Etatsråd
Etatsråd er en historisk dansk og norsk titel, som fortrinsvist blev tildelt civile embedsmænd.[1] Den blev uddelt af kongen indtil 1909 og medførte plads i 3. rangklasse og dermed ret til at at indskrive sine døtre i f.eks. Gisselfeld Adelige Jomfrukloster og Vemmetofte Kloster.[kilde mangler]
Selv om titlen sprogligt betyder statsråd, var den rent honorær, f.eks. var H.N. Andersen etatsråd. En særlig fornem variant var titlen gehejmeetatsråd, der gav rang i 2. rangklasse, og som blev indført 1808.[kilde mangler] I det danske monarki bar kongens rådgivende ministre imidlertid titlen gehejmeråd, ikke etatsråd, og det var endda de færreste gehejmeråder, der havde sæde i Gehejmekonseillet.
Titlen blev brugt meget i romantikken, men blev formelt afskaffet 1909,[2] men mindst to erhvervsledere modtog titlen senere: bankdirektør Emil Glückstadt (1911) og bogtrykker Christian Lehmann Pagh (1. april 1912), der var den sidste modtager af titlen.[kilde mangler] Titlen er beskyttet. Grosserer William Richardt Tidemand, Holbæk, blev i forbindelse med kong Frederik 8. s besøg i forbindelse med indvielsen af byens nye rådhus den 11. februar 1911 udnævnt til etatsråd.[kilde mangler]
Etatsrådinde Marie Kofoed var den eneste kvinde, der blev tildelt titlen for sine egne fortjenesters skyld.[kilde mangler] Hun arvede sin mands formue og gjorde et stort velgørende arbejde.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Skou, Kaare R. (2007). "Etatsråd". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 207. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
- ↑ "etatsråd" i Den Danske Ordbog
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |