Marxisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Marxistisk)
En del af serien af politiske ideologier om
Kommunisme
Hammer and sickle.svg

Kommunismens historie


Skoler indenfor kommunismen
Marxisme · Leninisme
Venstrekommunisme
Trotskisme · Autonom marxisme
Eurokommunisme
Rådskommunisme
Luxemburgisme
Anarko-kommunisme


Politiske partier
Kommunisternes Forbund
Danmarks Kommunistiske Parti
International Communist Current
Fjerde Internationale


Relaterede artikler
Urkommunisme · Matriarkat‎
Socialisme · Kapitalisme
Planøkonomi · Den Kolde Krig
Historisk materialisme
Marxistisk filosofi
Venstrekommunisme
Stalinisme . Juche . Maoisme
Demokratisk centralisme
Sovjetdemokrati
Antikommunisme
Anarko-kommunisme


Betydningsfulde kommunister
Karl Marx · Friedrich Engels
Vladimir Lenin · Lev Trotskij
Emma Goldman · Josef Stalin · Rosa Luxemburg
Anton Pannekoek · Antonio Gramsci
Karl Liebknecht · Amadeo Bordiga
Che Guevara · Georg Lukács
Herman Gorter · Ho Chi Minh
Mao Zedong . Ted Grant
Alan Woods . Alexander Berkman
Mansoor Hekmat · Antonio Negri
Karl Korsch · Fidel Castro

Kommunismeportalen

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i den økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital), som Marx skrev på indtil sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev udgivet i Marx' navn af Friedrich Engels. De historiefilosofiske teorier (Den historiske materialisme) udviklede Marx i sine ungdomsskrifter, hvor også religionskritikken og fremmedgørelseskritikken blev udfoldet.

Foruden de teoretiske elementer anvendes betegnelsen marxisme også i en bredere betydning om aktivisme og politiske forestillinger og agendaer som tager udgangspunkt i eller er beslægtede med dem Marx og Engels fremlagde i det mere programmatiske skrift Det Kommunistiske Manifest eller efterfølgende marxistiske værker. Den politiske marxisme er i den forstand historisk nært forbundet med kommunismen og socialismen.

Marxisme efter Marx[redigér | rediger kildetekst]

Marxisme betegner i dag dels de teorier, som Marx og Engels selv udviklede, og dels de teorier som, især i det 20. århundrede, er udviklet på grundlag af disse. Det drejer sig både om videreudviklinger af teoriens kernesynspunkter og anvendelser af den inden for nye felter. Det gælder f.eks. tekster fra tænkere som Vladimir Lenin, Rosa Luxemburg, Antonio Gramsci, Karl Kautsky, Lev Trotskij, Theodor W. Adorno, Max Horkheimer, Herbert Marcuse, Karl Korsch, Ernst Bloch, Erich Fromm, Wilhelm Reich, Guy Debord, André Gorz, Walter Benjamin, Anton Pannekoek, Samir Amin, Louis Althusser, Maximilien Rubel, Nicos Poulantzas, Elmer Altvater, Ernest Mandel, Jean Hyppolite, Leszek Kolakowski, Joachim Israel, Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Bernd Rabehl, Pierre Bourdieu, Immanuel Wallerstein, Ted Grant, Alan Woods m.fl.

Disse tænkere repræsenterer forskellige retninger som strukturalisme, freudomarxisme, kapitallogik og Frankfurterskolens kritiske teori samt adskillige politiske spor som stalinisme, trotskisme, reformisme, venstresocialisme og eurokommunisme.

Marxismen er ved siden af freudianismen, strukturalismen og fænomenologien den teoriretning, som har været mest frugtbar i udviklingen af nye analysemodeller for det 20. århundredes kulturkritik. Den er blevet anvendt inden for et utal af empiriske felter – ofte i kombination med freudianisme, strukturalisme eller fænomenologi.

I Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Marxismen har haft en udbredelse i Danmark siden det 19. århundrede, hvor den var en del af oprettelsen af den danske afdeling af Internationale. I det 20. århundrede inspirerede marxismen blandt andet oprettelsen af Danmarks Kommunistiske Parti i 1919. I 1989 sluttede flere marxistisk inspirerede partier i Danmark sig sammen ved, at Enhedslisten blev dannet som et samarbejde mellem Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP).

I forbindelse med ungdomsoprøret fik marxismen en stor indflydelse på dele af de danske universitetsmiljøer, der især var markant i slutningen af 1960'erne og gennem 1970'erne, men som ophørte omkring murens fald i 1989.

I 2011 blev den marxistiske forening Revolutionære Socialister oprettet i Danmark med henblik på at fremme Karl Marx', Friedrich Engels', Vladimir Lenins, Lev Trotskijs og Ted Grants idéer. Foreningen driver blandt andet Forlaget Marx, der udgiver marxistisk litteratur[1].

Nymarxisme

Siden finanskrisen i 2008 har marxismen oplevet en genopblomstring i akademiske miljøer[2]. Den såkaldte nymarxisme bygger på fornyede studier af Marx' tidlige skrifter og har især genoptaget kapitalismekritikken. Som led i denne bølge blev 2016 dannet Selskab for Marxistiske Studier i tilknytning til danske universiteter[3]. Der bliver blandt andet forsket i marxisme ved Copenhagen Business School, Afdeling for filosofi og idehistorieAarhus Universitet og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Vigtige nye marxistiske teoretikere og forskere omfatter filosofferne Søren Mau[4], Andreas Beck-Holm[5], Mikkel Flohr[6] og Magnus Møller Ziegler[7]; idehistorikerne Rune Møller Stahl[8], Jakob Bek Thomsen, Tobias Dias[7], Esben Bøgh Sørensen og Mikkel Thorup[9]; kunsthistorikeren Mikkel Bolt[10]; historikeren Bertel Nygaard[11] og kulturforskeren Dominique Routhier. Som en del af den nymarxistiske bølge udgav filosoffen Søren Mau i 2021 bogen Stum tvang: en marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt, hvor han argumenterer for nødvendigheden af en revolution[12]. Professor i kunsthistorie Mikkel Bolt er en del af det venstreradikale miljø og har udgivet bogen På råbeafstand af marxismen, hvor han også argumenterer for marxismens vigtighed i det 21. århundrede.

Det uafhængige Institut for Marxistisk Analyse blev oprettet i 2017 og udgiver Clarte - Tidsskrift for Marxistisk Analyse [3]. Desuden blev det selvstændige Institut for Vild Analyse oprettet i 2018 af blandt andre Henrik Jøker Bjerre og beskæftiger sig med kapitalismekritisk analyse inspireret af Karl Marx, Freud og Lacan.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur på engelsk[redigér | rediger kildetekst]

  • Bourne, Peter G. (1986). Fidel: A Biography of Fidel Castro. New York: Dodd, Mead & Company.
  • Callinicos, Alex (2010) [1983]. The Revolutionary Ideas of Karl Marx. Bloomsbury, London: Bookmarks. ISBN 978-1-905192-68-7.
  • Castro, Fidel; Ramonet, Ignacio (interviewer) (2009). My Life: A Spoken Autobiography. New York: Scribner. ISBN 978-1-4165-6233-7. {{cite book}}: |first2= har et generisk navn (hjælp)
  • Coltman, Leycester (2003). The Real Fidel Castro. New Haven and London: Yale University Press. ISBN 978-0-300-10760-9.
  • Green, Sally (1981). Prehistorian: A Biography of V. Gordon Childe. Bradford-on-Avon, Wiltshire: Moonraker Press. ISBN 0-239-00206-7.
  • Lenin, Vladimir (1967) [1913]. Karl Marx: A Brief Biographical Sketch with an Exposition of Marxism. Peking: Foreign Languages Press. Hentet 2014-06-17.
  • Marx, Karl (1849). Wage Labour and Capital. Germany: Neue Rheinische Zeitung. Hentet 2014-06-17.
  • Trigger, Bruce G. (2007). A History of Archaeological Thought (2nd udgave). New York: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-60049-1.

Litteratur om marxisme på dansk[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg