Hjælp:Almindelige begynderfejl
Velkommen • Guide • Snydeskema • Hjælp • Ofte stillede spørgsmål • Øvrige spørgsmål • Ordliste • Mentorprogrammet • Nybegynderforum • Teknisk forum • Opslagstavle
 | Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp. |
Der er nogle almindelige begynderfejl, som nye Wikipedianere af og til begår. Det er der ikke noget mærkeligt i, men nogle gange kan det godt give anledning til problemer og sammenstød. For at undgå det må du gerne læse eksemplerne her, og hvad der er det rigtige at gøre i en given situation. Du skal dog ikke lade dig afskrække af dem. Begyndere er nemlig altid velkomne på Wikipedia, for det giver projektet liv og friskt blod. Og derfor vil vi også gerne sikre, at du føler dig velkommen her.
Vi plejer at tænke på Wikipedia som et fællesskab af lige folk, som arbejder sammen, uanset om du er ny, eller du været her i mange år. Vi har godt nok nogle politikker og normer, så som at Wikipedia er en encyklopædi, der skrives fra et neutralt synspunkt. Men der kan også være andre ting, der kan være værd at være opmærksom på. Er du det, er du med til at give dig selv og andre en bedre oplevelse.
Til de erfarne: Husk at være god mod begyndere. De kommer som regel i bedste mening og kan bidrage med mange nyttige ting, hvis de får tid og lov til det. Der er ingen grund til at blive fjendtlig, straks de begår en fejl. Hjælp dem hellere, forklar og henvis til de relevante politikker, normer og hjælpesider. Og husk at selv de mest erfarne også kan komme til at begå nogen af fejlene her.
Almindelige begynderfejl
[redigér | rediger kildetekst]- Er for forsigtig.
Når man er ny et sted, kan man ikke undgå at begå fejl. Men du behøver ikke frygte det hele tiden, tværtimod. Hvis du for eksempel bare vil prøve ting af, kan du gøre det i sandkassen, hvor det ikke går ud over noget. Og når du redigerer artikler, kan du med fordel benytte forhåndsvisning, så du kan se, hvordan en ændring kommer til at se ud, før du offentliggør den. Du kan også se på, hvordan andre gør, og spørge dem til råds. Og går det alligevel galt med en side, så kan vi altid rulle den tilbage til en tidligere udgave. - Sætter sig ikke ind i hvordan Wikipedia fungerer.
Det kan være fristende bare at skrive løs med det samme. Men prøv lige at bruge lidt tid på at sætte dig ind i, hvordan Wikipedia fungerer. Vi har blandt andet nogle koder og funktioner til brug for artikelskrivningen, så du behøver ikke at opfinde dine egne standarder. Desuden er der nogle politikker og normer, der skal sikre, at artiklerne holder et vist niveau og har nogenlunde samme opbygning. Artikler er nemlig hverken CV'er eller debatindlæg. De skal have et relevant og neutralt indhold. Og der skal være ting som indledning, overskrifter, brødtekst, kildeangivelser og kategorier. Og ja, det kan godt virke lidt omstændeligt, og det er ikke altid lige spændende. Men det gør artiklerne væsentligt mere brugbare, hvis du er opmærksom på de forskellige ting. - Opretter dubletter.
Foretag en søgning før du laver en ny artikel – du finder måske ud af, at den allerede findes (og du kan selvfølgelig skrive videre på den du finder!). Tænk på at de fleste artikler har titler i ental, for eksempel "bil", ikke "biler". - Opretter (mange) meget små artikler.
Selv om lidt information er bedre end slet intet, så kan det også blive for småt. En artikel, hvor der stort set ikke står andet end "X er en Y fra Z", bliver man altså ikke ret meget klogere af. Prøv derfor hellere at komme noget indhold i artiklerne, så læserne kan få mere at vide end det, mange af dem måske allerede ved i forvejen. - Kopierer indhold udefra.
Det kan være nærliggende at kopiere indhold fra for eksempel en hjemmeside om samme emne, når man skriver en artikel. Men det er brud på ophavsretten og kan i yderste fald føre til retsforfølgelse. Det er vi selv sagt ikke interesserede i, så kopieret stof bliver slettet, når det bliver opdaget. Så skriv hellere tingene med dine egne ord fra starten og angiv, hvor du har oplysningerne fra. Så kommer det sikkert også til at passe bedre med, hvordan artikler normalt opbygges her. Undtagen er dog, hvis der er sket en udtrykkelig frigivelse af originalen. Ting hvor ophavsretten er udløbet kan også kopieres, men her kan der dog være problemer med forældelse. - Gemmer hvert andet øjeblik.
Hvis du har mange ting, du gerne vil ændre i en artikel (for eksempel rettelse af stavefejl), så lad være med at gemme dem enkeltvis men saml dem sammen og vent med at gemme, til du er færdig. Ellers ender det som spam af listen over seneste ændringer, og andre har svært ved at overskue, hvad der faktisk er blevet ændret. Vil du bare se, hvordan din ændring ser ud, så tryk på knappen Forhåndsvisning, som i øvrigt altid bør bruges ved mere komplicerede indgreb, så fejl undgås. Er du bange for at blive logget ud, så sæt tjektegn ved "Husk min adgangskode til næste gang" når du logger ind. Så risikerer du ikke at blive logget ud, selv om dine redigeringer tager lang tid. - Sletter brugbart indhold.
Det er hverken pænt eller produktivt at slette eller erstatte brugbart indhold, bare fordi det ikke lige fremstår, sådan som du gerne vil have det. Tværtimod, hvis der er fejl eller forældet indhold, skal det for det meste bare rettes og opdateres. Er indholdet subjektivt, skal det gøres neutralt. Er der åbenlyse problemer så som løgn eller brud på ophavsretten, kan du dog godt slette uden videre. Men er der andre årsager til, at du vil have fjernet ting i større omfang, bør du skrive om det på artiklens diskussionsside. - Forestiller sig at der er en bestemt forfatter til en given artikel.
Mange artikler er hovedsageligt eller fuldstændig skrevet af en enkelt bruger. Men der er også mange andre artikler, som en række forskellige brugere har bidraget til i varierende omfang. Nøjagtig ligesom du kan bidrage til en hvilken som helst artikel, så længe det har et konstruktivt formål. Er du i tvivl eller har kommentarer, må du dog gerne skrive på artiklens diskussionsside. Men husk at den eller de bruger der skrev i sin tid altså ikke er officielle forfattere. - Tror der er en redaktion.
Wikipedia har ikke en redaktion eller redaktører i gængs forstand. Der er ikke nogle, der kan bestemme enerådigt, hvad der skal stå i artiklerne, eller hvem der må bidrage. Men vi har nogle administratorer, der kan slette problematiske artikler og blokere brugere, der ikke opfører sig ordenligt. De er ikke overbrugere, men de administrerer de politikker og normer, der er blevet til ved konsensus blandt alle brugerne. De holder orden, så artiklerne har en vis minimumsstandard, og sikrer at Wikipedia er et rart sted for dem, der gerne vil bidrage konstruktivt. - Skriver om sig selv.
Det kan være fristende at skrive om sig selv eller emner, man har et nært forhold til, så som familiemedlemmer eller sin arbejdsplads. Men lad være med det. Det er meget sværere at være neutral, end du tror. Tværtimod bliver det alt for nemt ensidigt positivt. Tilsvarende kommer man alt for nemt til at overvurdere sig selv. Og er der problemer og kritik, kommer man nemt til at tage det personligt. Så nej, overlad det hellere til udenforstående, der bedre kan vurdere relevans, og som ikke har følelser i klemme. - Ejerfornemmelse over artikler.
Det er helt normalt, at man følger med i, hvordan de artikler, man har skrevet, udvikler sig, men det er vigtigt at huske, at du ikke bestemmer, hvordan de skal udvikle sig i fremtiden. Når en artikel er skrevet og lagt på Wikipedia, udvikler den sig uden for din kontrol. Det kan være svært at lægge ejerfornemmelsen på hylden, når man har arbejdet hårdt med en artikel, men hvis du ikke gør det, bliver du aldrig gode venner med Wikipedia. - Bliver sur hvis andre påpeger fejl eller problemer.
Som begynder kan man ikke undgå at lave fejl eller overse noget. Det har vi alle sammen prøvet. Så der er ingen grund til at blive fornærmet eller tage det personligt, hvis andre påpeger noget overfor dig. De forsøger faktisk bare at hjælpe dig til at blive bedre, så vi sammen kan få endnu bedre artikler til gavn for læserne. De læsere der nemlig vel at mærke ikke kan se, om du er begynder eller erfaren, men bedømmer ud fra hvad de ser. - Ignorerer henstillinger.
Hvis du får problemer med en af tingene her på siden eller andre årsager, kan du opleve at få en henstilling på din brugerdiskussionsside. Det er ikke ondt ment men er et udtryk for, at du bør eller skal gøre noget anderledes. Du kan nemlig ikke bare redigere enerådigt, for dine redigeringer påvirker både artikler og andre brugere. Du bedes derfor venligst læse henstillingen og være villig til at ændre din adfærd. - Tror man ved alt bedre.
Som ny kan der være ting, man synes er forkerte eller burde være anderledes. Men husk på at Wikipedia som det er nu er resultatet af mange års udvikling og mange diskussioner. Nogle ting er blevet ændret som følge af konsensus og forskellig udvikling. Men andet er blevet afvist, hvad enten det skyldtes holdninger, eller at det ville give problemer. Dertil kommer at her er mange forskellige brugere med lige så mange holdninger, viden og erfaringer. Det er folk, der også skal være plads til. Og som måske nogle gange faktisk ved bedre, end du gør. Se i øvrigt også vores svar til kritikere for svar på kritik, vi ofte hører.