Julius Paulsen

Ikke at forveksle med maleren Oscar Julius Paulsen 1860-1932

Julius Paulsen
Selvportræt, 1926
Personlig information
Født	22. oktober 1860 Odense, Danmark
Død	17. februar 1940 (79 år) København, Danmark
Gravsted	Holmens Kirkegård
Søskende	Agnes Paulsen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det Kongelige Danske Kunstakademi (1879-1882)
Medlem af	Kungliga Akademien för de fria konsterna, Skagensmalerne
Beskæftigelse	Kunstmaler
Deltog i	sommer-OL 1932
Arbejdsgiver	Det Kongelige Danske Kunstakademi (1908-1920)
Arbejdssted	Danmark
Elever	Albert Elmstedt, Elof Risebye, Clara Carl
Kendte værker	I soveværelset
Genre	Portræt
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Thorvaldsen Medaillen (1893)
Andet
Gravplads, Holmens Kirkegård
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

"Aftenselskab i kunstnerens hjem", 1915
Statens Museum for Kunst
På billedet ses fra venstre: maleren Vilhelm Hammershøi, kunstnerens hustru Esther Paulsen, f. Lange, forfatteren Louis Levy, arkitekt Hans Koch, forfatteren Sven Lange og kunstnerens datter Inger (senere gift med billedhuggeren Hugo Liisberg).

Julius Paulsen (født 22. oktober 1860 i Odense, død 17. februar 1940 i København) var en dansk kunstmaler, søn af købmand Knud Christian Paulsen og Betzy Christiane, født Petersen, Julius er lillebror til maleren Agnes Paulsen.

Uddannelse

Allerede medens Paulsen var elev på Odense Katedralskole, modtog han nogen tegneundervisning af sin mor; efter sin konfirmation kom han i malerlære, blev elev på Odense Tekniske Skole og malede på egen hånd studier efter naturen samt mindre billeder, af hvilke sidste han fik et – brystbillede af en lille pige – antaget til Charlottenborg Forårsudstilling i 1879, samme år som han blev elev ved Kunstakademiet. Dette gennemgik han i løbet af tre år. Inden han forlod det, var han allerede kendt som en ualmindelig lovende ung maler.

I 1881 havde således et af hans første landskabsbilleder vakt opmærksomhed, året efter kom bl.a. En gul Rose i et Glas, der med rette betegnedes som et af udstillingens yndefuldeste og ejendommeligste blomstermalerier, og i 1882 Cai, et genreagtigt drengeportræt, udmærket ved kærlig opfattelse og ualmindelig form dygtighed. Endnu større anerkendelse end disse arbejder vandt dog i 1883 det legemsstore portræt, Paulsen havde malet efter sin gamle far.

Rejser

I de følgende år udfoldede Paulsen, der i 1888 og 1895 var på længere udenlandsrejser med understøttelse fra Akademiet, en meget omfattende virksomhed og vandt snart anerkendelse som en af de allerbetydeligste danske mestre. Den Neuhausenske Præmie havde han fået for farens portræt.

Adam og Eva, 1887

I 1887 tilkendtes han årsmedaljen for Adam og Eva, der desuden erhvervedes til Nationalgalleriet; i 1893 fik han den thorvaldsenske udstillingsmedalje, der medfører sæde i Akademiets plenarforsamling, for et dameportræt. Også på de store internationale kunstudstillinger har han flere gange modtaget hædersbevisninger. Paulsen har malet historiske genrekompositioner, iblandt hvilke navnlig det ovennævnte Adam og Eva og det i 1898 udstillede Den hellige Cæcilia (Nationalgalleriet) udmærke sig ved inderlig poetisk stemning, storladen stil og glimrende farve; her som i adskillige af sine egentlige genrebilleder viser han sig som en mester i behandlingen af det nøgne legeme, særlig hvor dette stilles op mod en fin og duftig landskabelig baggrund.

Portrætmaler

Som portrætmaler – af bl.a. faren, provst Warburg (til Holmens Kirke), Lorenz Frølich (for Udstillingskomiteen), Laurits Tuxen m.fl. – er han i første række, først og fremmest i sin egenskab af klar og åndfuldt forstående karakterskildrer, dernæst ved sin evne til at stille og bevæge figurerne på en i samme grad tiltalende, naturlig og personlig måde. Her som i kompositionerne viser han sig tillige som en fremragende formkunstner, en fin og sanddru kolorist.

Landskabsmaler

Som landskabsmaler er han blandt alle nyere fortolkere af fædrelandets natur den mest udprægede lyriker. Stærkest giver hans poetiske sjæl sig udtryk, hvor motivet er det simplest mulige, stort plan med få, lidet markerede linjer, god plads til luften. Over for sådanne emner opnår han en betydelig virkning af stemningsfuld harmoni, en rigdom af fint samstemte toner.

Paulsen er begravet på Holmens Kirkegård. Han er herhjemme repræsenteret blandt andet i samlingerne på Statens Museum for Kunst, Skagens Museum og ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Billeder

Julius Paulsen portrætteret Af Knud Søeborg, 1890 Af P.S. Krøyer, 1907 Selvportræt, 1922 Selvportræt, 1927

Værker af Julius Paulsen Sankthans ved Tisvilde strand, 1886 Ung kvinde med to killinger, ca. 1900 Aftenlandskab, 1901 Portræt af Frederikke og Laurits Tuxen, 1907 Interiør med en kvinde ved en seng, 1909 Runddans i Græsted, 1909 Under Pont des Arts, 1910 Arbejdere ved et hus i Paris, 1911 Portræt af læsende halvnøgen model, 1920 Portræt af datteren Inger, 1922 Efter badet Ukendt dato Mor og barn i soveværelset Ukendt dato Unge kvinder danser cancan Ukendt dato

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Julius Paulsen
• Julius Paulsen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon af Marianne Marcussen
• Julius Paulsen i Den Store Danske på Lex.dk af Claudine Stensgaard Nielsen
• Paulsen, Julius i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 12, 1898), forfattet af S. Müller
• Paulsen, Julius i Kraks Blå Bog, udgivet af Ove Krak (1910)
• Paulsen, Julius i Register til Kraks Blå Bog 1910-1988
• Grete Zahle, Julius Paulsen. 1860-1940. Et essay i ord og billeder, Rhodos, 1992.
• Julius Paulsen på gravsted.dk