Karl 5. (Tysk-romerske rige)
![]() |
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
"Karl 5." omdirigeres hertil. For andre regenter med samme navn, se Karl 5. (flertydig).

Karl 5. (24. februar 1500 – 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien. Han arvede 1506 Østrig og Nederlandene efter sin fader, og som 15-årig overtog han ledelsen af sine riger. Han var konge af Spanien fra 1516 (som Karl 1.) og kejser af Det Tysk-romerske rige fra 1519.
Indholdsfortegnelse
Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]
I 1519 blev Karl kåret til kejser af det tyske-romerske rige "Det Hellige Romerske rige" grundlagt i 800 af Karl den store. Karl 5. arvede titlen , da hans farfar den habsburgske kejser Maximilian 1. døde. Samme år arvede han Spanien efter sin moder. I oktober 1520 blev Karl kronet i Aachen som konge af Tyskland og tog titel af tysk-romersk kejser. Han abdicerede i 1556.
Karl vandt opgøret i 1525 og holdt Frans i fangenskab. To år senere angreb han Norditalien og Rom, og Paven blev fængslet og Rom plyndret.
Indenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]
Martin Luther var et problem. Han indledte omkring 1517 en reformatorisk bevægelse i Tyskland. På rigsdagen i Worms i 1521 blev Martin Luther dømt fredløs.
Men både fyrster og bønder blev grebet af de nye tanker. Bønderne rejste sig i 1524 mod deres gejstlige og verdslige herrer i Bondekrigen, men opstanden blev slået ned med hård hånd af fyrsterne - og med Luthers accept. Trosstridighederne udløste krige i Tyskland, hvor kejser Karl V greb ind som øverste landsherre. I 1547 besejrede han de protestantiske fyrster, men han led nederlag i 1552, da Frankrig støttede de tyske oprørere. Karl måtte afstå bispedømmerne Metz, Toul og Verdun i Lorraine til Frankrig.
Ved den Augsburgske Religionsfred i 1555 blev det bestemt, at undersåtterne skulle bekende sig til samme tro som deres fyrster. Karl abdicerede i 1556. Hans vældige rige blev opdelt i en østrigsk og en spansk del. Den østrigske del gik til Karls broder Ferdinand, som var tysk-romersk kejser 1558-1564. Den spanske del gik til sønnen Filip 2., hvorved Nederlandene kom på spanske hænder. Sine sidste år tilbragte Karl i et spansk kloster, hvor han døde den 21. september 1558. Efter sejren over maurerne i Andalusien og fordrivelsen af jøderne byggede han en tilbygning i senrenæssancestil til Alhambra-slottet. Klosteret Escorial uden for Madrid, blev omdannet til et mausoleum og er baggrund for Schillers skuespil "Don Carlos" (1787) sat i musik af Giuseppe Verdi i operaen "Don Carlo" (1867), der skildrer den skygge, som Karl kaster over sin søn, som bliver konfronteret af de frihedselskende nederlændere.
Se også[redigér | redigér wikikode]
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
Karl 5.
Født: 24. februar 1500 Død: 21. september 1558 |
||
Kongelige og fyrstelige titler | ||
---|---|---|
Foregående: Maximilian 1. |
Konge i Tyskland 1519–1556 |
Efterfølgende: Ferdinand 1. |
Tysk-romersk kejser 1520/1530–1556 |
![]() |
Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
![]() |
|