Hip hip hurra! Kunstnerfest på Skagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hip hip hurra! Kunstnerfest på Skagen
dansk: Hip, Hip, Hurra! Champagnegilde i den gamle have ved Brøndums Hotel
Hipp hipp hurra! Konstnärsfest på Skagen - Peder Severin Krøyer.jpg
P.S. Krøyer 1888
Olie på lærred
134.5 × 165.5 cm
Göteborgs konstmuseum, Göteborg
Katalog
H.Chr. Christensen:
P.S. Krøyer,
23.juli 1851-20. november 1909,
Fortegnelse over hans oliemalerier

Nr. 409 i kataloget
Et af Fritz Stoltenbergs fotografier der inspirerede Krøyer
Skitse til Hip hip hurra! Kunstnerfest på Skagen uden Thorvald Niss og med Krøyer kiggende ud på beskueren

Hip hip hurra! Kunstnerfest på Skagen er et oliemaleri på lærred fra 1888 af den danske maler P.S Krøyer. Maleriet viser forskellige medlemmer af Skagensmalerene: en gruppe af danske, norske og svenske kunstnere, der dannede en kunstnerkoloni i Skagen på den nordlige spids af Jylland i 1880'erne og begyndelsen af 1890'erne.

Hip hip hurra! er typisk for skagensmalernes arbejde, som for det meste var meget i stil med de franske impressionister og naturalister, og er kendetegnet ved deres brug af lyset i malerier til at fremhæve specifikke detaljer.[1] Billedet har dog også en hel del af kendetegnet fra den danske guldalder, såsom, at skildre kunstnere spontant tegnet sammen, som Ditlev Blunck og Wilhelm Bendz først begyndte med.[2] Udviklingen af Krøyers Skagenstil kan ses ved at sammenligne Hip, Hip, Hurra! med Ved frokosten, som er et tilsvarende maleri fra 1883, der indeholder mange af de samme mennesker.[3]

Værkets titel[redigér | redigér wikikode]

Værket titel referer til det såkaldte "Skagens hurraet", som stammer fra Christian Krohg; dette hurra-råb fremkommer ved at en person råber "hip", hvorefter selskabet råber et "hurra", derefter råber forråberen "hip hip" selskabet råber "hurra hurra" og slutteligt råbes "hip hip hip" og så svarer selskabet med tre hurraer.[4]

Tilblivelsestidspunkt[redigér | redigér wikikode]

I 1884 flytter Anna og Michael Ancher ind i et hus på Markvej 2, som de havde købt.[5] Maleriet blev påbegyndt i 1884 efter en fest i husets have, der inspirerede Krøyer til maleriet.[4]

Motiv[redigér | redigér wikikode]

Maleriet var inspireret af fem fotografier taget ved festen Anchers have af den tyske kunstner Fritz Stoltenberg,[6] selvom personerne på fotografierne og maleriet ikke alle er de samme.[7] Krøyer returnerede uopfordret til Anchers hus om morgenen efter festen med sit staffeli og maling, ivrig efter at begynde at tegne, og forventede frihed til at komme og gå som han ville. Hans manglende hensyntagen irriterede Ancher, som først for nylig var flyttet til huset i et forsøg på at slippe for bylivets stress og jag. Som resultat medførte det de to kunstneres første alvorlige konfrontation. Selvom de forsonedes kort efter, fik Krøyer ikke ubegrænset adgang til Anchers have, som han havde forventet, og frustreret kæmpede han for at komme videre med arbejdet. Han færdiggjorde arbejdet med haven i Anchers gamle lejlighed og arbejdede ud fra fotos og fra de besøg han havde i haven, hvortil han var inviteret ved andre lejligheder. Det tog fire år, før han kunne fuldende billedet.

Helga Ancher, Anna og Michael Anchers datter, som havde været mindre end et år gammel på tidspunktet for den oprindelige fest, er vist ældre i det endelige maleri, hvilket tyder på, at hun ikke var inkluderet før senere i sammensætningen.[8] Et billede af maleriet i Krøyers atelier viser en tidligere sammensætning før den ældre Helga blev tilføjet.

Kunstnersammenkomster[redigér | redigér wikikode]

Krøyer malede flere motiver af kunstnersammenkomster, hvor kunstnerne var samlet om et bord med mad og drikkevarer. Det første var fra 1879, Kunstnerfrokost Cernay-la-Ville, malet spontant i en lille by sydvest for Paris, hvorfor flere af kunstner ikke er genkendelige. I 1883 malede han Ved frokosten, her kan personerne på billedet genkendes. Frokost i Sora er malet i 1880 med kun fire personer om bordet. Sidste maleri af kunstnere om et bord malede han i 1890 Ved frokosten i Civata d'Antino.


Proveniens[redigér | redigér wikikode]

Den svenske kunstsamler Pontus Fürstenberg købte maleriet før det blev malet færdigt. Det blev udstillet på Charlottenborg Forårsudstilling i 1888, og Fürstenberg donerede det senere til Göteborgs Konstmuseum, hvor det har hængt lige siden.[9] Skagens Museum har en lille skitse af det fra 1888 (olie på træ, 32,3 x 41 cm).[8]

Persongalleri[redigér | redigér wikikode]

Fra venstre til højre er følgende mennesker afbilledet: Martha Møller Johansen og hendes mand maleren Viggo Johansen, dernæst den norske maler Christian Krohg, Krøyer, Degn Brøndum (Anna Anchers bror), Michael Ancher, den svenske maler Oscar Björck, den danske maler Thorvald Niss, lærer Helene Christensen (som havde været romantisk involveret med Krøyer), Anna Ancher og hendes datter Helga Ancher.[7] Krøyer havde ønsket at Eilif Peterssen skulle have været med på billedet, men han dukkede ikke op så han kunne sidde model.[10]

Forstudier[redigér | redigér wikikode]

Dateringen af de første studierne er usikker enten 1884 eller 1885. Krøyer tegnede et nytårskort fra den 30.-31. december 1884 med ideen til billedet opbygning.[11] Krøyer har dateret en stor karton 13. juli 1885.[12] Krøyer lavede flere studier af personer, som eksempelvis Anna Ancher med datter Helga. En olieskitse på træ findes på Skagens Kunstmuseum, hvor kompositionen er fastlagt, men her kigger Krøyer på beskueren. Derudover findes der på museet to skitser. På det endelige billede kigger alle mod bordets midte, bortset fra Anna og Helga Ancher. Oscar Björck havde malet et portræt af Krøyer, som han anvendte som forlæg for sit eget portræt på maleriet.[13] Der findes et maleri fra 1885, olie på lærred, 40 x 28 cm, af Anna og Helga Ancher i Michael og Anna Anchers Hus, siddende på på en bænk til højre for et bord med hvid dug.[14]

Komposition[redigér | redigér wikikode]

Kompositionen er blevet fastlagt via nogle forstudier. På det endelige maleri har Krøyer placeret sig selv i selskabets midten, og selskabet har fokus på bordets midte og Krøyer, undtagen Helga og Anna Ancher. Krøyer position understeges af Thorvald Niss der læner sig ind over bordet og hans løftede arm peger på ham. Krøyer selv har ikke noget glas i hånden, idet han er travlt optaget med at dirigere selskabet til et "Hip, hip, hurra".[15]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Berman s.135
  2. ^ Berman s.134
  3. ^ Berman s.157
  4. ^ a b Aruna Vasudevan i 1001 Paintings side 499
  5. ^ Krøyer i internationt lys, side 234
  6. ^ Krøyer i internationalt lys, side 234-235
  7. ^ a b Berman s.161
  8. ^ a b Svanholm pp. 85–9
  9. ^ Hip, hip, hurra!. Skagens Museum. 28 Juni 2010. Hentet 6 Juli 2010. 
  10. ^ Ved bordet - Mennesker, mad & nature Morte, side 110
  11. ^ Krøyer i internationalt lys side 111-112
  12. ^ Krøyer i internationalt lys side 112
  13. ^ Krøyer i internationalt lys, side 234
  14. ^ Krøyer i internationalt lys, side 112
  15. ^ Ved bordet Mennesker, mad & nature morte, side 109 og 110

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bøgh Jensen, Mette; Nielsen Fabienke, Tine, red. (2017). Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte. Aarhus Univesitetsforlag,Fulgsang Kunstmuseum, Skagens Kunstmuseer. ISBN 9788771841534. 
  • Saabye, Marianne, red. (2011). Krøyer i international lys. Den Hirschsprungske Samling & Skagens Museum. ISBN 9788790597160. 
  • Berman, Patricia G. (2007). In Another Light: Danish Painting in the Nineteenth Century. Vendome Press. ISBN 978-0-86565-181-4. 
  • Stephen Farthing, red. (2006). 1001 Paintings You Must See Before You Die. London: Quintet Publishing Ltd. ISBN 1844035638. 
  • Harmony in Blue: PS Krøyer's Poetic paintings from the 1890s. Skagens Museum. 2001. ISBN 87-91048-03-6. 
  • Svanholm, Lise (2001). Northern Light - The Skagen Painters. Gyldendal. ISBN 978-87-02-02817-1. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]