Gjessø (by)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Gjessø)
Gjessø

Gjessø Forsamlingshus
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Silkeborg Kommune
Sogn Them Sogn
Postnr. 8600 Silkeborg
Demografi
Gjessø by 842[1] (2023)
Kommunen 99.400[1] (2023)
 - Areal 864,89 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.gjesso.dk
Oversigtskort

Gjessø er en by i Midtjylland med 842 indbyggere (2023)[1]. Gjessø er beliggende 8 kilometer syd for centrum af Silkeborg - som den fungerer som satellitby til, og fire kilometer nordvest for Them. Byen hører til Silkeborg Kommune, som er beliggende i Region Midtjylland. Planområde Gjessø omfatter den sydvestlige del af Silkeborg Kommune.[2]

Gjessø var i begyndelsen af 1960'erne en samling huse og et par landbrugsejendomme langs Rustrupvej. I midten af 1960'erne opføres et nyt boligområde nord for Rustrupvej. I løbet af 1970'erne går det stærkt med byggemodninger både nord og syd for Rustrupvej. I 1978 er Gjessø en by med flere boligkvarterer. Der er i løbet af de seneste år bygget mange nye parcelhuse og rækkehuse i den sydlige del af byen.

I den nordlige del af Gjessø findes Gjessø Forsamlingshus, der er opført i 1875. Det er Danmarks ældst fungerende forsamlingshus, og er bevaringsværdigt. Byen hører til Them Sogn. Gjessø har sin egen skole, børnehave, vandværk, badesø, forsamlingshus og ikke mindst købmand, der i 2012 fik prisen som Årets Købmand.[kilde mangler]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Silkeborg.viewer.dk
Silkeborgs byvåbenSpire
Denne artikel om geografi i Silkeborg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi