Georges Pompidou
Spring til navigation
Spring til søgning
| Georges Pompidou | |
|---|---|
 Georges Pompidou i 1965 | |
| Personlig information | |
| Født |
Georges Jean Raymond Pompidou  5. juli 1911 Montboudif |
| Død |
2. april 1974 (62 år) Paris |
| Dødsårsag |
Lymfeknudekræft, leukæmi |
| Gravsted |
Orvilliers |
| Politisk parti |
Unionen af Demokrater for Republikken, Rassemblement du peuple français, Union pour la nouvelle République |
| Far |
Léon Pompidou |
| Ægtefælle |
Claude Pompidou |
| Barn |
Alain Pompidou |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
lycée Louis-le-Grand, lycée Pierre-de-Fermat, École Normale Supérieure, Institut d'études politiques de Paris |
| Beskæftigelse |
Bankier, politiker |
| Arbejdsgiver |
N M Rothschild & Sons |
| Arbejdssted |
Paris |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Æreslegionens Storkors, grand-croix de l'ordre national du Mérite, Storkors med kæde af Den Italienske Republiks Fortjenestestorden, Stormester af Æreslegionen, Concours général (1927) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Georges Jean Raymond Pompidou (5. juli 1911 i Montboudif – 2. april 1974 i Paris) var en fransk politiker. Frankrigs præsident fra 1969 til sin død. Premierminister under Charles de Gaulle i perioden 1962-1968 og dermed den længst siddende premierminister under Den Femte Republik.
Han tog initiativ til et stort kulturcenter i Paris, Centre de Beaubourg, som i daglig tale kaldes Pompidou-centret.
Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]
Pompidou var gaullist, men mere moderat end sin forgænger i embedet. Han åbnede således mulighed for, at Storbritannien – og dermed Danmark og Irland – kunne blive medlem af EF i 1973.
| Efterfulgte Charles de Gaulle 1959-1969 |
Frankrigs præsidenter |
Efterfulgt af Valéry Giscard d'Estaing 1974-1981 |
| Efterfulgte: Michel Debré |
Frankrigs premierministre 1962–1968 |
Efterfulgtes af: Maurice Couve de Murville |
 | Stub |  |
|