Spring til indhold

Gert Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gert Verner Petersen (19. august 1927 - 1. januar 2009[1]) var journalist og politiker fra først og fremmest Socialistisk Folkeparti. Han blev født i Nykøbing Falster som søn af fabriksarbejderske fru Karen Rolandsen. Han blev student fra Nykøbing Katedralskole i 1945 og studerede derefter historie ved Københavns Universitet.

Politisk udvikling

Han var som 13-årig i ti måneder (1940) medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, men ændrede politisk standpunkt og blev fra 1943 aktiv i modstandsbevægelsen og fanget af Gestapo i 1944 og fængslet i Frøslevlejren til besættelsen var slut.

DKP

Han blev medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i 1945. Han var blandt de DKP-medlemmer, der forsøgte at ændre partiets kurs til en demokratisk socialisme. Gennem tidskriftet "Dialog" blev dele af denne debat ført. Da partiets kurs ikke stod til at ændre fulgte han med Aksel Larsen ud af DKP og blev medstifter af Socialistisk Folkeparti (SF) den 22. november 1958.

SF

Han var medlem af SF's hovedbestyrelse siden 1961, i perioder af SF's forretningsudvalg og dettes sekretariat. Han var partiets formand i perioden 1974-91, hvor han viste en stor evne til at forene marxistisk samfundsanalyse med konkret politik. Derved har han haft indflydelse ikke kun i SF men også på den øvrige venstrefløjs politiske tænkning.

Betydning for SF

På især tre måder har han fået betydning for SFs udvikling. I. Som person der i meget høj grad formulerede SFs politiske grundlag "folkesocialismen" og afgrænsede partiet mod Socialdemokratiet på den ene side og DKP og forskellige venstrefløjsgrupperinger på den anden side, bl.a med hensyn til forholdet mellem demokrati og socialisme. Her tog han ubetinget parti for den demokratiske vej til socialisme.

II. Som formand stod han for forhandling (og ikke konfrontation), da et mindretal bl.a med sæde i partiets folketingsgruppe ville ændre den generelle politiske orientering i retning af Socialdemokratiet.

III. Som vedvarende fortaler for "arbejderflertalsstrategien" der prægede partiets politik i 1980'erne. Ved arbejderflertal forstår man i SF et parlamentarisk samarbejde mellem Socialdemokratiet, SF og den øvrige venstrefløj, der skulle indføre reformer i retning af socialisme.

Andet

Siden Gert Petersen forlod Folketinget har han været aktiv som især udenrigspolitisk debattør og optræder jævnligt i dagspressens debatspalter.

Hans medlemskab af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderpartis ungdomsorganisation kom første gang til offentlighedens kendskab i 1977, hvor den kontroversielle forfatter Erik Haaest afslørede Gert Petersens medlemskab af National Socialistisk Ungdom.[2] I første omgang benægtede Gert Petersen, bl.a. i BT den 26/8 1977 med ordene: "Det er det rene vanvid og pure løgn. Jeg har aldrig været nazistmedlem." Senere måtte Gert Petersen dog indrømme, at han havde været medlem af nazistpartiet. Dog fastholdt han i en årrække indtil midt i 1980'erne, at han havde været "spion" i partiet. Til sidst måtte han dog indrømme, at han som ung dreng havde været draget af bl.a. den socialistiske indstilling og førerprincippet.

Gert Petersens altid afslappede forhold til tøj- og hårmode var baggrund for dannelsen af "Foreningen til Gert Petersens forskønnelse", en forening, der ikke altid lykkedes med sit formål. Dannelsen af foreningen kan ses som et udtryk for at miljøet i SF også havde humoristiske sider.

Politikeren

Gert Petersen var folketingsmedlem for SF i følgende perioder:

Han var medlem af Europa-Parlamentet (1977-79) og medlem af Europarådets parlamentariske Forsamling fra 1994

Journalisten

Han har været

Værker

  • Vejen til socialismen i Danmark (1960)
  • Veje til socialismen i vor tid (1966)
  • Om socialismens nødvendighed (1980)
  • Om fredens nødvendighed (1981)
  • Om nødvendigheden af dansk fredspolitik (1982)
  • Verden er ung endnu (1984)
  • En ny verdensorden? Ja tak, men en bedre! (1991)
  • Indenfor systemet - og udenfor. Erindringer (1998)
  • Med frygten som drivkraft. Tanker om den kolde krig(2001)

Eksterne henvisninger

Kilde