Icosapentaensyre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Icosapentaensyre
EPA.svg
Generelt
Systematisk navn (5Z,8Z,11Z,14Z,17Z)-icosa-
 5,8,11,14,17-pentaensyre
Forkortelser EPA
Molekylformel C20H30O2
Molmasse 302,451 g/mol
CAS nummer [1553-41-9]
SMILES CCC=CCC=CCC=CCC=CCC=CCCCC(=O)O
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Icosapentaensyre (også EPA efter det engelske navn eicosapentaenoic acid) er en omega-3-fedtsyre, som menes at have en gavnlig indflydelse på menneskers helbred. Det er en carboxylsyre med en fedtsyrekæde bestående af 20 kulstofatomer og fem dobbeltbindinger. Den første dobbeltbinding sidder på kulstof nummer tre fra omegaenden.

EPA er en flerumættet fedtsyre, ud fra hvilken der syntetiseres prostaglandin-3 (forhindrer blodpladeaggregering), thromboxan-3 og leukotriener. Den fås gennem kosten ved at spise fiskeolie eller fede fisk som laks, sild, makrel og sardiner. EPA findes også i brystmælk.

EPA findes i få ikke-animalske produkter, f.eks. spirulina og mikroalger.[1] EPA findes normalt ikke i højere plantearter, men er dog fundet i spormængder i planter af Portulak-familien.[2]

Forskning tyder på at EPA alene eller sammen med andre omega-3-fedtsyrer har gavnlig indfyldelse på helbredet.[3] En af disse effekter er dens evne til at mindske inflammation.

EPA og dens metabolitter yder indflydelse på kroppen primært ved vekselvirkninger med arakidonsyres metabolitter.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Laks er en rig kilde til EPA.

Se også[redigér | redigér wikikode]