Jørgen Buckhøj
Jørgen Buckhøj | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. januar 1935 Aarhus, Danmark |
Død | 13. april 1994 (59 år) København, Danmark |
Gravsted | Mariebjerg Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Forældre | Henny Lindorff (mor) Per Buckhøj (far) |
Ægtefælle | Christa Rasmusen (1962 – 1994) |
Børn | 1 |
Beskæftigelse | Skuespiller, teaterdirektør |
Aktive år | 1953 – 1983 1990 – 1992 |
Roller | Mads Andersen-Skjern i Matador |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Jørgen Buckhøj (10. januar 1935 i Aarhus – 13. april 1994 i København[1]) var en dansk skuespiller og lydbogsindlæser.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Han blev uddannet på Aalborg Teater 1952-1953. Senere fik han engagementer på en række teatre, herunder Aarhus Teater, Det Ny Teater, Aveny Teatret, Scala, Boldhus Teatret og Hvidovre Teater. Han har i teatersammenhæng bl.a. optrådt i Nøddebo Præstegaard, Den kaukasiske kridtcirkel, Frk. Julie, Hr. Puntila, Automobilkirkegården, Bal i den borgerlige, The Boys in the Band og Nonnerne. Han har også medvirket i en række revyer.
På tv så man ham i serien Ka' De li' østers?, men 1978 var nok året, hvor hele landet for alvor lærte Buckhøj at kende, da han optrådte som Mads Andersen-Skjern i Matador. Erik Balling valgte ham til hovedrollen i serien, blandt andet fordi han ønskede en karakter, der som person var helt anderledes end den rolle, han skulle spille.[2] For de 24 afsnit fik han 240.000 kroner (svarende til 900.000 kroner i 2017[3]) eller 10.000 kroner pr. afsnit.[4]
I 1982-1989 var han direktør for Amagerscenen. I 1992 udgav han erindringsbogen "Fra dreng til Matador". I 1993 indlæste han sin erindringsbog som lydbog for AV-forlaget Den Grimme Ælling. Hans sidste optræden på scenen var i forestillingen "Cyrano" på Gladsaxe Teater. Han afgik ved døden efter en af forestillingerne, inden stykket var taget af plakaten.[2]
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Jørgen Buckhøj var søn af skuespiller Per Buckhøj og skuespillerinde Henny Lindorff. I 1962 giftede han sig med skuespillerkollegaen Christa Rasmusen (1929-2009). Parret fik en søn, journalisten Morten Buckhøj.
Jørgen Buckhøj døde af nyrekræft som 59-årig i 1994.[5] Han er begravet på Mariebjerg Kirkegård[1]. Efter hans død oprettedes Jørgen Buckhøjs Mindelegat, som bl.a. blev givet til skuespilleren Niels Olsen.
Filmografi i udvalg
[redigér | rediger kildetekst]Spillefilm
- Adam og Eva (1953) – Adams klassekammerat
- Mod og mandshjerte (1955) – Gæst på danserestaurant
- Gengæld (1955) – hendes søn, Eigil Thomsen
- Bundfald (1957)
- Seksdagesløbet (1958) – rockeren Erik, der opvarter de unge piger
- Soldaterkammerater på vagt (1960) – soldat der siger "Glædelig jul"
- Skibet er ladet med (1960)
- Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961) – sergent
- Jetpiloter (1961)
- Far til fire med fuld musik (1961)
- Landsbylægen (1961) – fyrmester Bang Jensen
- Sorte Shara (1961)
- Støv for alle pengene (1963) – rundviser på spritfabrikken
- Gudrun (1963)
- Min søsters børn på bryllupsrejse (1967)
- Smukke Arne og Rosa (1967) – judoeksperten Junior
- Historien om Barbara (1967) – Jørgen
- Tænk på et tal (1969) – Kriminalbetjent
- Oktoberdage (1970) – Pastor Nielsen
- Nøglen til Paradis (1970) – Luftkaptajn
- Pas på ryggen, professor (1977) – Anders Gløk-Jensen
Serier
- Ka' De li' østers? (1967) – hushovmester Danielsen
- Huset på Christianshavn (1970-1977) – arkitekt Christensen
- Smuglerne (1970) – toldassistent Holm
- Strandvaskeren (1978) – mand fra varehuset
- Matador (1978-82) – manufakturhandler Mads Skjern
- Ret beset (1978) – Jens Jensen
- Gøngehøvdingen (1992) – præst
Udvalgte revyer
[redigér | rediger kildetekst]- Nykøbing F. Revyen 1976
- Cirkusrevyen 1981 1987
Radiodrama
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Jørgen Buckhøj på gravsted.dk
- ^ a b [1]Jørgen Buckhøj - Manden bag Mads Skjern,DR dokumentar 2018
- ^ "Oldmoney.dk".
- ^ "Stor forskel: Så meget fik skuespillerne i løn for at være med i Matador". bt.dk. 26. april 2016. Hentet 20. januar 2018.
- ^ Jørgen Buckhøj så døden komme – Ekstra Bladet
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- [2]Jørgen Buckhøj - Manden bag Mads Skjern,DR dokumentar 2018]
- Jørgen Buckhøj på Internet Movie Database (engelsk)
- Jørgen Buckhøj på Filmdatabasen
- Jørgen Buckhøj på danskefilm.dk
- Jørgen Buckhøj på danskfilmogtv.dk
- Jørgen Buckhøj på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Jørgen Buckhøj på AlloCiné (fransk)
- Jørgen Buckhøj på The Movie Database (engelsk)
- Jørgen Buckhøj på danskefilmstemmer.dk