Harboøre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Harboøre
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Lemvig Kommune
Sogn: Harboøre Sogn
Postnr.: 7673 Harboøre
Demografi
Harboøre by: 1.506[1] (2016)
Kommunen: 20.399[1] (2016)
 - Areal: 508,17 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.harbooere.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°37′10″N 8°10′44″E / 56.61944°N 8.17889°Ø / 56.61944; 8.17889 Harboøre eller Harboør er en stationsby i det nordlige Vestjylland med 1.506 indbyggere (2016)[1], beliggende i Lemvig Kommune i Region Midtjylland. Harboøre befinder sig i et fladt område på grænsen mellem Harboøre Tange og det mere bakkede landskab mod Lemvig. Området er næsten omkranset af diger på alle sider, mod vest som værn mod Vesterhavet, mod øst som værn mod Nissum Bredning.

Navnet forekommer i 1255 som Harthboøræ og stammer fra harbo (beboer i Hardsyssel) og ør (gruset strandbred). Det udtales på dialekt i dag Harbøe. Syd for den gamle grænse mellem Hardsyssel og Thy lå tilsvarende Harborøn (i dag Rønland) og nord for grænsen lå Thyborøn, som hørte til Thy.

I byen ligger Harboøre Kirke, der er en nyromansk bygning opført i 1910 og centrum for Harboøre Sogn. Syd for kirken står Lilørestenen rejst til minde om 12 redningsfolk, der druknede under en redningsaktion i 1897. I byen findes desuden Harboøre Hotel, bygget i 1899 af Andreas Kartoft og beliggende nær Harboøre Station. Hotellet fungerede som populært ferie- og badehotel op gennem det 20. århundrede og drives fortsat i dag. Lidt vest for selve Harboøre by ligger Flyvholm Redningsstation, der nu fungerer som museum. I perioden 1847-1968 blev mere end 700 skibbrudne mennesker reddet af folkene på redningsstationen. Man kan bl.a. se en rednings-robåd fra 1922 på museet.

Harboøre er stationsbyVemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane. Fra byen er der 11 kilometer til Thyborøn, knap 13 til Lemvig og knap 43 til Holstebro.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Man mener Harboøre har eksisteret som fiskerleje siden 1500-tallet, hvor byens oprindelige kirke blev opført. I slutningen af 1800-tallet blev stedet ramt af Harboøre-vækkelsen, der regnes som én af de mest kendte indre-missionske vækkelser i Danmark. Årsagen til vækkelsen var, at 26 lokale fiskere netop var druknet i efteråret 1893. Den lokale sognepræst Carl Julius Moe holdt en stærk begravelsestale, der på grund af sit indhold kom i aviser landet over. Således skrev Politiken: "Det var ikke en begravelse. Det var en eksekution."

Efterfølgende blev hans prædiken starten på en stærk religiøs udvikling i området, gennem foreningen Indre Mission, og efterhånden blev dens repræsentanter betegnet som "helvedesprædikanter", der prædikede om synd og skabte meget skarpe skel mellem "de hellige" (fra Indre Mission) og "de fortabte" (ikke-tilhængere). Endnu en drukneulykke i 1897 med 12 omkomne redningsfolk, var med til at cementere den indre-missionske vækkelse i Harboøre. Faderen til forfatteren Hans Kirk, var barn af fattige fiskere fra Harboøre. Det var disse fiskere Kirk brugte som inspiration til romanen Fiskerne, skrevet i 1928.

Harboøre har siden været én af højborgene for Indre Mission i Danmark, men er i dag knap så præget af konservativ vækkelse, som på Carl Moes tid.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]