Hirtshalsbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hirtshalsbanen
DK 2012 Hirtshalsbanen.jpg
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Hjørring/Hirtshals
Endestationer Hjørring
Hirtshals
Antal stationer 12
Drift
Åbnet 18. december 1925
Ejer(e) Nordjyske Jernbaner
Operatør(er) Nordjyske Jernbaner
Karakter Lokal
Rullende materiel Desiro
Teknisk
Strækningslængde 16,1 km
Antal spor Enkelt
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Nej
Strækningshastighed 100 km/t Hjørring - Tornby 75 km/t Tornby - Hirtshals
Linjekort
Vendsysselbanen
0,0 Hjørring
Vendsysselbanen
0,5 Kvægtorvet
NJ værksteder
1,6 Teglgårdsvej
3,2 Herregårdsparken
4,0 Vellingshøj
5,8 Langholm - lukket i 2003
6,9 Vidstrup
9,4 Sønderby
10,4 Tornby
11,7 Raundrup - lukket i 2003
13,6 Horne
15,1 Emmersbæk
16,6 Lilleheden
Hirtshals Havnebane
Color Line - lukket i 2008
17,8 Hirtshals

Hirtshalsbanen, tidligere en del af Hjørring Privatbaner (HP), er en 16,1 km lang privat jernbane i Vendsyssel fra Hjørring til Hirtshals. Hirtshalsbanen er siden 2001 en del af Nordjyske Jernbaner. Banen har linjenummer 80 hos Nordjyllands Trafikselskab.

Arbejdet med banen startede i april 1924, efter at planerne om en bane mellem Hjørring og Aalbæk var faldet til jorden. Banen åbnede året efter.

I 2005 blev de nuværende Siemens Desiro tog sat i brug. De kører op til 100 km/t.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De oprindelige planer med etablering af en jernbane nord for Hjørring var fra statsbanestationen Tolne og til Tuen. Disse planer blev droppet, da planerne om en bane mellem Hjørring og Aalbæk kom på tale. Hertil kunne en sidebane fra Vellinghøj til Hirtshals anlægges, dog uden større trafik.[1]

Dette blev også vedtaget i den store jernbanelov af 27. maj 1908, men da denne indeholdt hele 51 baneforslag, og der maksimalt måtte gives 4 eneretsbevillinger om året, lod Hjørring-Aalbæk Jernbane (HA) vente på sig. Først den 28. maj 1915 kom eneretsbevillingen.[2] Arkitekt for stationsbygninger mm. var Sylvius Knutzen.

Efter 1. verdenskrig var der stor arbejdsløshed, og Hjørring-Aalbæk Jernbane og Hjørring Kommune sendte arbejdsløse i gang med forarbejdet på strækningen til Hirtshals. I 1923 blev resten af arbejdet udliciteret, da Hirthals Havn var bygget.[2]

"Hovedstrækningen" til Aalbæk spøgte flere gange, men blev dog endeligt droppet i 1954.[1]

Hirtshalsbanen blev fra starten drevet sammen med Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane, Hjørring-Hørby Jernbane og Vodskov-Østervrå Jernbane i driftsfællesskabet Hjørring Privatbaner (HP). Efter de store privatbanenedlæggelser i især 60'erne var kun Hirtshalsbanen tilbage under navnet Hjørring Privatbaner.

Fusion med Skagensbanen[redigér | redigér wikikode]

Køreplaner for Hirtshalsbanen og Skagensbanen

I januar 2001 overtog Nordjyllands Amt statens aktier og ansvaret for driften og infrastrukturen på Hirtshals- og Skagensbanerne. Herefter fusionerede Skagensbanen A/S og A/S Hjørring Privatbaner i Nordjyske Jernbaner A/S.

Efter fusionen har ejerne investeret i en stor modernisering og rationalisering af virksomheden på 260 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og tog.

I 2005 blev de nuværende Siemens Desiro tog sat i brug. De kører op til 100 km/t.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Tidligere stationer[redigér | redigér wikikode]

Den nedlagte Color Line Station

Passagertal [3][redigér | redigér wikikode]

  • 2004: 463.813
  • 2005: 466.077
  • 2006: 420.000

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Thomassen, P.; Wilcke, B. (1965). Hjørring-Aalbæk og Hirtshalsbanen 1925 - 18. december - 1965. Hellerup: Dansk Jernbane-Klub.
  2. ^ a b Jensen, Niels (1976). Nordjyske jernbaner. København: J. Fr. Clausens Forlag.
  3. ^ Microsoft PowerPoint – Jetrans 20.maj 2010

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 57°31′41″N 9°57′04″Ø / 57.528°N 9.9511°Ø / 57.528; 9.9511