Incel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Incel er en forkortelse af Involuntary Celibate (på dansk: Ufrivilligt cølibat) og dækker over en gruppe mænd, der ser sig selv svigtet af kvinder generelt.[1] Nogle mænd er vrede i sådan en grad, at de begår, ønsker at begå eller forsøger at begå vold og drab.[2] Begrebet udspringer af den såkaldte manosfære, der betegner antifeministiske grupperinger af typisk mænd på internettet.[3] Psykologisk forskning peger på, at der er sammenhæng mellem personlighedstrækkene kvindehad og fordomme over for etniske minoriteter.[4]

Incel-kultur i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Det er usikkert, hvor udbredt fænomenet er, men en undersøgelse af Center for Digital Pædagogik og betalt af Nordisk Ministerråd fandt, at mellem 100 og 850 nordiske brugere i perioden juni 2019 til juni 2020 delte misogyne opslag på Reddit, Twitter og 4chan. Næstflest af disse er danskere.[5]

Incels er nævnt under "Andre trusler" i Politiets Efterretningstjenestes trusselsvurdering for 2022. PET skriver, at incels ofte færdes i internationale virtuelle interessefællesskaber, der tilbyder omfattende anonymitet. Det betyder, at myndigheder kan have "særdeles svært" ved at forudsige hvem og hvor, incels vil angribe. PET vurderer at incels har en "bred måludvælgelse og vil kunne angribe både kvinder og mænd".[6]

Danmarks eneste udførte skoleskyderi, der fandt sted på Aarhus Universitet d. 5. april 1994, blev begået af en 35-årig mand, og selvom det er uvist hvilke motiver manden helt præcis havde, dræbte han to kvindelige studerende og sårede ydereligere to. Manden havde halvandet år inden mordene i en dagbog skrevet, at "når det her læses, har jeg forhåbentlig myrdet et par værdiløse søer, som skal betale for de sår, jeg render rundt med", og andetsteds beskrev han kvinder som ”hjernedøde nådesløse dåser”.[7] Manden tog sit eget liv i forbindelse med skoleskyderiet, og selvom der formentlig også var økonomisk motiv for mandens drab, og selvom episoden fandt før begrebet incel bliver brugt, minder mandens motiver om andre voldsparate incels motiver.[8]

Den 3. februar 2022 blev en 27-årig mand dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling, da han angiveligt i årene 2015 til 2018 planlagde et skoleskyderi, ved at undersøge fire forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner i Aarhus, lovligt anskaffe sig to pistoler, opnå skydefærdigheder og ulovligt have været i besiddelse af et skarpladt våben på et offentligt tilgængeligt sted.[9] Ifølge Digitalt Ansvar, der anmeldte manden til Politiet, bundede forberedelserne i et had til kvinder, og Digitalt Ansvar blev opmærksom på ham, da han deltog i incel-diskussioner på internettet.[10] Manden, der i retten har forklaret, at der ikke var nogle realiteter i det, da han ser dem som "sygelige fantasier, som jeg fik rystet mig fri for af egen styrke", ankede dommen d. 18. februar 2022 til Vestre Landsret.[11]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Sugiura, Lisa (2021). The Incel Rebellion: The Rise of the Manosphere and the Virtual War Against Women. Bingley: Emerald Publishing Limited. ISBN 978-1-83982-256-8.
  2. ^ National Threat Assessment Center (2021). Hot Yoga Tallahassee: A Case Study of Misogynistic Extremism.. Washington D.C., USA: United States Secret Service, Department of Homeland Security. Hentet 7. maj 2022. 
  3. ^ Ging, Debbie (10. maj 2017). "Alphas, Betas, and Incels: Theorizing the Masculinities of the Manosphere". Men and Masculinities. SAGE. 22 (4): 638-657. doi:10.1177/1097184X17706401.
  4. ^ Thingsted, Anne Sophie (9. februar 2022). "Incels: Hvorfor spreder ensomme danske mænd kvindehad i internettets dunkle afkroge?". videnskab.dk. Hentet 7. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ Mogensen, Christian; Rand, Stine Helding (november 2020). The Angry Internet: A threat to gender equality, democracy & well-being (engelsk). Aarhus: Center for Digital Pædagogik. pp. 86-91. Hentet 7. maj 2022. 
  6. ^ Center for Terroranalyse (marts 2022). Vurdering af terrortruslen mod Danmark (pdf). Søborg: Politiets Efterretningstjeneste. p. 44. Arkiveret fra originalen 1. maj 2022. Hentet 7. maj 2022. 
  7. ^ Egekvist, Kirstin Stefánsdóttir (januar 2021), Flemming stod bag Danmarks eneste skoleskyderi - var drevet af had til kvinder, TV 2 Østjylland, hentet 25. maj 2022
  8. ^ Holm, Line Tolstrup (28. august 2021), Jake hadede kvinder og mest af alt sit eget spejlbillede: »Incels« er prototypen på terrortruslen i 2021 – også i Danmark, Berlingske Tidende, hentet 25. maj 2022
  9. ^ Retten i Aalborg (3. februar 2022). "Dom i nævningesag om forsøg på manddrab". domstol.dk. Justitsministeriet. Arkiveret fra originalen 7. maj 2022. Hentet 7. maj 2022.
  10. ^ Ledegaard, Frederik Hugo; Frederiksen, Maiken Steen; Quass, Lisbeth (16. december 2021). "Nordjyde tiltalt for forsøg på skoleskyderi har været aktiv på kvindehadske fora". dr.dk. Hentet 7. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ^ Ritzau (18. februar 2022). "Sag om skoleskyderier skal vurderes af landsretten". b.dk. Berlingske Tidende. Arkiveret fra originalen 7. maj 2022. Hentet 7. maj 2022.