Jens Jørgen Bolvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jens Jørgen Bolvig
Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre
Embedsperiode
1977–1981
Valgkreds Aarskredsen
24. landsformand for Konservativ Ungdom
Embedsperiode
1958–1960
Foregående Jørgen Hagel
Efterfulgt af Knud Bro
Personlige detaljer
Født 15. januar 1930 (89 år)
Politisk parti Venstre
Andre politiske
tilhørsforhold
Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre

Jens Jørgen Bolvig (født 15. januar 1930) er en dansk hortonom (cand.hort.) og forhenværende erhvervschef i Hjørring, folketingsmedlem for Det Radikale Venstre (1977-81) og landsformand for Konservativ Ungdom (1958-60). Bolvig er særligt kendt for at have skjult tre afviste asylansøgere fra Hviderusland i 1990'erne.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Bolvig er født i Hasseris, Aalborg.[1]

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Efter befrielsen i 1945 meldte den 15-årige Bolvig sig ind i Dansk Samling, som på daværende tidspunkt var en del af befrielsesregeringen under ledelse af statsminister Vilhelm Buhl.[1] Efter opløsningen af Dansk Samling i 1947 blev Bolvig medlem af Konservativ Ungdom, hvor han i begyndelsen af 1950'erne blev formand for Konservativ Ungdom i Aalborg.[1][2] I 1953 vælges Bolvig til foreningens hovedbestyrelsen og senere medlem af forretningsudvalget.[2] Bolvig var i perioden 1958 til 1960 landsformand for Konservativ Ungdom.

Sideløbende med sin aktivitet i Konservativ Ungdom arbejdede Bolvig på at bevare og frede Ulvedybet, nordvest for Aalborg, hvor der var planer om landindvinding på daværende tidspunkt. Han indsamlede blandt andet 5.000 underskrifter mod udtørringen.[3] Bolvig var på daværende tidspunkt ansat ved det landøkonomisk selskab i Hjørring Amt, og hans aktivitet generede Hedeselskabets direktør, som uden held forsøgte at få ham fyret.[4] I 1958 bliver Ulvedybet fredet af fredningsnævnet for Hjørring Amt, og denne kendelse bliver stadfæstet af Overfredningsnævnet i 1959.[5]

Ved folketingsvalget i 1964 og 1966 var Bolvig opstillet for Det Konservative Folkeparti i Mariagerkredsen i Randers Amtskreds, og fik ved valgene henholdsvis 618 og 434 personlige stemmer.[6] Bolvig blev fundet for "rød" af de lokale partimedlemmer, som afsatte ham som folketingskandidat efterfølgende. Derefter meldte han sig ud af partiet og var partiløs frem til indmeldelsen i Det Radikale Venstre i begyndelsen af 1970'erne.[1]

I 1973 blev Bolvig valgt og opstillet som radikal folketingskandidat i Fjerritslevkredsen, der var en opstillingskreds i Nordjyllands Amtskreds.[7] Ved det førstkommende folketingsvalg samme år fik Bolvig 1.719 personlige, som var det næsthøjeste stemmetal på den radikale liste. Det Radikale Venstre fik to mandater i Nordjyllands Amtkreds ved dette valg, men grundet valgtekniske foranstaltninger til fordeling af listestemmer, så gik de to mandater til Erik Hansen og Per Gudme.[8] Ved det efterfølgende valg i 1975 gik Det Radikale Venstre tilbage med syv mandater på landsplan og mistede et mandat i Nordjyllands Amtskreds.[9] I 1977 mistede partiet yderligere syv mandater på landsplan, men her lykkedes det Bolvig at blive valgt i Aarskredsen på et tillægsmandat med 1.206 personlige stemmer.[10] Ved det efterfølgende valg i 1979 blev Bolvig genvalgt, igen som det eneste mandat fra Nordjylland frem til valget i 1981.[11]

Allerede i 1960 blev Bolvig aktiv i flygtningedebatten, blandt andet at organisere flygtningehjælp.[12] Fra 1996-97 skjulte Bolvig tre afviste asylansøgere fra Hviderusland i sit hjem nær Løkken, hvilket ved byretten i Hjørring blev takseret til en bøde på 4.000 kr. og anket til Vestre Landsret, der takserede forseelsen til 2.500 kr.[13]

I 2000 meldte Bolvig sig ind i Venstre.[1]

Erhvervskarriere[redigér | redigér wikikode]

Bolvig var mangeårig erhvervschef i Hjørring, hvor han blandt andet var med til at få flyttet Hærens Materielkommando til byen.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f "Rebel med resultater" (15-01-2010). Nordjyske Stiftstidende.
  2. ^ a b "Aalborgs KU-formand valgt i hovedbestyrelsen" (10-06-1953). Aalborg Stiftstidende.
  3. ^ http://www.dettabteland.dk/nordjylland/attrup.pdf
  4. ^ http://www.dettabteland.dk/nordjylland/attrup.pdf
  5. ^ https://www2.blst.dk/nfr/02388.01.pdf
  6. ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1965 - Folketingsvalget den 22. september 1964". Danmarks Statistik.
  7. ^ "En politisk oprører" (15-10-2010). Fyens Stiftstidende.
  8. ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1974:7 - Folketingsvalget den 4. december 1973". Danmarks Statistik.
  9. ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1975:7 - Folketingsvalget den 9. januar 1975". Danmarks Statistik.
  10. ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1977:9 - Folketingsvalget den 15. februar 1977". Danmarks Statistik.
  11. ^ "STATISTISKE MEDDELELSER 1980:8 - Folketingsvalget den23. oktober 1979". Danmarks Statistik.
  12. ^ "Enige om flygtningehjælp, men ikke om tidspunktet" (10-03-1960). Aalborg Stiftstidende.
  13. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/bolvig-g%C3%A5r-til-menneskerettighedsdomstol