Hasselmus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hasselmus
Haselmaus.JPG
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)
Status iucn3.1 reg-EN-da.svg
Truet (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Rodentia (Gnavere)
Familie Gliridae (Syvsovere)
Slægt Muscardinus
Art M. avellanarius
Videnskabeligt artsnavn
Muscardinus avellanarius
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Hasselmusen (latin: Muscardinus avellanarius) er en lille gnaver. Arten er den eneste i slægten Muscardinus. Den bliver 6-9 cm lang og har en hale på 5,7-7,5 cm. Hasselmusen føder i juli 2-7 unger. Selv om dens form kunne minde om en mus, er den ikke en rigtig mus, da den ikke er med i musefamilien, men i stedet syvsoverefamilien

Hasselmusen er hovedsagelig et natdyr og lever overvejende i træerne og kommer kun sjældent ned på jorden. Musen ligger i hi fra oktober til april-maj.

Hasselmusen er ret sjælden i Danmark[1], hvor den næsten udelukkende ses på Sydfyn, Midt-, Vest og Sydsjælland. På trods af dette er den på verdensplan ikke truet.

Beskyttelse[redigér | rediger kildetekst]

IUCN's rødliste har hasselmusen været kategoriseret under "least concern" (ikke truet) ved vurderingerne i 2008 og 2016. Ved en tidligere vurdering i 1996 var den sat til grænsekategorien "Lower Risk/near threatened" (næsten truet).[2]

I Danmark er hasselmusen en såkaldt bilag IV-art. Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 2000 en handlingsplan for artens bevarelse[3] og i 2011 udarbejdede Naturstyrelsen en forvaltningplan.[4] Den er nævnt i Jagt- og vildtforvaltningsloven, hvor det er angivet at[5]

Miljø- og fødevareministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.

Af andre pattedyr der er nævnt i samme lovbilag som hasselmusen er birkemus, odder og alle arter af hvaler og flagermus.

Hasselmusen fik i 2008 en faunapassage over Svendborgmotorvejen (primærrute 9) til 18 mio kr, da motorvejen mellem Odense og Svendborg skulle skære sig igennem Ravnebjerg Skov hvor den levede.[6]

Hensynet til hasselmusen, birkemus og flagermus fik i 2021 Miljø- og Fødevareklagenævnet til at ophæve en miljøtilladelse til Baltic Pipe.[7] Efter at byggeriet havde stået stille i otte måneder og Rusland havde begyndt sin invasion af Ukraine den 24. februar 2022 kunne byggeriet genoptages. I den forbindelse fik hasselmusen en midlertidig bro hen over en adgangsvej.[8]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Artsgrupper i den danske rødliste". bios.au.dk. 2018. Hentet 2018-12-15.
  2. ^ Hutterer, R.; Kryštufek, B.; Yigit, N.; Mitsainas, G.; Meinig, H.; Juškaitis, R. (18. august 2016), Muscardinus avellanarius, doi:10.2305/IUCN.UK.2021-1.RLTS.T13992A197519168.ENWikidata Q113815710
  3. ^ Handlingsplan for bevaring af den truede art hasselmus, Muscardinus avellanarius, 2000Wikidata Q113815402
  4. ^ Helle Vilhelmsen (2011), Erling Krabbe (red.), Beskyttelse og forvaltning af hasselmusen, Muscardinus avellanarius og dens levesteder i Danmark, Naturstyrelsen, ISBN 978-87-7279-092-3Wikidata Q109486069
  5. ^ Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning, 26. marts 2019Wikidata Q113815483
  6. ^ Fuglsig, Sara (16. juli 2018). "Nu kan musen til 18 millioner ses på Fyn". TV2 Fyn. Hentet 15. december 2018.
  7. ^ Ole Frank Rasmussen (3. juni 2021), "Afgørelse i klagenævn: Baltic Pipe stoppet af hasselmus", tv2fyn.dkWikidata Q113621113
  8. ^ Morten Tiirikainen (1. marts 2022), "Byggeri af gasledning kan genstarte - ny bro skal bygges til hasselmusen", tv2east.dkWikidata Q113621157

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]