Kejserinde Irene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kejserinde Irene

Costantinopoli, solido dell'imperatrice irene, 797-802.jpg

Personlig information
Født 752Rediger på Wikidata
AthenRediger på Wikidata
Død 9. august 803Rediger på Wikidata
LesbosRediger på Wikidata
Gravsted De Hellige Apostels KirkeRediger på Wikidata
Ægtefælle Leo IV (fra 769)Rediger på Wikidata
Barn Konstantin VIRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Irene af Athen (græsk: Εἰρήνη ἡ Ἀθηναία; født 752 i Athen, død 9. august 803Lesbos) var den byzantinske kejser Leo 4.s gemalinde fra 775 til 780, regent fra 780 til 797 og regerende kejserinde fra 797 til 802.

Hun blev født i Athen og blev i 770 udvalgt til tronfølgerens gemalinde ved en skønhedskonkurrence, som var den gængse metode for sådanne udvælgelser frem til 900-tallet. Efter sin mands død regerede hun, mens hendes søn, Konstantin 6., var umyndig. Da han blev myndig i 790, forsøgte han at overtage magten, men hun fik ham afsat i 797 og fik ham blindet og fængslet; han døde to år senere. Derefter besteg hun selv tronen som basileus (kejser). I 800 udråbte paven Karl den Store til romersk kejser, eftersom han betragtede kejsertronen i Konstantinopel som ubesat, da kejseren ikke var en mand. Hun skal have tilbudt Karl den Store ægteskab uden, at dette blev virkeliggjort.

Irene huskes særlig for sin modstand mod ikonoklasterne og for at have indkaldt til det andet koncil i Nikæa i 787, hvor tilbedningen af ikoner blev genindført.

Død[redigér | redigér wikikode]

I 802 konspirerede patricierne mod hende og satte Nikeforos, finansministeren (logothetēs tou genikou), på tronen. Irene blev forvist til Lesbos og tvunget til at forsørge sig selv ved at spinde. Hun døde året efter.

Arv[redigér | redigér wikikode]

Irenes nidkærhed for at genindføre ikonerne og styrkelse af klostrene fik Theodor Studites til at omtale hende som en helgen[1] i østlige ortodokse kirke, men hun blev aldrig kanoniseret. Omtale af hendes formodede kanonisering stammer hovedsageligt fra vestlige kilder.[2] Påstandene understøttets imidlertid ikke af Menäon (den ortodokse kirkes officielle liturgiske skrift), eller "Helgernes liv" af Nikodimos Agioreitis, eller andre af ortodokse kirkes officielle skrifter.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Theodori Studitae Epistulae, Volume 2 (Berlin, 1992).
  2. ^ Vita Irenes, 'La vie de l'impératrice Sainte Irène', ed. F. Halkin, Analecta Bollandiana, 106 (1988) 5–27; see also W.T. Treadgold, 'The Unpublished Saint's Life of the Empress Irene', Byzantinische Forschungen, 7 (1982) 237–51.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]