981) og M/F Prins Joachim (1980) på 1 time og 45 minutter. På ruten transporteres primært last- og personbiler, og flere busselskaber benytter færgerne som en del af deres København-Berlin-tilbud. Gående passagerer kan også løse billet.
Historie
Den første færgeforbindelse i rutedrift mellem Tyskland og Danmark åbner i 1873 mellem Rostock og Nykøbing F. Der sejles 3 gange om ugen i sommerhalvåret. I 1886 bliver den erstattet af en Gedser-Warnemünde-linje efter at begge havne har fået jernbanetilslutning og fra 1903 sejles der med jernbanefærger på denne strækning. Efter Tysklands genforening åbner GT-Linien en ny forbindelse mellem Gedser og Rostock. Efter at have skiftet navn og ejer flere gange er det i dag Scandlines, der driver denne linje[1]. I september 1995 stoppes befordringen af jernbanevogne via Gedser Warnemünde. Togforbindelsen København Berlin går herefter via Hamburg eller via Malmø og Trelleborg-Sassnitz. Gedser-Rostock færgerne anvender nu udelukkende Rostock Seaport (på den østlige side af floden Warne [2].
Se også
- Gedser-Rostock-forbindelsen – forslag om fast forbindelse mellem Gedser og Rostock
Referencer
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |