Kulilte
Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
I modsætning til drivhusgassen kuldioxid har carbonmonooxid-molekylet kun ét iltatom bundet til sig. Gassen dannes typisk ved en ufuldstændig forbrænding, bl.a. i en forbrændingsmotorer i biler. De katalysatorer, der påmonteres bl.a. dieselmotorer, omdanner kulilte CO til kultveilte (carbondioxid) CO2 gennem tilføjelse af et ekstra iltatom til hvert kulilte-molekyle.
Syntetisk brændstof ingrediens
Kulilte kan fx fås ved at CO2 udvundet af atmosfæren spaltes i kulilte og ilt.[1] Kulilte og H2 kaldes tilsammen syntesegas og man kan med denne gasblanding via Fischer-Tropsch processen danne mange syntetiske brændstoffer.
Giftig
CO betegnes som yderst giftigt, da det binder sig ca. 300-400 gange lettere til blodets hæmoglobin end den O2, man normalt indånder i atmosfærisk luft. Dermed kan der selv ved en meget beskeden koncentration af CO i luften opstå en decideret forgiftning eller ligefrem død.
Kroppen kan foretage ophobning af CO i blodet over længere tid, hvorfor døden ikke nødvendigvis skyldes en akut forgiftning. Dette blev illustreret op gennem 1950'ernes Danmark, hvor mange hjem fyrede med kakkelovne. Ufuldstændige forbrændinger af træ i ovnene bredte sig rundt om i husene og betød, at folk gennem længere tid indåndede gassen og nogle døde som følge af kulilteforgiftning.
Trivia
H.C. Andersen beskriver i sin dagbog, hvordan han blev kulilteforgiftet i Burgos den 21. december 1862.[2]
Kilder og henvisninger
- ^ University of Delaware. "New catalyst to convert greenhouse gases into chemicals." ScienceDaily Citat: "...Researchers have developed a highly selective catalyst capable of electrochemically converting carbon dioxide -- a greenhouse gas -- to carbon monoxide with 92 percent efficiency..."
- ^ H.C. Andersens dagbøger: "19.-21. december 1862" på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Hentet 12. september 2013.
Eksterne links
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Rigshospitalet om Kulilteforgiftning
- Sundhed.dk om Kulilteforgiftning af Kim Dalhoff, speciallæge.
Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |