Familie (menneske)

For alternative betydninger, se Familie. (Se også artikler, som begynder med Familie)

Familiefoto af en amerikansk familie, med dansk-tysk oprindelse.

En familie er en en gruppe af enkeltpersoner der fortrinsvis forenes gennem slægtskab - både biologisk og gennem ægteskab.

Nøgternt set, som eksempelvis fra et socialantropologisk synspunkt, har familien både biologiske og sociale funktioner:

• forplantning, at producere efterlevende og sikre slægtens fortsættelse.
• socialisering, familien giver børnene den grundlæggende opdragelse og belærer dem om samfundets normer.

Ifølge FN's menneskerettighedserklæring er familien:

	... den naturlige og grundlæggende enhed i samfundet og giver ret til beskyttelse fra samfundets og statens side.
Artikel 16,3 i FN's Menneskerettighedserklæring

Etymologi

Romerne er ophav til ordet "familie".

Ordet "familie" kommer fra klassisk romersk latin: familia, med betydningen: en husstand med den mand, som var familieoverhoved (pater familias), hans hustru, hans børn og nærmeste pårørende, samt slaver og husdyr.

En husstand

Men også ordets historie afspejler den gamle romerske betydning, på engelsk senest i 1500-tallet, og på tysk i 1400-1500-tallet. Mere broget er det at fastslå ordets vej til det danske sprog. Fra begyndelsen af 1900-tallet anfører ODS den primære betydning "tjenestefolk, tyende", men samtidigt signeret forældet (†). Men den følgende betydning omfatter netop forståelsen "husstand", og "tidligere tillige tyende". I Moths Ordbog fra ca. år 1700 jævnføres med "hus" og "slægt", hvor "hus", af flere betydninger, giver "alle de som er i et huß, børn og tyende. familia. Cicero."

Husstand i Norden

Heimamenn

På oldnordisk omtalte man husstanden som heimamenn med den ordrette betydning "hjemmemennesker". Ordet benyttes hyppigt i de islandske sagaer - hvor der ikke ses noget eget ord for det moderne familie-koncept - og som synonym til heimamenn findes hyski, med samme rod som hibyli der betyder "hus, bolig". Via norsk eller svensk genfindes hibyli i dansk: hybel "et lille værelse".

Hjon

Hjon, fra oldnordisk hju, brugtes om ægtefæller og tyende, eller simpelthen medlemmer af en husstand. I moderne nynorsk har hjonelag stadig betydningen "samliv i ægteskab".

Hju var forbundet med et gårdhushold (bu), både som økonomisk enhed og en social gruppe, og nært afledt findes skuldahju, som er "de, en husbond er forpligtet til at forsørge, og de, der må arbejde med dette formål for øje". Lidt à propos sees højmiddelalderens islandsk: fjölskylda, med betydningen "hvad der påligger nogen som en forpligtelse, der skal opfyldes; en gerning, der ikke må forsømmes".

Familiens medlemmer

For det følgende beskrives familien som et dansk fænomen, om ikke andet er anført.

• Far (også fader): en mandlig forælder
• Mor (også moder): en kvindelig forælder
• Søn: et mandligt barn af forældrene
• Datter: et kvindeligt barn af forældrene
• Bror:(også broder) en mandlig søskende
• Søster: en kvindelig søskende
• Farfar: farens far
• Farmor: farens mor
• Morfar: morens far
• Mormor: morens mor
• Bedstefar: farfar eller morfar
• Bedstemor: farmor eller mormor
• Moster: morens søster
• Faster: farens søster
• Morbror (upræcist, men sprogligt korrekt er også: onkel): morens bror
• Farbror (upræcist, men sprogligt korrekt er også: onkel): farens bror
• Fætter: mandlig beslægtet med mindst én fælles bedsteforælder, men ingen af de samme forældre
• Kusine: kvindelig beslægtet med mindst én fælles bedsteforælder, men ingen af de samme forældre
• Onkel: en mand, der er bror eller svoger til ens far eller mor, eller - mere upræcist - en mand man er fjernere beslægtet med
• Tante: en kvinde, der er søster eller svigerinde til ens far eller mor, eller - mere upræcist - en kvinde man er fjernere beslægtet med

Ikke-biologiske familie-roller

• Enkemand: en mand, hvis gifte partner er afgået ved døden, og som ikke efterfølgende har giftet sig igen.
• Enke: en kvinde, hvis gifte partner er afgået ved døden, og som ikke efterfølgende har giftet sig igen.
• Adoptivbarn: et barn der lever sammen med en far og mor men (sædvanligvis) ikke beslægtet med dem.
• Ægtemand/Ægteviv: De to parter i det almindelige ægteskab, som ved lov ikke må være beslægtet med hverandre - 'Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning', §6.
• Tante: mosters, fasters, morbrors eller farbrors kone
• Onkel: mosters, fasters, morbrors eller farbrors mand

Udvidet betydning

I moderne tid har forskellige samlivsformer sat ægteskabet på en prøve. I det papirløse ægteskab er der således ikke nogen hustruer eller ægtemænd, men tilkomsten af børn, og den almindelige kontakt til den 'gammeldags' familie danner også her et familiefællesskab - i kollektivbeboelser tales om "storfamilien".

Spørgsmålet om familiebegrebets afgrænsning er nærværende i mange sammenhænge, og inklusive mange formale sammenhænge - blandt andet ved folketællinger. Her er juridiske udsagn gældende. Som et eksempel på den juridiske tanke kan der argumenteres for, at sammenflyttede med børn fra hvert sit tidligere forhold ikke kan anses for en familie i lovmæssig henseende, idet der ikke er sikkerhed for samboendets fasthed, ligesom samliv i sig selv ikke forpligter de berørte. Slægtskab er almindeligt forstået arveligt, men kan udstrækkkes til at omfatte juridiske forhold, så som ægteskab, svogerskab eller adoption. Disse retsregler er nærmere bestemt i henhold til bestemte situationer - ex. ægteskab, arveret, underholdspligt - og intenderer ikke en samlet begrebsdefinition af termen 'familie'.

Sammenbragte familier

I det moderne samfund findes der mange forskellige slags familier. Fordi så mange mennesker bliver skilt, lever mange i sammenbragte familier. Det betyder også, at mange børn har både hel-, halv- og stedsøskende. Forskning viser, at børn der er vokset op i sammenbragte familier, hvor de bor skiftevis hos mor og far, bliver gode til blandt andet omstilling og logistik.

Kulturelle familieforskelle

Der er bred kulturel variation af forskellige familiekonstruktioner imellem verdens folk - der er altså mange forskellige måder hvorpå biologisk reproduktion og kulturel socialisering organiseres.

I nogle kulturer er familien først og fremmest en kernefamilie bestående af en mand og en kvinde og deres fælles børn. I mange samfund er familien først og fremmest en husstand eller "udvidet familie", der kan inkludere flere flere generationer og flere par med deres børn. I nogle samfund er familie og slægt patrilineært - i så fald regnes børn kun som en del af deres fars familie, og kvinder bliver en del af deres mands familie og mister tilknytningen til deres egen faders familie, og andre er matrilineære og regner kun slægtskab gennem moderens side. Andre samfund igen beregner slægtskab og familierelationer bilateralt, således at børn er en del af både deres moders og deres faders slægt og familierelationer.

I moderne samfund som det danske er der ofte diskussion om hvordan familien bør defineres, og hvilke udviklinger i familiestrukturen der er ønskelige. For eksempel har ægteskabet som familielivets centrale institution ændret karakter i det danske samfund i takt med at skilsmisser blev mere og mere almindelige, og nye familieformer så som den "sammenbragte familie" opstod. Nye ægteskabsformer såsom registreret partnerskab for homoseksuelle par, har også udfordret og ændret traditionelle forståelser af familiens struktur og samfundsrolle.

Se også

• Stedfamilie
• Kulturrelativisme
• Parforhold
• Monogami
• Polygami
• Arrangeret ægteskab
• Bryllup
• Jalousi
• Kærlighed
• Separeret
• Skilsmisse
• Tabu

Kilder

• J.R. Firth (1957), "Ethnographic Analysis and Language with Reference to Malinowski's Views", i J.R. Firth (red.), Man and Culture: An Evaluation of the Work of Malinowski, Malinowski Collected Works, vol. 10, Routledge (2013), ISBN 9781136451850, arkiveret fra originalen 14. januar 2018, hentet 14. januar 2018 (titel-link til books.google.dk - ikke fuldtekst)

Ordbøger

• Familie. Der deutsche Wortschatz von 1600 bis heute. Hentet 20. oktober 2022.
• Douglas Harper, red. (2001-2018), "family", Online Etymology Dictionary, etymonline.com, arkiveret fra originalen 12. februar 2015, hentet 12. februar 2015
• Svenska Akademien, red. (1931), "HJON", Ordbok över svenska språket, vol. 11, Lund (saob.se, 1898-2017): Svenska Akademien, s. 985, Spalt H{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)

Moths ordbog

• Familie. Moths Ordbog. Hentet 20. oktober 2022.
• Hûs. Moths Ordbog. Hentet 20. oktober 2022.

ODS

• Johs. Brøndum-Nielsen (1922), "Familie", i VERNER DAHLERUP (red.), Ordbog over det danske Sprog, vol. 4, ordnet.dk: Det danske Sprog- og Litteraturselskab
• Aage Rohman (1926), "Hjon", i VERNER DAHLERUP (red.), Ordbog over det danske Sprog, vol. 8, ordnet.dk: Det danske Sprog- og Litteraturselskab
• Morten Borup (1926), "Hybel", i VERNER DAHLERUP (red.), Ordbog over det danske Sprog, vol. 8, ordnet.dk: Det danske Sprog- og Litteraturselskab

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Familie (menneske)
• Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning Arkiveret 14. januar 2018 hos Wayback Machine (retsinformation.dk)
• Marcus Rubin: "Folketællingslisterne ved Folketællingen for Kjøbenhavn med Nabokommuner" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Ny række, Bind 3; 1885) Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine
• Bruce Owens, 2010 Anthropological methods: Ethnography Arkiveret 14. januar 2018 hos Wayback Machine (bruceowen.com)

Spire Denne artikel om familie og parforhold er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.