Koncentrationslejr
En koncentrationslejr har på forskellige tidspunkterr i forskellige lande betegnet forskellige typer af steder for tilbageholdelse af fanger. Det oprindelige latinske ord "concentrare" betyder at "samle i ét punkt".[1] Det Nationalsocialistiske Tyskland brugte navnet til et netværk af fangelejre. Koncentrationslejrene i Nazi-Tyskland har siden Anden Verdenskrig været det mest berygtede og gjorde det tyske ord "Konzentrationslager" verdenskendt som det sted hvor nazisternes Holocaust fandt sted. Det nazistiske koncentrationslejre omtales ofte blot med den tyske forkortelse kz-lejr.
Begrebet
Ordet koncentrationslejr betegnede på forskellige tidspunkter i forskellige lande flere typer af opsamlings-, internerings- og arbejdslejre. Lejre for krigsfanger og straffefanger og arbejdslejre for kriminelle var allerede udbredte, ved siden af disse udvikledes i 1800-tallet internerings- eller fangelejre i forbindelse med udvisning, udvandring og koloniale erobringer.
Oprindeligt stammer ordet fra spansk, og blev første gang brugt i forbindelse med undertrykkelse af et oprør mod den spanske kolonimagt på Cuba i 1896. På det tidspunkt måtte landarbejdere, der ikke ønsker blive mistænkt for at være oprørere, tvunget til at flytte ind i campos (re)concentración. I 1900 indrettede USA koncentrationslejre på én af Mindanaoøerne, hvor filippinske guerillaer blev interneret. I 2004 kaldte Fidel Castro USA-basen Guantánamo for "koncentrationslejren på den ulovlig militærbase Guantánamo".[2]
De internerede kan være civile i en krigszone, politiske modstandere, psykisk syge og særlige etniske eller religiøse grupper. Koncentrationslejre er bygget med henblik på reel internering, som udryddelseslejre eller som slavelejre. I debatten sidestilles "koncentrationslejr" ofte fejlagtigt med "udryddelseslejr".
Historien
I USA anvendtes koncentrationslejre til indianere. Briterne anvendte hemmelige koncentrationslejre under den anden boerkrig i Sydafrika. Titusinder af boere og sorte blev spærret inde i lejre, hvor de døde af sult, tørst og sygdomme. Betegnelsen "koncentrationslejr" blev først brugt om de britiske lejre. Under Mau Mau opstanden genindførte briterne koncentrationslejre.
I løbet af det tyvende århundrede blev staters tvangsmæssige internering af civile almindelig og nåede et hidtil uhørt barbari i nazisternes kz-lejre og de sovjetiske Gulag-lejre. De blev dels brugt til regulær undertrykkelse og udrensning, dels til økonomisk udnyttelse af arbejdskraft ved store byggeprojekter, skovdrift, minedrift m.m..
De tyske kz-lejre
Millioner døde i Det tredje Riges kz-lejre, dels af sult, eksperimenter, mishandling og sygdomme i arbejdslejrene, dels i gaskamrene i de deciderede udryddelseslejre. Europas jøder og romaer var mål for en storstilet udryddelseskampagne. Kampagnen skønnes at have kostet op mod seks millioner livet.
Danskere i kz-lejrene
De første deportationer skete efter bruddet med Samarbejdspolitikken 29. august 1943. Ca. 6000 danskere sad i fængsel eller koncentrationslejr uden for Danmark.
- Medlemmer af modstandsbevægelsen (ca. 2.850). De fleste blev sendt til Neuengamme koncentrationslejr, Sachsenhausen og Dachau. 240 døde.
- Politibetjente (1967) blev 19. september 1944 interneret og sendt til Buchenwald. 81 døde. I sin årsberetning fra 1968 opsummerer Rigspolitichefen: Internede i alt: 1.967. Døde i koncentrationslejre: 81. Døde senere: 131. Døde under modstandskampen: 46. Døde i alt: 258. Invalideret i koncentrationslejr: 508. Invalideret under modstandskampen: 28. Afskediget på grund af sygdom pådraget ved KZ opholdet: 74.
- Danske jøder (481) blev sendt til Theresienstadt. 53 døde.
- Grænsegendarmer/grænsevagter ved den dansk-tyske grænse. 141 interneret. 41 døde.
- Kommunister (150) blev sendt til Stutthof efter at have været interneret i Horserødlejren
- Asociale (ca. 430), en betegnelse for prostituerede, homoseksuelle, kriminelle, tiggere, m.fl. 165 døde.
De fleste kvinder fra Danmark kom til kvindelejren Ravensbrück.
Under besættelsen 1940-45 fandtes der to interneringslejre i Danmark: Horserød- og Frøslevlejrene. Mange af de indsatte i interneringslejrene blev senere sendt til koncentrationslejrene i Tyskland
Gulag
 | Spekulativt afsnit Bemærk at dette afsnit er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder. |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
De sovjetiske Gulaglejre (russisk: Гла́вное управле́ние лагере́й и мест заключе́ния (ГУЛа́г), tr. Glavnoje upravlenije lagerej i mest zakljutjenija (Gulag); dansk: ~ Generaldirektoratet for lejre og fængsler (Gulag)) blev oprettet til deternering af antikommunistiske hvide styrker, der samarbejdede med interventions hærene, der forsøgte at nedkæmpe revolutionen. I 1921 var der 84 Gulaglejre.
Der har været mindst 476 lejre. Systemet kulminerede i begyndelsen af 1950'erne. Sovjetunionens sidste præsident Mikhail Gorbatjov opløste lejrene i 1987. De havde officielt ca. 28,7 millioner fanger igennem tiden.
Antallet af døde kan vanskeligt opgøres, men der er stærke indikationer for, at det er omkring tre millioner. Josef Stalins havde fra 1929 til 1953 mindst 18 millioner fanger i GULAG lejrene. De officielle tal fra Sovjetunionen opgiver døde til omkring 1,5 millioner. Der var alene 786.098 politiske henrettelser fra 1934 til 1953. Dødstallene i lejrene i krigens år 1941-1945 var omkring 25%.
GULAG systemet blev især under Josef Stalin anvendt til at fremme store arbejdsprojekter som dæmninger, udgravninger til enorme byggeprojekter, guldminer, våbenproduktion og andre produktionsfremmende aktiviteter. Anholdelser blev foretaget tilfældigt, og de anholdte blev deporteret efter behov brugt som arbejdskraft til projekter. Tortur, voldtægt, mord og lange arbejdsdage uden tilstrækkelig udrustning, hygiejne og føde var dagligdags.
Enhver, der kunne tænkes at ønske en anden ledelse af USSR end Josef Stalin, blev sendt til GULAG. I Stalins største paranoiaperiode i midten af 30'erne blev hele landsbyer tømt og kørt til GULAG.
Især NKVD, det senere KGB, førte rene skueprocesser. I juni 1937 gav Stalin ordre til, at NKVD-lederne i Aserbajdsjan skulle foretage 1500 henrettelser og 3750 anholdelser med henblik på strafarbejde i otte til 10 år. I hele Sovjetunionen skulle 10.500 henrettes i juni.
Der blev ingen hensyn taget til de antisocialesovjetiske borgere. Børn af anholdte blev skilt fra deres mødre og "indlagt" på "hospitaler". De blev underernærede og døde, mens deres mødre og fædre blev "arbejdet ihjel" i lejrene . Hele familier blev udryddet som i Auschwitz.
Opfattelsen af et andet menneske som undermenneske (eutanisme) var i 1920-1950 meget udbredt i bl.a Tyskland, Japan og Sovjetunionen. De tre brutale diktaturer var stærkt indoktrinerende og stærkt undertrykkende over for deres eget folk og især dem, de anså for at være deres fjender.
Flere krigsforbrydere i Tyskland og Japan blev straffet for deres adfærd under krigen. Det er interessant, at de sovjetiske myndigheder førte retssager mod de nazistiske medløbere, mens de selv begik gerninger, som var på linje med Hitlers.
Koncentrationslejre i nyere tid
Også i krigen på Balkan i 1990'erne og på Cuba oprettedes der koncentrationslejre. Lejrene på Cuba er angiveligt under afvikling.
I Nordkorea er rapporteret om koncentrationslejre, bl.a. Kaechon Koncentrationslejr.
Se også
- De hvide busser
- Frøslevlejren
- Internering
- Muselmand
- Røde Kors-pakker
- Tyske koncentrationslejre
- Østkarelske koncentrationslejre
Kilder
- ^ Den Danske Ordbog: koncentrere, hentet 10. september 2010
- ^ Gute Zitate: Fidel Castro: Konzentrationslager auf dem illegalen Militärstützpunkt Guantánamo
