Stavnsbåndet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frihedsstøtten. 2005

Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær.[1] Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet gjorde i praksis næppe særligt indtryk på de bedrestillede, det vil sige bønderne og deres sønner.[2]

Stavnsbåndet blev indført for at afhjælpe en alvorlig landbrugskrise i 1730'erne, som blandt andet skyldtes svigtende efterspørgsel fra Danmarks traditionelle eksportlande. Hertil kom afvandring af folk fra landet til byerne, hvilket yderligere medførte, at det kunne være svært at få befolket fæstegårdene. Endelig skulle militæret bruge folk til landmilitsen. Militærtjenesten påhvilede i praksis "de mindre egnede" i landbruget, fordi det var godsejerens opgave at udtage mænd til landmilitsen.

Aldersgrænserne blev ændret i tre omgange. I 1739 til 14-36 år, i 1742 til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år.

Stavnsbåndet blev løsrevet fra godsejernes kontrol som led i Landboreformerne af 20. juni 1788 med en overgangsperiode indtil 1800.[3] I første omgang omfattede omlægningen kun dem, der var under 14 år. Dernæst dem der var over 36 år – og derefter dem, der havde tjent som soldat. Hovedpunktet i denne administrative reform var, at bindingen til godserne blev ændret til en binding til udskrivningsdistriktet. Enevælden var nu så udbygget, at staten i højere grad selv kunne stå for indskrivningen til hæren; der var i mindre grad brug for godsejerne som det lokale administrative led.

Det var i "Den Store Landbokommission" at arbejdet med - eller rettere: kampen om - stavnsbåndets ophævelse fandt sted. På den ene side stod fremskridtsvillige mænd som Christian Ditlev Frederik Reventlow[4] og kommissionens sekretær Christian Colbjørnsen[5], på den anden konservative godsejere.[6] Kommissionen arbejdede meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. Der skulle kongelig indblanding - i form af kronprins Frederik - til for at løse denne knude.[7] Så det var et vendepunkt, da stavnsbåndet ophævedes i 1788, omend først med fuld virkning fra år 1800.[8] Landbruget trådte ind i en blomstrende æra, der også var begyndelsen til de reformer, der kom i årene efter,[9] blandt andre indførelsen af folkeskolen fra 1814.

I det samlede landboreformkompleks udgjorde stavnsbåndet i det store og hele en biting, men den havde umådelig stor symbolsk betydning som udtryk for bøndernes frigørelse fra godsejerne.[10]

Til et varigt minde om, hvad der er blevet kaldt "Stavnsbåndets ophævelse", rejstes på foranledning af kredse i København Frihedsstøtten i København som en hyldest til kongemagten.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Dombernowsky, s. 267
  2. Dombernowsky, s. 273
  3. Dombernowsky, s. 273
  4. Skrubbeltrang, s. 308
  5. Skrubbeltrang, s. 313
  6. Skrubbeltrang, s. 316-320
  7. Skrubbeltrang, s. 320
  8. Skrubbeltrang, s. 320
  9. Falbe-Hansen
  10. Skrubbeltrang, s. 321

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]